Det var ikke alene den massive mediedækning af beskyldninger om blandt andet snyd ved afgangsprøver, der var årsag til, at nu tidligere skoleleder Rani Hørlyck og viceleder Martin Bernhard i oktober valgte at forlade Søndervangskolen, som de havde stået i spidsen for siden 2008.

Også deres behandling af én af skolens lærere kan have haft afgørende betydning for ledelsens exit fra den kendte Aarhusskole.

Sådan lyder det i hvert fald fra den pågældende lærer. Hun hedder A og var ansat på skolen fra 2016 frem til september sidste år. A fortæller, at hun på flere måder spiller en central rolle i sagen.

Rani Hørlyck stopper på Søndervangskolen 

Ligesom tidligere lærer på skolen Martin Haaning var hun i en periode del af det, hun kalder for 'alliancen', det interne navn for en gruppe af medarbejdere tæt på ledelsen. Hun fortæller, at hun på opfordring af skolens viceleder gennem årene har hjulpet elever langt mere, end det er tilladt i forbindelse med de mundtlige prøver. Og det var blandt andre A's elever, der fik ekstra tid ved danskprøverne i 2017.

I efteråret gik hun imidlertid til både Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og kommunens Børn og Unge-direktør Martin Østergaard Christensen med lydoptagelser fra fire på hinanden følgende møder med Rani Hørlyck og Martin Bernhard, hvoraf de sidste tre var officielle tjenstlige samtaler.

Ellen Trane: Intet tyder på, at vi er nået til bunds i sagen om Søndervangskolen  

A fortæller, at hun oplevede, at forvaltningen i Aarhus Kommune viste stor interesse for optagelserne.

"Jeg bliver ringet op af to jurister, som beder om et møde over Teams torsdagen inden efterårsferien. Her spørger de, om de kan få min accept til at bruge lydfilerne i sagen. Det giver jeg dem lov til. Mandagen efter efterårsferien ringer de og fortæller, at de lige har holdt møde med skole- og vicelederen. De kunne ikke fortælle mig, hvad mødet handlede om, men de sagde, at jeg ville høre om det. Dagen efter kom nyheden om, at de var stoppet på skolen".

"Så jeg kan ikke tro andet end, at optagelserne må have spillet en vigtig rolle", fortæller hun.

Møde udviklede sig til tjenstlig samtale

Af den uvildige undersøgelse af Søndervangskolen fremgår det, at konsulentfirmaet bag undersøgelsen har "modtaget flere fortællinger om og fået dokumenteret, at medarbejdere har været indkaldt til samtale med skoleledelsen om et konkret emne, men at samtalen pludselig har taget en drejning i retning af en tjenstlig samtale". Og at disse samtaler imod reglerne er foregået, uden medarbejderne havde haft mulighed for at medbringe en bisidder.

Det er netop sådan et møde, A selv oplevede og optog. Hun fortæller, at hun var indkaldt til et møde om, at hun havde samarbejdsvanskeligheder med en ny kollega. For A fyldte udfordringen ikke meget, og hun fortæller, at hun på forhånd mundtligt havde fået at vide, at mødet ville være et kort et af slagsen på omkring 15 minutter.

Men mødet endte med at vare 70 minutter.

"Mødet starter udramatisk, og stemningen er fin. Men efter omkring 25 minutter går samtalen pludselig over i en decideret afskedigelsessamtale, uden at jeg helt opdager det med det samme. Jeg må simpelthen på et tidspunkt spørge, om vi pludselig var i gang med at tale om en fyring, for så ville jeg gerne bede om en bisidder, men mødet fortsatte længe efter det. Det var en meget ubehagelig oplevelse", fortæller hun.

Ministeriet politianmeldte Søndervangskolen før kommunen: Nu bliver tavshedspligt om udtræksprøver præciseret

'Er du sikker på, at du er det rette sted?'

Under mødet får hun flere gange at vide, at hun skal gøre sig grundige tanker om, hvorvidt hun er det rette sted, og hun fortæller, at ledelsen samtidig flere gange understregede, at hun ville stå bedre, hvis løsningen kunne være, at ledelsen hjalp hende videre til et andet job i stedet for, at der skulle blive tale om en decideret afskedigelse.

"Jeg får at vide, at hvis der havde været tale om et træ, så ville man save den dårlige gren af, og at jeg skal tænke over, om jeg er det rette sted, selvom jeg helt tydeligt siger, at jeg er glad for at være på skolen. Jeg får også flere gange at vide, at de gerne vil hjælpe mig videre blandt andet med beskeden om, at 'Rani kender gud og hver mand i folkeskoleverdenen'", fortæller hun.

Ifølge A optog hun mødet som en hjælp til sig selv, hvis der var konkrete detaljer fra mødet, hun havde brug for at genhøre.

"Mit formål var at kunne lytte mødet igennem og tænke over indholdet. Jeg var bekymret for, at jeg ikke ville kunne huske hele samtalen, og jeg vidste, at andre på skolen gennem årene havde haft samtaler, som pludselig kunne udvikle sig i en uventet og ubehagelig retning. Jeg er glad for, at jeg gjorde det, og derefter valgte jeg at optage resten af mine møder med ledelsen", fortæller hun.

Aarhus Kommune: Søndervangskolen skal tilbagebetale 1,3 millioner til ministeriet

Til de kommende møder fik hun mulighed for at medbringe en bisidder fra Århus Lærerforening, men efter det foregående møde med ledelsen var A overbevist om, at ledelsen havde taget sin beslutning. 

"Jeg havde jo set, hvad der skete med Martin Haaning, da han kritiserede ledelsens forbrug af skolens penge i London. En tur jeg i øvrigt selv var med på og kan bekræfte Martin Haanings udlægning af. Jeg var godt klar over, at turen nok var kommet til mig nu", siger hun og fortæller, hvordan hun oplevede de efterfølgende møder:

"Det gjorde en stor forskel i måden, ledelsen talte på mødet, at jeg havde en bisidder med, og det blev også meget klart, at ledelsen stod med en svag sag. Samtidig viste det sig, at der var flere elementer i ledelsens udlægning af sagen, der var faktuelt forkerte. Vi spurgte, om det ville ændre sagen, hvis jeg kunne dokumentere, at det ikke hang sådan sammen. Men det var ledelsen ikke interesseret i. Så det var helt tydeligt, at det handlede om, at man blot brugte samarbejdsvanskelighederne som undskyldning for at komme af med mig. Jeg er overbevist om, at det i virkeligheden handlede om, at jeg ligesom mange andre før mig var begyndt at være kritisk overfor ledelsen", siger hun.

Lærere: Ledelsen styrer via frygt og belønning

Ifølge A var den også gal med ledelsens referater fra møderne, som på flere områder ikke stemte overens med, hvad der var sket på møderne.

"I referaterne fremkommer ledelsen med en række påstande, som ikke er blevet præsenteret på møderne. Jeg ved, at de ikke er sande, men det var ikke muligt at kæmpe imod, dels fordi de ikke var interesseret i at indgå i en dialog, og så fik jeg også først ledelsens referater og notater samlet lige inden et af møderne", siger hun og tilføjer, at ledelsen faktisk aldrig effektuerede hendes opsigelse.

"I virkeligheden var det alene en mundtlig varslet afskedigelse, og der blev heller ikke meldt noget ud på skolen. Det eneste, ledelsen meldte ud, var, da jeg på et tidspunkt i forløbet blev sygemeldt".

Kontaktede journalister 

A er én de 20 tidligere og nuværende lærere fra Søndervangskolen, som Folkeskolen var i kontakt med, inden den første artikel om problemerne den kendte skole. Og Folkeskolen var ikke det eneste medie, hun var i kontakt med.

"Jeg tog kontakt til journalister, fordi jeg vidste, at det ikke ville hjælpe at tage kontakt til forvaltningen.

Jeg havde kendskab til de lærere, som havde klaget via forvaltningen, og at det ikke havde hjulpet. Så hvorfor gøre det samme? Jeg vidste, at jeg ikke var den første, der blev behandlet så uretfærdigt, men mit ønske var at blive den sidste".

Aarhus Kommune: Søndervangskolen skal tilbagebetale 1,3 millioner til ministeriet

Nogle uger efter mediernes første historier valgte hun at bringe sine lydoptagelser i spil ved at sende lydfilerne til blandt andet Børn og Unge-direktøren.

"Jeg følte ikke, at der skete noget i sagen mod skolens ledelse, selvom den var kommet frem i medierne. Ledelsen benægtede det hele, så jeg frygtede, at sagen ville strande igen. Men jeg havde i hvert fald et bevis på, at det dårlige arbejdsmiljø var sandt. Jeg var jo ikke den første, der var blevet behandlet sådan, men jeg var måske den første til at optage det".

Er medunderskriver på ministerbrev

A er også blandt de 16 lærere, der den 23. december henvendte sig til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og i kølvandet på konklusionerne fra den uvildige undersøgelse beskyldte både rådmand Thomas Medom (SF) og forvaltningen for vedvarende at forsøge at "dække over - og at fortie - faktiske hændelsesforløb omkring Søndervangskolen".

Og her snart fem måneder efter de første artikler om beskyldningerne mod Søndervangskolen, har A stadig samme oplevelse.

"Vi føler stadig ikke, at man tror på vores fortællinger, selvom vi er virkelig mange bag. Jeg selv er én af de tre lærere, der har fortalt konsulentfirmaet bag undersøgelsen om, at jeg er blevet opfordret til at hjælpe mine elever langt mere til de mundtlige prøver, end det er tilladt. Men konsulentfirmaet vælger ikke at bruge det, hvilket jeg stadig kan undre mig over. Derfor ringede jeg og spurgte dem, hvorfor de ikke havde brugt det", fortæller hun.

"Svaret var, at det ikke var nok med tre. Det skulle være alle lærere, hvilket jo ikke kan lade sig gøre. Jeg prøvede at forklare dem, at på Søndervangskolen var det pudsigt nok næsten altid de samme lærere, der havde elever til prøver. Derfor er tre en meget stor del af dem, der havde elever til prøve", siger hun.

Mangler konklusioner fra uvildig undersøgelse

A mener, at den uvildige undersøgelse mangler mod til rent faktisk at konkludere noget.

"Selvom vi er mange, der siger det samme, så præsenteres det som påstand mod påstand, hvis påstandene afvises af skolelederen. Hvor meget skal der til for, at vores mange stemmer er bevis nok? Vi ligger jo ikke inde med alle mulige optagelser af, hvad der generelt er foregået. Betyder det så, at vi ikke kan dokumentere noget?", spørger hun.

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid

"Der kommenteres heller ikke på det besynderlige i, at vicelederen ikke har ønsket at være med i undersøgelsen, når han er så central", spørger hun videre. 

Som eksempel på, at den uvildige undersøgelse kun overfladisk har undersøgt anklagerne mod skolen, peger hun på anklagerne om, at en mindre gruppe af skolens personale tilbød forældre at udfylde forældretilfredshedsundersøgelsen for dem.

"Her skriver man, at man ikke kan konkludere noget, fordi man ikke har talt med førstehåndskilder.  Men det har jo været frivilligt, om man ville deltage i undersøgelsen, og man har ikke aktivt kontaktet dem, der ikke længere er på skolen", siger hun.

Efterspørger en undskyldning

Selvom A ikke føler, at sagen er afsluttet, har sagen som bekendt haft en række konsekvenser. Udover at skoleleder og viceleder ikke længere er på skolen, har Søndervangskolen måttet betale sin karakter-præmiesum fra 2018 på 1,3 millioner kroner tilbage.

Skolen har været politianmeldt for brud på tavshedspligten af både ministeriet og Aarhus Kommune, en sag, der dog blev afvist. Og så har sagen også ført til, at ministeriet som noget nyt vil føre tilsyn med, at landets skoler overholder prøvereglerne ved sommerens prøver. 

"Jeg turde ikke tale med nogen"

Er det ikke et bevis på, at sagen har haft konsekvenser. Hvad mere håber du på?

"Det lyder måske lidt barnligt, men en stor del handler om at få en reel undskyldning, og at man reelt anerkender, hvilket ledelsesmæssigt svigt, der har været fra både ledelsen og forvaltningen. Der er rigtig mange, der er blevet behandlet virkelig uretfærdigt, og når man har forsøgt at gå til dem, der skal beskytte os, har vi oplevet ikke at blive taget seriøst. Forvaltningen har i stedet gang på gang valgt at tro på dem, der har behandlet os dårligt".

"Og de to ledere er rigtigt nok ikke længere på skolen, men det fremstår som om, at de selv har sagt op og går derfra med æren i behold".

Direktør: Kan ikke kommentere på personalesag

Redaktionen har spurgt børn og unge-direktør Martin Østergaard Christensen, om og hvordan lydfilerne har indgået i forvaltningens håndtering af sagen. Hertil lyder det i et skriftligt svar, at han ikke har mulighed for at kommentere på en personalesag.

"Vi har prioriteret åbenhed i denne sag omkring Søndervangskolen, men vi hverken kan eller må udtale os i personalesager, herunder hvilke data eller forhold der ligger til grund", skriver han.

Rani Hørlyck oplyser, at hun ligeledes ikke kan "kommentere på A's udlægning af samtalerne med henvisning til, at der er tale om en personalesag".

Martin Bernhard er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelse.

Århus Lærerforening: Grotesk forløb og helt uacceptabelt

Århus Lærerforening kalder behandlingen af A "helt uacceptabel". 

"Det har været et grotesk forløb. Ved det første møde, hvor ÅLF deltog som bisidder, varslede skoleleder Rani Hørlyck mundtligt A afskediget. Der var ikke et afskedigelsesgrundlag, og der blev aldrig reelt indledt afsked fra skoleledelsens side", lyder det i en skriftlig kommentar fra foreningen.

"A var flere gange ved møderne med skoleledelsen udsat for en helt uacceptabel behandling fra skoleledelsens side", lyder det videre fra Århus Lærerforening.

Få overblikket over sagen om Søndervangskolen

Opdateret 03/12-24: Fagbladet Folkeskolen har efter udgivelse fjernet navn og foto på artiklens bærende kilde jf de presseetiske reglers afsnit D.1.