Økonomien i folkeskolen  var et af de store stridspunkter i budgetforhandlingerne i Aarhus Kommune. På forhånd havde borgmester Jacob Bundsgaard (S) gjort det klart, at den almene folkeskole havde brug for et trecifret millionbeløb, men da han fremlagde sit budgetudkast, var de penge der ikke. I nat nåede et bredt flertal i byrådet så et forlig:

"Selvom vi ikke har nået et løft, der løser samtlige økonomiske udfordringer på én gang, er der alligevel afsat mange ekstra penge. Alt i alt bliver skoleområdet i Aarhus løftet med 460 mio. kr. i budgetperioden i en blanding af varige midler, engangsmidler og penge der findes via interne omprioriteringer", fortæller rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF) på Facebook. "En omprioritering, som blev mindre end frygtet, men det bliver uden tvivl svært at finde midlerne", skriver han.

Forligsparterne bag budgetforliget, som består af alle byrådets partier undtagen Liberal Alliance, lægger op til, at folkeskolerne tildeles et varigt løft af budgettet på 50 mio. kroner om året. Disse penge kan skolerne selv disponere over efter lokale behov, oplyser Aarhus Kommune. Derudover er der enighed om, at der skal investeres i alt 210 mio. kroner til skoleområdet over de næste fire år fordelt med 60 mio. kroner i 2025 og 50 mio. kroner i perioden 2026-2028 med henblik på, at flere børn skal trives og lære i almenskolerne. 

"Jeg er rigtig godt tilfreds med det samlede resultat for folkeskolen. Jeg tror dog også, det er vigtigt, at politikere ikke oversælger, de aftaler de har indgået. Så selvom det er den største tilførsel, der er givet til folkeskolen i mange, mange år, så er det også vigtigt at holde fast i, at behovene er store og voksende, og at vi ikke kommer i mål med et enkelt forlig", siger han og understreger, at det er penge nok til at gøre en forskel, og at parterne har lovet hinanden at følge op i de kommende år. 

"Der skal frem mod næste års budget laves forslag til en model, så der automatisk tilføres flere midler, hvis der fortsat bliver flere børn, der får behov for specialundervisning". 

Så mange penge skal Børn og Unge selv finde

Børn og Unge-forvaltningen skal selv finde 50 mio. kroner i budgetperioden fordelt med 10 mio. i 2025 og 2026 og 15 mio. i 2027 og 2028 - væsentligt mindre end der var lagt op til i borgmesterens udspil før budgetforhandlingerne. 

Forligspartierne har desuden aftalt at ud- og ombygge specialskolen Kolt Skole til en ny afdeling af Langagerskolen, og man vil også kigge på kapacitetsproblemerne på kommunens anden specialskole, Stensagerskolen. 

“Det er en bunden opgave, at vi finder plads til alle de børn og unge, som har brug for vores specialskoler", siger Thomas Medom på aarhus.dk. "Næste skridt bliver at sikre midler til driften af de ekstra pladser, vi etablerer".

Lærerforening: Inddrag os, skolerne er ikke ens

Tilføjet kl. 20/9 kl. 12.30: Formand for Århus Lærerforening Dorthe Fisker glæder sig over, at byrådet både har fundet penge nu og har lovet at huske fremadrettet at  se på yderligere investeringer i folkeskolen i Aarhus. 

"I forhold til de prioriterede midler til fortsat arbejde med særlige indsatser og bredere børnefællesskaber, er det for os lærere bydende nødvendigt, at vi inddrages i det lokale arbejde og de lokale indsatser. Vores skoler er ikke ens, og derfor skal den enkelte skole og de enkelte teams have indflydelsesmuligheder i det udviklingsarbejde, der er igangsat og med budgetforliget fortsat understøttes. Lad de fagprofessionelle få ordet. Det skaber motivation og mening og derved en bedre skole for vores elever", siger hun i en kommentar og forventer, at både det varige løft af folkeskolen på 50 mio. kr. om året i et varigt løft og de aftalte engangsbeløb og interne  omprioriteringer kan tiltrække flere lærere til kommunens skoler:  

"Lærerne er fortsat den vigtigste enkeltstående faktor for eleverne, og vi skal styrke muligheden for relationen mellem elever og lærere", siger hun.