1161 skoler har tilmeldt sig projekt Ultra:bit, hvor landets kommende 4. klasser bliver introduceret til teknologiens univers, og lærer at løse hverdagsproblemer med it.

To ud af tre skoler har tilmeldt sig teknologiprojektet Ultra:bit

Eleverne på 1161 skoler kan efter sommerferien se frem til at blive ’Årgang Ultra:bit', hvor de får deres egen minicomputer. Projektet betyder, at eleverne får et kæmpe indspark i teknologiforståelse, mener lærer Mikael Jensen, som har været med i et prøveprojekt.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landets børn skal have mulighed for at løfte deres teknologiske kompetencer, så de både kan lære at skabe kreative løsninger og samtidig tage aktivt stilling til den verden, de møder.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse om det treårige lærings- og undervisningsprojekt Ultra:bit, som DR har lanceret i samarbejde med CFU-Danmark og Industriens Fond.

Her tæt på projektets start efter sommerferien er lidt flere end to ud af tre af landets skoler tilmeldt projektet, hvor skolens 4. klasse får en såkaldt BBC Micro:bit-computer og skal lære om kodning, teknologi og digital dannelse.

Lærer og it-vejleder Mikael Jensen på Bislev Skole i Aalborg Kommune har været med i et prøveprojekt sammen med sin 4. klasse, og han er begejstret og fortæller, at det er taknemmeligt at undervise i teknologi, fordi eleverne får en wow-oplevelse, hver gang de møder ny teknologi.

It-vejlederne: Teknologiforståelse er "det nye matematik"

"Det skal ikke være teknologi for teknologiens skyld"

Det faldt Mikael Jensen og Bislev Skole naturligt at være med i forsøget, for Bislev Skole har nemlig allerede siden 2013 forsøgt at inkorporere teknologi i undervisningen.

"Skolebestyrelsen ville give eleverne et værkstedsfag, der gik forud for håndværk og design. Vi tænkte, at vi kunne få teknologi ind i faget. Konstruering og programmering gik dermed hånd i hånd", siger skolelæren og understreger, at teknologien skal give mening for eleverne: 

"Det, der trækker tænder ud, er at skulle vedligeholde deres interesse. Det kræver, at man hæfter det op på deres hverdag. Det skal ikke være teknologi for teknologiens skyld".

Riisager besøger forsøgsskole, hvor elever producerer teknologi 

Eleverne blev introduceret for Scratch, der er et online community, hvor man koder. Gennem Scratch fik han dem derfor til at løse dagligdagsproblemer med kodning, så eleverne ikke mistede interessen, fordi de manglede et formål med det. 

"Firmaet, der udviklede Tetris, skrev til dem, at børn bevæger sig for lidt. De ville gerne have børnene til at udvikle en controller, som kunne få børnene til at bevæge sig, når de spillede Tetris. De begyndte at teste det af og løse problemet i klassen. Så blev kodning sjovt igen".

Et fælles projekt at sparre om

Efterfølgende kontaktede DR Mikael Jensen for at komme på besøg og se, hvordan han underviste i teknologi. De ville gerne vise andre lærere eksempler på, hvordan man kan bruge en Micro:bit i undervisningen og udvikle digitale færdigheder gennem eksperimenterede og problemløsende leg og læring. 

Professor: Rent lotteri om danske børn får teknologiforståelse

"Teknologiforståelse og kodning er blevet sådan en græsrodsbevægelse. Der er rigtig mange lærere, der gerne vil det her, men man har ikke fået lavet en fælles platform. Det kommer Ultra:bit-projektet til at gøre op med", siger han.

Mikael Jensen glæder sig især til at kunne sparre med andre lærere og at se DR's læringsmateriale: 

"Jeg glæder mig til at dele teknologividen med resten af landet og blive inspireret".