"Hvad har byrådet gjort for at undersøge, om der kunne være sket tilsvarende på andre folkeskoler i kommunen?"
Sådan spurgte Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk) tilbage i oktober Aarhus Kommune i forbindelse med sagen om de mange anklager mod Søndervangskolen.
I sidste uge kom Aarhus Kommune så med sit svar. Kommunen har gennemgået data fra Styrelsen for It og Læring (Stil) over, hvor lang tid eleverne på kommunens skoler har brugt ved danskprøverne læsning og retskrivning i årene 2016-2021.
Forvaltningen har desuden bedt alle skoler melde ind, hvor mange elever, de selv mener, har gået til prøve på særlige vilkår og dermed haft ret til ekstra tid ved prøverne gennem årene.
Af et notat fra kommunen fremgår det, at 14 af kommunens skoler ikke har været i stand til at redegøre for, hvor mange elever der er gået til prøve på særlige vilkår ved én eller flere prøver i perioden.
Når skolerne optræder i kommunens notat, er det altså på grund af manglende dokumentation - ikke fordi de har haft et usædvanligt antal elever, der har fået ekstra tid til prøver.
Hver 10. prøve kan være aflagt med ekstra tid
Men hvor udbredt har det så været at give eleverne ekstra tid?
Et udtræk, som Folkeskolen er i besiddelse af, indikerer, at hver 10. gang, en elev har taget en selvrettende prøve på en grundskole i Aarhus, har det været med ekstra tid.
Redaktionen har fået aktindsigt i data fra Styrelsen for It og Lærings (Stil) over elevernes tidsforbrug for alle selvrettende prøver på de aarhusianske grundskoler i årene 2016-2021.
Udover læse- og retskrivningsprøven giver data et indblik i elevernes tidsforbrug ved prøverne matematik uden hjælpemidler og de skriftlige udtræksprøver i biologi, geografi, fysik/kemi og sprogfagene.
Den højeste andel var ved sidste års prøver, hvor 13,5 procent af prøveaflæggelserne ifølge tallene tog længere tid end prøvens normale længde, mens der var færrest i 2017, hvor 9,8 procent af prøverne tog længere tid.
Sidste års prøver skiller sig ud ved, at antallet af prøver var reduceret, hvorfor der alene blev aflagt prøver i dansk og matematik.
Kommunen går ikke videre med sagen
I sagen om Søndervangskolen er skolen anklaget for bevidst at give samtlige elever i 2016 og 2017 ekstra tid, hvilket ikke er tilladt.
Men aktindsigten indikerer, at skolen ikke er alene om at have givet mange af sine elever ekstra tid. Ved 54 af i alt 1254 prøver, der har været afholdt på en af kommunens grundskoler, har mindst halvdelen af eleverne brugt længere tid end prøvens normale længde. Ved 28 prøver tog mere end 80 procent af elevernes prøvebesvarelser længere end prøvens almindelige længde.
Ifølge forvaltningschef i Børn og Unge i Aarhus Kommune Ole Kiil Jacobsen er der ikke noget i kommunens undersøgelse, der giver anledning til, at forvaltningen vil gå videre i sagen.
”Vi går ikke videre med nogen af skolerne. Vi har haft fat i dem med de største afvigelser og dårligst styr på forklaringerne, og det er vores klare indtryk, at det har ført til selvrefleksion på skolerne og en erkendelse af, at praksis ikke har været god nok. Vi tænker, at vi er nået så langt, som vi kan i forhold til at forklare prøveafvigelserne”, siger han.
Er der nogen årsager til, at det kun er danskprøverne, I har bedt skolerne om at redegøre for?
”Det har været en kæmpe proces, og de to prøver er nogle af de mest centrale. Man kunne godt have gået videre med andre prøver, men vi vurderede, at to prøver ville give os et rimeligt indblik. Det er klart, at hvis der var en skole, hvor det så helt galt ud, så var vi nok gået videre med andre prøver. Men det har ikke været tilfældet”.
Skole har haft mange elever på særlige vilkår
Blandt de 14 skoler, der optræder i forvaltningens notat, skiller Tovshøjskolen sig ud ved at have særligt mange elever, der har fået ekstra tid ved de to danskprøver.
Data viser, at 93 procent af eleverne ved læseprøven i 2016 brugte længere tid end prøvens almindelige længde, og året efter brugte 88 procent af eleverne længere end de normalt afsatte 30 minutter.
Finder du det bemærkelsesværdigt, at det er samme år, som der blev givet ekstra tid på Søndervangskolen?
”Jeg tænker, at det er en af de skoler, der ikke har haft godt nok styr på procedurerne. Tovshøjskolen og Ellekjærskolen er begge to nedlagt, og det er yderligere med at til at komplicere arbejdet med at fremskaffe dokumentation. Men de har ikke haft styr på tingene, og det jeg er ret sikker på, at de har nu”, siger han og fortsætter:
”Ud fra vores snakke med ledelsen derude er meldingen, at der ikke været en vis politik om at give ekstra tid, som der var på Søndervangskolen. Men vi har generelt et dokumentationsproblem på skolerne - ikke bare på Tovshøjskolen. Vi baserer vores konklusioner på de samtaler, vi har haft med skolernes ledelse og ud fra det, vurderer vi, at der ikke er foregået en bevidst fravigelse af reglerne på skolerne”.
I 2020 blev skolen fusioneret med Ellekærskolen, og skolen hedder i dag Ellehøjskolen. Skolen var ligesom Søndervangskolen en af heldagsskole med mange tosprogede elever.
Altid mange, der har krav på ekstra tid
Skoleleder på Ellehøjskolen Helle Mønster var indtil fusionen skoleleder på Tovshøjskolen, hvor hun blev ansat på i januar 2017. Hun erkender, at skolen ikke har et overblik over, hvor mange elever der er gået til prøve på særlige vilkår gennem tiden og hvorfor.
Men hun understreger, at der ikke er nogen elever, der har fået ekstra tid imod reglerne.
”Vi har hvert år en stor gruppe af elever, der har fået ekstra tid, men vi har ikke haft dokumentationen i orden. Det skyldes, at vi har en del ordblinde elever, elever med kognitive vanskeligheder, og så har vi også modtageklasser og elever, der er blevet udsluset fra modtageklassen inden for to år inden prøverne”, siger hun og tilføjer, at afgangsklassen i 2017 desuden var meget lille.
”Derfor skal der ikke så meget til, før procenterne boner ud på den måde”.
Ingen forbindelse til Søndervangskolen
Helle Mønster peger også på, at skolen ikke har noteret, hvis der har været it-nedbrud under prøverne gennem tiden, hvilket også kan spille ind i forhold til, at data peger på, at eleverne har brugt ekstra tid til prøverne.
Ifølge hende er det helt tilfældigt, at skolen ser ud til at have haft særligt mange elever, der har brugt ekstra tid til prøverne samme år som på Søndervangskolen.
”Jeg kan ikke forholde mig til Søndervangskolen, for det ved jeg ikke noget om. Men vi er to forskellige skoler med to forskellige ledelser og to forskellige børnegrupper. Og jeg kan garantere, at jeg ikke har kommunikeret med Søndervangskolen i prøveperioden 2017”.
Stuk er i gang med at vurdere sagen
Redaktionen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF) på forvaltningens undersøgelse, og at der er enkelte skoler, hvor mange elever tilsyneladende har fået ekstra tid.
Folkeskolen har også bedt om en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) eller Styrelsen fra Kvalitet og Undervisning (Stuk) på, om man er tilfreds med kommunens undersøgelse.
”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget orienteringen fra Aarhus Kommune vedr. dens undersøgelse af tidsforbrug ved afgangsprøver. Styrelsen er på nuværende tidspunkt i gang med at vurdere sagen og har ingen kommentarer”, lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen
