»Lærere skal ikke være så bange for det kaos, der kan opstå, hvis it-udstyret ikke virker. Vi kan jo sagtens klare, at der ind­imellem er kaos, når eleverne ikke reagerer, som vi forventer. Det skal vi bare overføre«, siger lærer og pædagogisk it-vejleder på Møllevangskolen i Århus Gitte Molbæk. Sidste år fik Møllevangskolen en 12 kvadratmeter interaktiv computerskærm lagt i gulvet på et fællesareal, den såkaldte Vidensbrønd. Den er verdens første og skabt med det formål at integrere it og bevægelse i undervisningen. Elever og lærere laver selv læringsspil på Vidensbrønden, og for at deltage og svare på spørgsmålene skal eleverne bevæge sig rundt på skærmen.

Erstatter glosehæftet

»Die Unterhosen, die Kommode, das Badezimmer, der Sohn«. Vidensbrøndens skærm er fyldt med tyske gloser, og fem piger fra 7.a hopper og står for at markere: »Welche Wörter gehören zu der Wortfamilie: Haus?«

Når de har svaret, vises deres rigtige og forkerte svar. Skærmen renses automatisk og fyldes med nye gloser, som pigerne skal placere. Nu skal de finde ord, der hører til på kroppen. Under grin og diskussion placerer de deres fødder eller hænderne på de rigtige ord og repeterer derved de tyske ord, samtidig med at de får bevæget sig.

Ud over at være pædagogisk it-vejleder er Gitte Molbæk også lærer i tysk og engelsk. Hun oplever, at Vidensbrønden har hjulpet hende med at differentiere undervisningen. Blandt de gode oplevelser nævner hun en elev, der har haft svært ved at lære tyske gloser, men da han kom til Vidensbrønden, så kunne han pludselig en masse.

»'Det er lige mig, det her', sagde han begejstret, første gang han prøvede det. Han indså pludselig, at han lærer bedre, når kroppen er med«, husker Gitte Molbæk. Hun beskriver eleven som endnu en af de mange drenge, der bevæger sig rigtig meget også i timerne.

»Hvis de får mulighed for at lære, mens de bevæger sig, så får vi dem med i undervisningen. Det kan da kaldes differentieret undervisning«, siger hun.

Spillene er simple at lave, da man blot skal udfylde en slags skema på computeren, hvor man skriver spørgsmål og rigtige og forkerte svar.

»En anden fordel er, at de dygtigste elever bliver udfordret ved at lave quiz, og de knap så dygtige udfordres ved at spille spillet«, siger Gitte Molbæk.

Spørg eleverne om hjælp

Vidensbrønden er udviklet af forskere fra Center for Interaktive Rum, Aarhus Universitet, og Arkitektskolen samt en række virksomheder og Århus Kommune. Men da skolen fik Vidensbrønden, var der kun ét spil, så lærerne har været og er stadig med til at udvikle den.

»Det har været en spændende, men sej omgang, fordi der ikke var en brugsanvisning, og mange lærere er bange for at dumme sig med it over for eleverne«, fortæller Gitte Molbæk. Hun ser gerne, at lærere i stedet for at undgå nyt it-udstyr af frygt udnytter de it-resurser, som eleverne ofte har. Hun har tit bedt dem selv finde løsningen, når hun ikke kunne.

»Lærerens rolle ændrer sig. Vi er ikke it-eksperter, men vi kan udnytte elevernes viden, og vi skal så vejlede og opstille rammerne«.

Gitte Molbæk mener, at det kan støtte integrering af it, hvis man forsøger at tænke i undervisning og pædagogik. Det var sådan, Vidensbrønden blev introduceret på Møllevangskolen. Lærerne havde besøg af kolleger fra en skole, der er vant til at undervise med lege og bevægelsesaktiviteter, og en konsulent i læringsstile. Gennem forskellige spil og workshopper fik de inspiration til, hvordan den nye kæmpecomputer kan indgå i undervisningen.

Forskellige læringsstile og Howard ­Gardners teori om mange intelligenser hænger rigtig godt sammen med Vidensbrønden og idéerne bag den, mener Gitte Molbæk.

Alle medier er tilladte

Gitte Molbæk synes, at Vidensbrønden også har givet hende indsigt i, hvordan mange elever har gavn af en form for frihed, når de skal løse en opgave. Hun og en anden lærer har blandt andet gennemført en emneuge med 4.-6. klasse om kost, krop og motion, hvor eleverne skulle udvikle nye læringsspil til Vidensbrønden. Der var ingen krav om, hvornår eleverne skulle arbejde eller med hvilke medier, men blot at der skulle ligge et antal færdige spil på et bestemt tidspunkt. Eleverne arbejdede harmonisk, men meget forskelligt. Lærerne blev vidne til flere grupper, som Gitte Molbæk beskriver som rendyrkede multi­taskere, der både fandt film på nettet, hørte musik på mobilen og samtidig fik udrettet noget. Alle blev færdige til tiden, og de fik samtidig også lavet en photostory af hele arbejdsprocessen.

»Det viser bare, at vi nogle gange skal være forsigtige med at overføre vores syn på god arbejdsmoral til børnene. De kan magte mere med alle de medier, fordi de er så rutinerede med dem«, understreger Gitte Molbæk.

Hun har svært ved at forstå idéen bag, at man nogle steder forbyder mobiler i skolen.

»Det er jo en lille computer, som de har lige ved hånden. I min undervisning bruger de for eksempel mobilen til at tage billeder med og optage interview«.

Efter hendes mening kan voksne lære meget af eleverne, hvis de spørger dem, hvad de arbejder med, i stedet for altid at bede dem slukke.

Men der er også emner om it, som lærerne skal lære eleverne om. Hvordan man bevæger sig på nettet, og hvilke farer der ligger:

»Medierne er så stor en del af børnenes liv, så vi skal lære dem om etik, og hvilket sprog man bruger på nettet. Og så skal de lære at gennemskue, hvilke hjemmesider der er lødige kilder«, siger Gitte Molbæk.