”Det er veldokumenteret, at indeklima har stor betydning for, om man kan koncentrere sig om undervisningen. Man kan gøre en masse teknisk for at forbedre indeklimaet, men det er dyrt, og vi ved også, at det ikke er sikkert, at man får et godt indeklima alligevel”.

Den tørre konstatering kommer fra Ulla Kjærvang, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Heldigvis kan hun som en af underviserne på kurset ”Rum og pædagogik” også pege på billige og effektfulde løsninger.

På kurset arbejder lærere, pædagoger og skoleledere med, hvordan de kan forbedre samspillet mellem pædagogik, indeklima og de fysiske rammer. Kurset er baseret på et pilotprojekt i Aarhus Kommune. Her bliver lærere og ledere undervist i, hvordan de kan arbejde pædagogisk med skolens fysiske rammer og med at understøtte en elevadfærd, som giver et bedre indeklima.

”Den adfærd kan man ofte påvirke pædagogisk”, fortæller Ulla Kjærvang. ”Indeklimaet skabes af de folk, der er i rummet – stemmerne udgør som regel hovedparten af støjen i skolen, for eksempel. Men det kan der arbejdes med. Vi prøver på at pege på løsninger, der ikke er dyre, for man kan faktisk komme langt for små penge, når det gælder indretningen”.

5 tip til billig og pædagogisk indretning

Indret med genbrug

Det er Kenneth Bach-Kristensen, viceskoleleder på Søndervangskolen i Aarhus og tidligere deltager på DCUM’s kursus, enig i. Sammen med skolebibliotekar Esben Arild Varnich Rasmussen har Kenneth Bach-Kristensen for under 20.000 kroner indrettet en læsestue på skolens bibliotek, hvor bløde møbler, gennemtænkt belysning og et støjdæmpende gardin har ændret elevernes læsevaner.

”Vi oplevede, at fra omkring 2. klasse, hvor eleverne selv begynder at vælge bøger, der brugte de ikke længere biblioteket til at læse i. De kom, fandt deres bøger og gik tilbage til klassen, hvor de så læste – eller måske gik i gang med at lave noget andet”, fortæller han.

Det er, som om vi har glemt, at det også er en pædagogisk opgave at sørge for, at de fysiske rammer omkring undervisningen er i orden.

Ulla Kjærvang, specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø

”Vi har mange elever med dansk som andetsprog, og læsning er en vigtig del af deres sproglige udvikling. Vores tanke var at gøre noget positivt for at understøtte læsningen og skabe et rum, hvor der var rart at være, hvor man kunne lægge sig med sin bog og læse, måske bare et kvarter”.

Pengene var til gengæld få, og viceskolelederen ville også gerne have, at projektet blev bæredygtigt, og at udtrykket skulle være anderledes end resten af skolen, som han beskriver som ”ret stilet”. Søndervangskolen er for nylig blevet renoveret og fremstår lys og åben. Sådan skulle bibliotekets læsestue ikke se ud.

”Så vi gik med et rent genbrugskoncept, og der er ikke brugt en eneste krone på møbler i vores læsestue. Vi fandt sofaer i vores depoter og kældre og nogle borde fra en daginstitution i nærheden. Personalet har doneret nogle hylder og et sengebord. Alt det var i god stand, selv om alle hynder ikke nødvendigvis passede helt. Det har vi klaret med nogle tæpper og puder, som vi også har fået doneret”.

Målet var hulestemning, så lysstofrørene blev erstattet af nogle gamle spot og lamper. Der er lys nok til, at man kan læse, men heller ikke meget mere end det. Nyindkøb har begrænset sig til et tungt gardin og noget maling.

”Gardinet købte vi for at kunne afgrænse vores læsestue, og vi tænkte, at det nok havde en lyddæmpende effekt, men vi vidste ikke, hvor stor den ville blive. Det, at vi skabte hulestemningen, har gjort, at eleverne nærmest automatisk taler lavere, når de træder ind bag gardinet”, siger Kenneth Bach-Kristensen.

Gratis og nemt

På Søndervangskolen tog indretningsprojektet udgangspunkt i en pædagogisk ambition – at understøtte elevernes frilæsning – og vicelederen var fra starten involveret i projektet. 

Begge dele er vigtigt, understreger konsulent Ulla Kjærvang fra DCUM.

Hulestemningen har gjort, at eleverne nærmest automatisk taler lavere, når de træder ind bag gardinet.

Kenneth Bach-Kristensen, viceskoleleder på Søndervangskolen

”Forskningen har vist, at det er lidt af en kunst at få indeklimaet ind ad døren, hvis man kan sige det sådan. Lærerne er optagede af deres egen faglighed og har en travl hverdag. Det er ikke nødvendigvis indeklima og indretning, der ligger dem mest på sinde”, siger hun.

Derfor er ledelsens opbakning afgørende, blandt andet fordi der ofte er økonomi involveret, når der skal arbejdes pædagogisk med rummene, viser erfaringerne fra projektet.

”Der er ildsjæle på mange skoler, og de kan komme et stykke af vejen, men hvis man vil i mål med noget større, kræver det, at ledelsen er engageret i det”, siger Ulla Kjærvang.

Mindre ting kan lærerne dog godt sætte i værk på egen hånd eller i teamet, mener hun. Man kan for eksempel lave en stillezone i klassen eller aftale med eleverne, at man kan sætte sig ved lærerens bord, hvis man har brug for hjælp. Lærerne kan også insistere på, at våde jakker og støvler ikke skal ind i klasselokalet, hvor de ikke gør noget godt for luftfugtigheden.

”Med kurset forsøger vi at introducere ideen om, at man i helt almindelige klasserum ikke behøver at være låst til tanken om en stol og et bord til hver elev. 28 ens stole og borde lægger ikke op til gruppe- eller projektarbejde, og mange lærere efterlyser noget fleksibilitet”, siger Ulla Kjærvang.

Hun peger på, at man i helt almindelige klasseværelser ofte godt kan arbejde med forskellige zoner, for eksempel ved at have lidt flere siddepladser, end der er elever, og ved at alle stole og borde ikke er ens.

”Det er, som om vi har glemt, at det også er en pædagogisk opgave at sørge for, at de fysiske rammer omkring undervisningen er i orden. Man har ikke tænkt på, at man med små greb kan komme ret langt. Det er det, vi forsøger at bringe tilbage”, siger Ulla Kjærvang.