Når Aula efter sommerferien skal tages i brug af alle landets skoler, vil det for de fleste være ganske intuitivt, hvordan man laver opslag, uploader billeder og sender beskeder. I udarbejdelsen af platformen er der nemlig skelet til, hvordan de samme funktioner ser ud på sociale medier som Facebook.

Målet er, at forældre, lærere og elever skal bruge så lidt tid som muligt på at lære funktionerne i systemet at kende, og i stedet kan bruge resurserne på at få diskuteret grundigt, hvordan Aula kan understøtte den kommunikation, man ønsker ude på den enkelte skole, forklarer implementeringsansvarlig i kommunernes it-hus Kombit, Christina Thenning Hansen.

Skoleintras afløser tager form

"Vi arbejder mere med at skabe dialog end med at orientere. Hvis vi får 98 kommuner, der bruger Aula på 98 forskellige måder, så har vi gjort noget rigtigt. Men det er også vigtigt, at der er en balance mellem genkendelig for forældrene på tværs af daginstitutioner og skoler og så den enkelte skoles særpræg", siger hun.

Forsker har været kritisk ven

Kombit har i udviklingen af Aula haft ph.d. og sociolog Maria Akselvoll med på sidelinjen som "kritisk ven". Hun vakte i for to år siden opsigt med sin ph.d.-afhandling 'Folkeskole, forældre, forskelle'.

Ny ph.d. ser skolen fra forældreperspektivet 

Den konkluderede, at skolens krav om forældreinvolvering i læring og trivsel i stigende grad forudsætter resurser, og at øgede krav giver forskellige forældre forskellige muligheder og begrænsninger for at hjælpe deres barn til at klare sig godt i skolen.

"Forældre og samarbejdskulturer er forskellige. Det skal systemet afspejle", siger Christina Thenning Hansen, som tilføjer:

"Den primære forskel skal nok findes i informationsmængden, der sendes ud til forældrene. Lederen på Gladsaxe Skole, som er en af pilotskolerne, siger, at hun er nødt til at give flere af sine forældre mere end need to-information, fordi 20 procent af eleverne kommer fra privatskoler. Det betyder ikke, at alle forældre skal det, men der er en stor gruppe forældre, der både forventer, kan håndtere og kan handle på mere information".

"Skolelederen på Søndervangskolen i Aarhus Kommune siger til gengæld, at de med deres forældregruppe in mente i højere grad arbejder med ind-til-benet-kommunikation gennem lyd, billeder og video. Det er Aulas styrke, at det er fleksibelt nok til at understøtte det, man på skolen beslutter sig for er det rigtige for at opnå det, man gerne vil".

Ligner sociale medier

Her skal Aulas brugerflade med inspiration fra sociale medier gerne hjælpe med til, at forældrene lettere kan både sende, modtage og håndtere information i skole-hjem-samarbejdet.

"Jo mere det minder om for eksempel Messenger, jo lettere er det at gå til - også for ikke-teknologivante brugere", siger Christina Thenning Hansen.

Fokus i pilotfasen i de fire kommuner bliver at få skolerne til at tage stilling til, hvordan de ønsker at kommunikere. Det er indførslen af en ny samarbejdsplatform en god anledning til, mener den implementeringsansvarlige.

Aula skal opbevare elevers data i udlandet

"Jeg er selv gammel lærer og oplevede, hvordan Intra pludselig opstod og blev taget i brug, uden vi havde forudgående diskussioner om, hvordan digitalisering af kommunikationen ville ændre den. Den diskussion har vi en gylden mulighed for at få taget nu", siger Christina Thenning Hansen.

"Man kan godt bruge et enkelt system komplekst. Man kan overinformere eller skrive beskeder, som folk ikke forstår. Forskning viser, at man - uden at ville det - lynhurtigt kan sætte 20 pct af forældrene af. Det er derfor, der bliver fokuseret på, hvordan man kan understøtter en kommunikation, der henvender sig til alle".

Efter sommerferien skal alle skoler tage den nye, fællesoffentlige kommunikationsplatform Aula i brug. Samarbejdsplatformen er andet led i Brugerportalsinitiativet, iværksat i 2014 af KL og den daværende regering, hvor første led var kommunernes egne indkøb af de digitale læringsplatforme, som alle skoler nu har taget i brug.

Gyldendal og MentorDanmark står bag nyt vikar-værktøj 

Skoler i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus Kommune går som led i en pilotfase for projektet i gang med at anvende Aula fra og med januar og fire måneder frem.

Læs mere om pilotprojektet og Aula i årets første udgave af fagbladet Folkeskolen, der udkommer i næste uge.