Elever i Ballerup kunne først få bøger tre uger efter skolestart. Indtil da var der ingen lærer, der havde tid til at være på biblioteket. Det er et af mange eksempel på, hvor store konsekvenser arbejdet på mødeplan har for lærere og elever.

Lige nu er alle lærerne i Ballerup og lærere på 11 skoler i Randers på en såkaldt mødeplan, der betyder, at skolelederen bestemmer, hvornår opgaverne begynder, og hvornår de slutter. Det er, fordi kreds og kommune ikke er enige om en arbejdstidsaftale. Sidste år var det lærerne i Vordingborg. Og mange steder mærker kredsene kommunernes pres for at få lærerne til at undervise mere.

KL kommer ellers med fine udmeldinger om at udvikle arbejdstidsaftalen for på den måde at højne undervisningens kvalitet. Men samtidig har man et konsulentkorps, der rejser rundt og foretager beregninger for at finde besparelser i lærernes arbejdstidsaftale.

»Vil KL gå forlæns, positivt fremad, udvikle arbejdstidsaftalen og udvikle skolen? Eller vil KL sidde med rigide og banale regnestykker om lærernes arbejdstid uden hold i virkelighedens skolehverdag, med det resultat at skolen reduceres fra en afgørende undervisningsinstitution til opbevaringsanstalt for stadig mere maskinel indlæring?« spurgte formand DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

Central arbejdstidsaftale ønskes. Formand for Lolland-Falsters Lærerforening Henrik Hansen fortalte, hvordan lærerne i Guldborgsund har fået en meget velfungerende arbejdstidsaftale.

»Der findes mange gode og velfungerende aftaler rundt omkring. Vi vil meget gerne bruges som rollemodeller«, sagde han.

Men flere repræsentanter fra kredsene fortalte om, hvordan kommunerne presser for at få lærerne til at undervise mere.

Formand for Lyngby-Taarbæk Kommunelærerforening Ole Porsgaard mente, at DLF må arbejde for at få en arbejdstidsaftale, der betyder, at alle lærere kommer på den samme aftale.

»Vi bliver spillet ud mod hinanden hele tiden. Det, vi mødes med, er, at man andre steder kan gøre det billigere«, sagde han.

Jette Husum fra Randers støttede ham.

»Når KL har været gennem sin benchmark og fået alle over på den samme aftale, er der så grundlag for at få en central aftale«? spurgte hun.

Formand for Århus Lærerforening Søren Aakjær mente, at foreningen må gå efter en central aftale.

»Det dur ikke, at de ting, der er svære centralt, bliver skubbet ud til kredsene. Det er den laveste fællesnævner, der vinder«, sagde han og erklærede, at lærerne i Aarhus er klar til at få en lidt ringere aftale end den, de har i dag, hvis der til gengæld kunne blive enighed om en arbejdstidsaftale, som gælder alle landets lærere.

Formand for Herningegnens Lærerkreds Helen Sørensen manede til besindighed og understregede, at hvis man går efter en central aftale, så bliver lærerne nødt til at komme med et tilbud, som arbejdsgiverne ikke kan afslå, og sådan et afslag vil være så ringe, at det ikke gavner nogen lærere.

Anders Bondo sagde, at han var parat til at indgå en fælles aftale, hvis der er mulighed for det. Men det tror han ikke på, at der er mulighed for med de nuværende forhold.

»Vi skal være forsigtige, vi kan risikere at sætte os i en situation, der er værre end nu«, sagde han.

DLF er ved at planlægge en konference, hvor kredsene skal udveksle erfaringer. Anders Bondo åbnede op for, at konferencen kunne udstikke langsigtede strategier for, hvordan man opnår de bedste resultater for alle arbejdstidsaftaler. |