Når 2.a møder, ligger der et grønt kort hos de elever, der har svært ved at vente på tur. Hvis de afbryder undervisningen, vender klasselærer Marian Jørgensen kortet, som er rødt på den anden side.

»Jeg har talt med eleverne om, at de er gode til meget, men at de skal blive bedre til at lade være med at afbryde. Når jeg vender kortet, ved de, at de skal øve sig lidt mere. Men tit forbliver kortene grønne, og det bemærker jeg, så eleverne bliver mere bevidste om sig selv«.

Marian Jørgensen arbejder med inklusion for øje, både når hun underviser i 2.a på Gug Skole ved Aalborg og i skolens kompetencecenter. Hun blev færdiguddannet i 2011 med linjefag i specialpædagogik, hvor det var et krav, at de studerende skulle i praktik på specialskoler.

»Her så jeg, hvordan man kan indrette klasseværelset. Det hjælper mig til at tænke alternativt, for man skal ikke tro, at alle med ADHD skal sidde på samme måde. De skal have den plads, der passer til lige netop dem«, siger Marian Jørgensen, der er 47 år og har en fortid som handelsskolelærer.

Eleverne i 2.a sidder enten i grupper eller alene.

»Struktur og forudsigelighed giver eleverne en god dag, og de ved godt, at i grupperne må man spørge hinanden, mens de andre ikke må. Det gør dem rummelige over for forskellighed. Jeg har for eksempel en dreng, der har sit eget kontor, og i klassen taler vi om, hvorfor han har det«.

Er det mig, der fejler?

Marian Jørgensen tænker nøje over sine relationer til eleverne. Det har hun med fra specialpædagogik.

»Hvis nogle af mine elever har svært ved at tilpasse sig, tænker jeg over, om det skyldes min måde at sige tingene på. Kan jeg gøre det anderledes? Inklusion handler om holdninger: Tænker du i mangler hos eleven, eller har du øje for hans resurser? Der er altid elever med særlige behov i en klasse, og det er vigtigt, at de bliver en del af det, der foregår«.

Også i kompetencecentret har Marian Jørgensen fokus på, hvordan eleverne med behov for særlig tilrettelagt undervisning kan få et fagligt løft i deres klasser enten gennem støtte eller ved holddeling. Det giver hende en vejledende rolle.

»Der findes ikke én opskrift på inklusion. Man skal finde den rigtige metode til den enkelte elev, og det handler tit om rammerne. Jeg taler blandt andet med mine kolleger om klasseledelse og kan foreslå bestemte teknikker«.

Marian Jørgensen har ikke reklameret med sit linjefag over for kollegerne på Gug Skole.

»De kommer, fordi jeg arbejder i kompetencecentret, men det er på grund af linjefaget, at jeg kender mulighederne. Jeg er inde i lovgivningen og ved, hvad et barn har ret til, og jeg ved, hvad andre professioner som for eksempel en ergoterapeut kan bidrage med«, siger hun.

Redskaber på rede hånd

Marian Jørgensen har en helt anden forståelse end andre nyuddannede lærere, fremhæver afdelingsleder Pernille Grunwald Falk.

»Hun har redskaber på rede hånd, som de andre lærere i kompetencecentret har suget til sig gennem mange år. Hun er klædt på til at sidemandsoplære sine kolleger, og hun skaber struktur for sine elever. Det gør andre lærere også, men det sker i kraft af deres erfaringer. Marian ved det fra første færd«, siger Pernille Grunwald Falk.