Fuck, hold kæft, piksutter, narrøv, luder. Da først ordene bliver skrevet på smartboardet, kan eleverne godt se det. Det er grimme, hårde ord, de bruger, og det vil Christina Chapelle, der er dansklærer for 6.a på Vestergårdsskolen i Aarhus, lave om på. Under mantraet »Tal til de andre, som du vil, at de skal tale til dig« har hun og klassen startet projekt Den gode tone for at komme det dårlige sprog til livs i 6.a.

Der bliver skramlet med stolene og hængt jakker på plads, mens for mange 12-årige møver ind ad døren på samme tid. »Hej, søde børn, sæt jer ned på jeres pladser«, siger Christina Chapelle og beder en af drengene tage huen af. Klokken er 9.45, og der har lige været frikvarter, men inden dansklæreren går i gang med undervisningen, spørger hun, hvordan det går med den gode tone.

Vitor rækker hånden op og fortæller, at han kom til at sige noget grimt, da de spillede fodbold, men at han fik sagt undskyld bagefter. »Og jeg kom til at svare Vitor igen, men huskede også at sige undskyld«, tilføjer Jakob, som var målmand. Sigurd på drengerækken fortæller, at »det er svært ikke at sige de bandeord, man har været vant til«. De taler om, at der er forskel på at sige »fuck«, når man taber sine bøger, og at sige »fuck dig« til en klassekammerat. »Ja, for bøger har ikke følelser, men det har mennesker«, tilføjer en af drengene.

Det er ikke hver dag, klassen bruger tid på at tale om frikvarteret, men Christina Chapelle følger løbende op på, hvordan det går med at holde den gode tone og øve sig i at tale pænt til hinanden. Det er Christina Chapelle, der har taget initiativ til projektet i 6.a på Vestergårdsskolen, og klassen har nu været i gang i et par måneder.

Psykolog: Børns sprog er blevet voldsommere

»Ligesom når voksne går på slankekur«


Det er primært i frikvartererne og ikke i timerne, at eleverne taler hårdt til hinanden. På skift bliver fire elever derfor udnævnt til at være ambassadører for den gode tone i en uge ad gangen. Det betyder, at de i frikvartererne skal være ekstra opmærksomme på, hvordan de taler til hinanden. Hvis nogle bruger grimme ord, skal ambassadørerne sige: »Husk lige den gode tone«.

»Den første uge var mildest talt en fiasko«, fortæller Christina Chapelle. Eleverne kom hele tiden op at skændes, når de rettede på hinanden, og det blev tonen bestemt ikke bedre af. Men hun mindede dem om, at det var hende, der havde givet ambassadørerne opgaven. I klassen har de også talt om, at det er vigtigt at rette hinanden på en pæn måde, fordi det aldrig er sjovt at blive rettet på.

»Det kan være svært at huske ikke at bruge de grimme ord, selvom vi øver os. Men vi har også snakket om, at det er okay at falde i, man skal bare sige undskyld bagefter. Christina siger også, at det er, ligesom når voksne går på slankekur - nogle gange kommer man til at falde i«, siger Nanna fra 6.a.

Ti stille i stedet for hold kæft

Nanna, Hani og Aviana fra 6.a står foran tavlen i 3.b. »Jeg ved ikke, om jeres klasse bander, men det gjorde vi, inden vi øvede os på den gode tone. Vi håber, I vil tale pænt, for så bliver det til en bedre klasse«, siger Hani. Imens er Nanna ved at logge ind på skolens hjemmeside for at vise en lille film, som gruppen har produceret om kunsten at tale pænt. Teknikken driller, og Nannas kinder bliver røde. Hun undskylder og er nervøs, for hun »vil så gerne sige det rigtige«. Gruppen har fået et kvarter af 3.-klassens tid til at fortælle om deres egne erfaringer, og i løbet af de næste dage vil alle skolens klasser fra 0. til 6. få besøg af den gode tones ambassadører fra 6.a.

De tre piger er enige om, at det er en god ide at fortælle de andre på skolen om projekt Den gode tone. Faktisk synes de, at alle burde øve sig i at tale pænere.

»Jeg er ikke lige den bedste til at spille fodbold, så hvis jeg for eksempel brændte en chance, råbte de andre: 'Fuck dig'. Nu siger de i stedet: 'Kom igen'. Det er blevet mere trygt at gå i klassen«, siger 12-årige Hani efter fremlæggelsen, og veninden Aviana tilføjer: »Jeg er blevet kaldt luder af en. Det blev jeg rigtig ked af, så jeg løb ind på skolens toilet og græd. Heldigvis er der ikke længere nogen, der siger luder«.

Retter på forældrene

Nanna synes, at alle klasser skal hjælpe hinanden med at tale pænt, ligesom de har gjort i 6.a, og selv om det kan være svært at slippe af med vaner, skal man øve sig i at bruge andre ord end dem, man er vant til. For eksempel kan man sige »gå« i stedet for »skrid« og »ti stille« i stedet for »hold kæft«. Nanna er også begyndt at rette sine forældre, hvis de kommer til at bruge et grimt ord.

Tidligere oplevede Christina Chapelle at få forældrehenvendelser, fordi børnene var kede af det, når de kom hjem. Hun får stadig henvendelser, men nu er det, fordi forældrene roser, at deres børn er blevet gladere, taler pænere og endda er begyndt at rette på forældrenes sprog.

»Forløbet i 6.a har været en lille solstrålehistorie. Jeg kan mærke, at eleverne har flyttet sig de seneste måneder, og de er stolte over, at de kan holde den gode tone. De er blevet mere trygge og kan selv løse konflikter. Det betyder også, at jeg ikke behøver at bruge tid på at løse frikvarterskonflikter i timerne, men kan undervise«, siger Christina Chapelle.

Hun håber, at den gode tone vil sprede sig til de andre klasser på Vestergårdsskolen, og at andre skoler vil blive inspireret til at tage teten op.