Hvordan oplever du de pædagogiske modebølger?

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pædagogikkens modebølger skyller ind over skolen 

Charlotte Ipsen, 51 år, lærer i 16 år, arbejder på Elsted Skole i Aarhus Kommune

»Pædagogiske modebølger kan give os lærere nye redskaber til vores arbejde, men vi skal passe på, at der ikke går ­management i det. Det skal være op til den enkelte lærer at tage det fra hver bølge, som man kan bruge, og lade resten ligge. Det skal ikke være sådan, at man kun kan få anerkendelse fra ledelse og kollegaer, hvis man bruger en bestemt metode, og det skal ikke presses ned over skolen ovenfra.

Når man har været i faget i nogle år, kan nogle af de pædagogiske koncepter godt føles som gammel vin på nye flasker, men det er ikke nødvendigvis dårligt. Det kan være rart nok at få genopfrisket noget, der er gledet lidt ud. Det værste ved modebølgerne er, at man skal bruge sin sparsomme tid på dem, også selv om man ikke føler, at de tilfører ens undervisning noget«.

Kenneth Lindbirk Thomassen, 42 år, lærer i 12 år, arbejder på Tranbjergskolen i Aarhus Kommune

»Lige da jeg kom ud som lærer, skulle vi arbejde med det her koncept - læringsstile. Men de her bølger har det jo med at dø ud, hvis de ikke giver mening. Man bliver udsat for dem og angriber det professionelt, men det kan godt være lidt sådan … Jeg har intet imod at afprøve ideerne i sådan en modebølge, men det skal opgives, hvis det ikke giver mening. Ledelsen skal ikke holde fast i den for enhver pris.

Jeg har selv forsøgt at tale imod læringsmål, men det var der ingen, der ville høre på det tidspunkt. Og det var jo topstyret helt fra ministerielt niveau. Jeg var en af dem, der var med i Ontario og så, at det, de gjorde, var noget andet end det, der blev gjort herhjemme.

Når jeg talte med helt almindelige lærere om læringsmål, oplevede jeg, at de havde gennemskuet, at det handlede om magt og ideologi og ikke om god undervisning. I starten var der lidt lydhørhed, men snart trak folk bare på smilebåndet, når de hørte ordet evidensbaseret«.

Dorthe Krejlgaard Nielsen, 40 år, lærer i fem år, arbejder på Viby Skole i Aarhus Kommune

»På min tidligere arbejdsplads valgte vi på et tidspunkt at arbejde med klasserumsledelse og læringsstile.

Det var virkelig givende. Jeg lærte strukturer, jeg stadig bruger den dag i dag. Ideen til arbejdet med klasserumsledelse var en strategi fra kommunen, men det passede rigtig godt til vores behov på den skole på det tidspunkt. Noget af det, der gjorde forløbet udbytterigt, var, at der netop var afsat tid af til, at vi kunne udfolde det, vi lærte - det var godt prioriteret af vores skoleledelse.

Her i foråret går jeg sammen med tre andre 'fyrtårne' fra Viby Skole i gang med et forløb om stærkere læringsfællesskaber, det lyder rigtig spændende. Jeg glæder mig til at få nye pædagogiske perspektiver på mit og skolens virke.

Hvis det er fjerde eller femte gang, man skal i gang med et nyt forløb, kan jeg sagtens forstå, at man måske bliver lidt træt i hovedet, og at det kan blive en frustration frem for en udvikling. Et nyt tiltag skal pitches til os lærere. Det er vigtigt for den kommende proces, at vi som fagprofessionelle fuldt ud forstår meningen, udviklingen og progressionen i det, vi skal arbejde med og i hver dag«.