Når den nye friskole Byskolen Gnist i Aarhus åbner dørene for elever til sommer, bliver det uden fag, lektier og karakterer.

Initiativtagerne, der kommer fra det digitale bureau Gejst Studio, har nemlig udviklet en skolevision på baggrund af forskning om, hvordan børn lærer og trives bedst.

På Byskolen Gnist foregår al læring gennem projekter, og leg bliver en integreret del af hverdagen. Det fortæller Jesper Broberg Bang, der er direktør for både skolen og det strategiske designbureau Gejst Studio.

”Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvis skolen skal være det fedeste sted i et barns liv, hvordan skal den så se ud? Og så har vi brugt blandt andre Louise Klinges forskning til at svare på det spørgsmål”, siger han.

Jesper Broberg Bang fortæller, at deres idé oprindeligt var at lave skoleprojektet som en folkeskole, men at det efter dialog med kommunen viste sig ikke at være muligt.

Skal vise en ny vej for folkeskolen

Blandt andre pædagogik- og psykologiforskeren Hans Henrik Knoop og Louise Klinge, der forsker i lærer-elev-relationer og børns behov, er tilknyttet projektet som sparringspartnere. For Louise Klinge er Byskolen Gnist et nødvendigt projekt:

”Der er nogle grundlæggende strukturer i skolesystemet, der hæmmer børns trivsel og udvikling og læreres mulighed for at lykkes bedst muligt. Gnist vil bygge en skole på et solidt vidensfundament og lade det bedste fra traditionen forene sig med moderne forskning om menneskers grundlæggende behov", siger hun.

Folk fra et digitalt bureau som Gejst Studio lyder måske ikke som de oplagte friskole-iværksættere. Men bureauet har i flere år hjulpet både kommuner, virksomheder og styrelser med produktudvikling og design, der har med børn og skole at gøre, og bureauet har endda antropologer tilknyttet. Louise Klinge fortæller, at hun med det samme fik tillid til initiativtagerne fra Gejst, da hun blev kontaktet om den nye skoleidé:

”De er nysgerrige og åbne, og jeg blev meget tryg ved, at de ville lytte til bred viden på tværs af forskningsfelter og ikke gå med snævre koncepter. Det var helt tydeligt, at de ikke bare kom med en fiks idé. Også fordi, de ønsker gennem følgeforskning at tilvejebringe viden, der kan bidrage positivt til folkeskolens udvikling".

Skolens indbyggede paradokser

Louise Klinge har løbende gennem sin forskning belyst , hvordan det nuværende skolesystem indeholder elementer, der spænder ben for læring og trivsel. Blandt andet ved at undersøge det, hun kalder skolens paradokser.

Et paradoks handler for eksempel om, at selve det at sidde i et klasseværelse i så mange timer er imod den viden vi har om, at børn har brug for bevægelse. Et andet paradoks handler om, at vi gennem forskningen ved, at børn lærer forskelligt, selvom de har samme alder. Alligevel opdeler vi børn på snævre klassetrin. I alt har Louise Klinge fundet frem til 16 paradokser.

”Ikke alle er til stede på alle skoler, og rigtig mange steder sker der fantastiske ting for at ændre vilkårene. Men det er vigtigt med skoler som Gnist, som kan fungere som demonstrationsskoler og vise, hvad det betyder for børn og voksnes skoleliv at være sammen i menneskevenlige strukturer baseret på viden om mennesker og læring".

Både Louise Klinge og Jesper Broberg Bang nævner flere gange over for Folkeskolen, at deres drøm er, at alle børn skal have gavn af initiativet og have mulighed for at opleve den bedst mulige skolegang.

”Vi ser folkeskolen som en supertanker. Og så er der brug for, at der er små speedbåde, der sejler i nogle andre retninger og inspirerer til, hvordan tingene også kan gøres”, siger Jesper Broberg Bang.

Louise Klinge har i øvrigt flere samarbejder med folkeskoler og fagpersoner, hvor hun deler sin viden. Eksempelvis kører der lige nu et femårigt samarbejde med Vesterbro Ny Skole, hvor flere elementer af Klinges forskning vil komme i spil.

Lærere og elever skal ”unschooles”.

Skoledagens struktur, madordning og hvad det skal koste at gå på friskolen, er stadig ved at blive besluttet. ”TBD” står der flere steder på den flotte hjemmeside. To Be Decided. Til gengæld bliver skolen med sikkerhed karakterfri, lektiefri, fagfri, og der vil heller ikke være en klassisk aldersopdeling. I skrivende stund er 57 elever på skolens ”interesseliste”, og flere lærere har også meldt deres interesse.

Tre konkurser sidste år: Antallet af friskoler falder igen i år

Jesper Broberg Bang tror på, at en nytænkning af skolen vil hjælpe børn bedre til at tackle problemstillinger i virkeligheden.

”Verden er i forandring, og lige nu er skolesystemet ikke gearet til at løse fremtidens udfordringer. Vi har undersøgt, hvad det for nogle skills, der skal til, så vores børn kan begå sig i en kompliceret verden. Og meget af det handler om at gøre op med de gængse fag og skemaer og i stedet lære gennem leg og projekter. Prøv at tænke på, hvis al læring skete med udgangspunkt i virkeligheden? Potentialet er jo enormt”, siger han.

”Men det er også en meget anderledes måde at tænke på. På den måde vil både lærere og elever skulle ”unschooles”.

For Jesper Broberg Bang er det vigtigste ved projektet løbende at samle evidens og evaluere, hvordan de forskellige ting virker. Ikke mindst så andre kan følge med og lære af det.

Louise Klinge glæder sig især til at følge, hvad der sker, når det faste skema ikke længere bliver et benspænd.

”Skemastrukturen spænder ofte ben for engagerende læreprocesser. Som til gengæld blomstrer mange steder, når der fx er avisuger og projektuger. Det bliver spændende at følge en skole, hvor skoledagens omdrejningspunkt ikke er skemastrukturen, men i høj grad børns måde at være i verden på og fagpersonernes arbejdsglæde.”