“Det er ikke et projekt, som slutter på et tidspunkt. Det er
en kulturskabende professionalisering”.
Sådan sagde Aalborgs skolechef Mads Jørgensen til folkeskolen.dk
for knap halvandet år siden, da forvaltningen stolt præsenterede en
storstilet ”co-teaching-satsning”, der skulle imødekomme et stigende behov for
specialundervisning blandt eleverne i den nordjyske kommune.
Projektet kostede knap 70 millioner om året, hvoraf staten
betalte halvdelen. Kommunen lagde op til at ansætte 95 lærere til kommunens 52 skoler.
Siden da har den økonomiske pibe fået en anden lyd, og på
onsdag skal Aalborgs politikere tage stilling til et spareforslag, der ifølge
forvaltningen kommer til at koste 101 lærerstillinger.
”Hvis politikerne gennemfører deres planer, kommer det til at
gå ud over noget af co-teaching indsatsen, men også over mange andre faglige og trivselsmæssige indsatser”,
siger Karsten Lynge Simonsen, der er formand i Aalborg Lærerforening, der kalder
det for ”potentielt skønne spildte kræfter”.
Co-teaching kan minde om en almindelig to-lærerordning, men adskiller
sig ved at to undervisere forbereder, underviser og evaluerer sammen.
I
forbindelse med kommunens satsning blev Aalborgs lærere uddannet i den
særlige tilgang.
”Co-teaching er en langsigtet og god investering direkte ind
i klasserne i forhold til at løfte elevernes faglighed og trivsel. Man er jo
nødt til at holde hånden under sådan en satsning, ellers er det skønne spildte
kræfter”, siger han.
Vil spare millioner på lærernes forberedelsestid
120 millioner kroner lægger
de foreløbige planer op til, at der skal spares på børne- og ungeområdet i
Aalborg, og mindst 84 millioner skal gå fra
skolerne, lyder meldingen fra Aalborg Lærerforening.
I dag bliver den understøttende undervisning på skolerne fordelt
ligeligt mellem lærere og pædagoger. I fremtiden skal pædagogerne stå for 75
procent af undervisningen, og lærernes timer skal kun udgøre 25 procent af regnskabet.
Med den ændring forventer forvaltningen, at der kan spares
godt fire millioner i 2024 og ti millioner i de efterfølgende tre år.
Spareforslaget lægger også op til, at lærernes
undervisningstid bliver sat op fra 756 timer om året til 770, fortæller Karsten
Lynge Simonsen og henviser til kommunens
budgetforslag for 2024-2027. Det forventes at spare kommunen for godt to
millioner i 2024 og ti millioner kroner om året i 2025, 2026 og 2027.
Selvom spareplanerne ikke peger direkte på co-teaching-satsningen,
som er delvist finansieret af staten, kommer de mange spareforslag til at have
konsekvenser for skolernes co-teaching.
Skolerne i Aalborg har grebet
co-teaching-opgaven forskelligt an, så det er ikke til at sige, præcis hvordan
besparelserne kommer til at have indflydelse på de enkelte skoler, forklarer kredsformanden,
men tilføjer,
”Men hvis lærerne får mindre forberedelsestid, kan de ikke lave den
samme undervisning”.
Besparelser får betydning for arbejdsmiljøet og elevernes
faglige niveau
Kommunalforvaltningen har selv beskrevet, hvilke
konsekvenser Aalborgs spareplaner kommer til at få for skoleområdet.
På personalefronten vil skolerne skulle skære 101 lærerstillinger
og otte pædagoger væk. Til gengæld skal der ansættes 24 nye pædagogmedhjælpere,
fremgår det blandt andet af en opgørelse sendt til Aalborg Lærerforening fra en
af kommunens økonomikonsulenter.
I kommunens eget budgetforslag for 2024-2027 står der også beskrevet,
hvilke konsekvenser det vil få, hvis politikerne beslutter at skære i lærernes
forberedelsestid. Under punktet ’Aktivitets- og kvalitetsmæssige konsekvenser’,
står der,
”En forhøjelse af den forventede årlige undervisningstid vil
betyde, at medarbejdernes tid til forberedelse, teamsamarbejde og samarbejde
med forældre og andre samarbejdspartnere vil blive tilsvarende indskrænket.
Dette kan dels få negativ betydning for elevernes faglige niveau og muligheden
for at arbejde med inkluderende fællesskaber, dels for forældrenes oplevelse af
samarbejdet med medarbejderne og skolen. Samtidig kan en forhøjelse af den
forventede årlige undervisningstid få betydning for arbejdsmiljøet på skolerne”.
Lærerne sender postkort til borgmesteren
Spørger man Karsten Lynge Simonsen bør de negative konsekvenser for omfanget af ekstra undervisningsindsatser som holdtimer, co-teaching, skolefester, lejrture, ekskursioner også føjes til kommunens liste over mulige afledte konsekvenser.
Kredsformanden er da heller ikke i tvivl om, hvad han skal
mene om fremtidsudsigterne for de Aalborgensiske skoler, der for bare halvandet
år siden ellers så ud til at være på vej i en progressiv retning.
”Det er en er katastrofe”, lyder konklusionen fra kredsformanden,
der har skrevet et
brev til Aalborgs byrådspolitikere, hvor han oplister nogle af de
konsekvenser, som han frygter de planlagte besparelser kan få.
”Forringede deltagelsesmuligheder for elever med faglige
eller sociale udfordringer”, ”Dårligere undervisningskvalitet”, ”Forringet
arbejdsmiljø og øget sygefravær (moralsk stress og opskruet arbejdstempo)”, ”Øget
mistrivsel blandt unge med skolevægring til følge” og ”Øget problemer med
fastholdelse af dygtige lærere”, står der blandt andet på kredsformandens
bekymringsliste.
Aalborg Lærerforening har indsamlet underskrifter fra lærere
og børnehaveklasseledere på postkort, som de onsdag afleverede på rådhuset, hvor
de også efterlod ”en god stak til borgmesteren”, som de skriver
på deres facebookside.
“Lige nu passer jeg mit arbejde, imens du er i gang med at
forringe undervisningen og trivslen for vores elever. Hvorfor dog det?”, lyder
beskeden til borgmesteren.
