Økonomien følger ikke med det stigende antal børn, der har brug for specialundervisning i de aarhusianske folkeskoler.

Ved udgangen af i år ventes specialområdet på folkeskolerne i Aarhus Kommune at være 110 millioner kroner i underskud.

Det viser en analyse af skolernes økonomi i kommunen, der er foretaget af afdelingen for Børn og Unge i Aarhus.

- Den (analysen, red.) viser grundlæggende, at vi bruger få penge sammenlignet med de fleste kommuner i landet, siger rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF).

Skolerne er derfor nødt til at finde de penge, de mangler andre steder i budgettet. Analysen viser, at de blandt andet bruger af midlerne, der er tiltænkt støtte af elever i almenundervisning, der er på kanten til specialtilbud.

Han påpeger, at der er brug for, at der bliver tilført et trecifret millionbeløb til området. Hvis det ikke sker, kan det ende med at udsulte de forebyggende tilbud i almen undervisning, siger Thomas Medom.

- Det kommer til at betyde, at der er børn, som har svært ved at trives i de rammer, som vi tilbyder, som måske ender med at skulle i specialtilbud, selv om de ikke skulle have været det, siger han.

Pengene ser han gerne komme fra økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne, hvor der er afsat flere penge til kommunerne. Men der er også tale om beløb, der kræver prioriteringer, siger Thomas Medom.

- Vi skal også ind og se på nogle af de svære beslutninger. Er det for eksempel nogle af de store prestigeprojekter, der er på bordet, som vikingemuseum og VM i landevejscykling? Eller er det faktisk nogle af de mere grundlæggende ting, som vores børns undervisning, der skal prioriteres?

Ifølge Børn og Unges analyse bruger Aarhus Kommune markant færre penge per folkeskoleelev end de fleste andre kommuner i landet.

Thomas Medom frygter, at hvis problemet ikke bliver imødekommet af flere penge, vil udviklingen af antal af børn, der mistrives, stige.

Samtidig er han bange for, at flere ressourcestærke familier vil vælge det brede fællesskab fra, fordi de synes, folkeskolen bliver for "skrabet".

- Det er den udvikling, vi skal have vendt, så man i stedet for i højere grad vælger folkeskolen til. Så er der flere børn, der kan rummes og trives, også når man i perioder har noget, man bøvler med, siger han.

/ritzau/