Opdateret kl. 9.29: Antallet af reddede lærerstillinger er rettet fra 80 til 70. 

Der skal stadig spares på skoleområdet i Aalborg. Så er det sagt.

Men besparelserne er langt fra så voldsomme, som der var lagt op til, fortæller en tilfreds kredsformand Karsten Lynge Simonsen.

”Jeg synes, at det er godt arbejde, at politikerne har formået at holde hånden under skolerne så godt, som de nu har i en så svær situation. Ikke alle de foreslåede besparelser er væk, men man har helt klart fjernet de værste”, siger Karsten Lynge Simonsen.

Inden budgetforhandlingerne gik i gang, var der i kommunens sparekatalog lagt op til at spare 84 millioner kroner på folkeskolerne i Aalborg. 

Det stod til at koste 101 lærerstillinger, lød skoleforvaltningens egne prognoser, som  onsdag morgen stod til troende, da politikerne satte sig til forhandlingsbordet.

En dramatisk nat

Karsten Lynge Simonsen og kollegaerne fra Aalborg Lærerkreds stod klar klokken 7.15 til at tage imod politikerne med små gaver og et par budskaber, de kunne tygge på. 

Klokken 15 vendte holdet tilbage til borgmesterens forvaltningslokaler for at følge med i forhandlingerne. Kvart over elleve om aftenen blev det klart for kredsformanden, at en hel del af besparelserne på skoleområdet var blevet rullet tilbage, fortæller han.

”Politisk var det en lidt dramatisk nat i Aalborg, hvor fronterne var trukket op på en måde, de ikke har været i mange år”, fortæller Karsten Lynge Simonsen.

Dropper besparelser for 33 millioner

Aalborg vil spare 101 lærere væk: ”Det er en katastrofe”

Først og fremmest vil politikerne ikke længere skære 101 lærerestilinger væk. 

10 nedlægges i forbindelse med skolesammenlægninger i Aalborg Øst. Mens yderligere 19-20 stillinger nedlægges ud på skolerne, som ifølge Karsten Lynge Simonsen er dem, der vil kunne mærkes. 

Og besparelserne på 84 millioner er nu nede på 53, oplyser kredsformanden.

Oprindeligt var der lagt op til at ændre i fordelingen af lærer og pædagoger i kommunernes understøttende undervisning fra en obligatorisk 50/50 fordeling til en fordeling, hvor der kun skulle være lærere på 25 procent af tiden. 

Op til forhandlingerne var der også lagt op til at hæve lærernes timetal fra 756 timer til 770, så lærerne i gennemsnit skulle have flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Den besparelse blev heldigvis halveret, fortæller Karsten Lynge Simonsen. 

Og til sidst har politikerne tilbagerullet planer om at spare på kommunens trivsels og forebyggelsesindsats.

Ifølge kommunens oprindelig budgetudkast kunne de tre indsatser have sparet Aalborg for over 33 millioner kroner om året de kommende år.

”Politikerne har prioriteret børn- og ungeområdet, og der er andre forvaltninger, der ikke blev prioriteret”, siger Karsten Lynge Simonsen.

Han afviser, at politikerne på forhånd overdrive sparebehovet for at sætte de endelige besparelser i et bedre lys.

”Det er ikke ulven kommer, det her. Aalborg har stået i en alvorlig økonomisk situation”, siger Aalborglærernes formand. 

Men situationen er blevet forbedret ved, at politikerne har sat skatten op i Aalborg for første gang siden 1990'erne, at man har valgt at sælge nogle bygninger, fortæller Karsten Lynge Petersen og tilføjer, at det også har haft betydning, at regeringen sidst i august tildelte landets kommuner et tilskud på grund kommunernes pressede økonomi.

"De mindre skoler rammes ekstra hårdt"

Men der skal som sagt spares på skoleområdet i Aalborg.

Lærerformand: Jeg har aldrig oplevet den økonomiske situation så alvorlig som nu

To mindre skoler lukkes, og personale og elever bliver lagt ind under to af kommunens andre skoler, og to andre skoler bliver desuden lagt sammen, fortæller Karsten Lynge Simonsen.

”Konsekvenserne er, at man laver fælles ledelse på fire skoler, og det får selvfølgelig en betydning for de fire skoler. De mindre skoler rammes ekstra hård økonomisk i det her forlig”, siger han.

Politikerne har desuden lagt planer for en proces, hvor skolens parter sammen skal se på, hvordan skoleområdet i Aalborg bliver mere økonomisk og fagligt bæredygtigt i fremtiden.

”Man nedsætter et kommissorium, der skal kigge på strukturen for skolerne. De skal blandt andet diskutere, hvornår en skole er økonomisk og fagligt bæredygtigt. Man skal til at have en samtale imellem de faglige forvaltninger, lokalsamfundene, politikerne og skolebestyrelserne om skolestrukturen, og den samtale skal foregå, når man ikke samtidig taler om budgetforhandlinger”, fortæller Karsten Lynge Simonsen.