Cromebooksagen
”Dem, der sidder med ansvaret for det her område, lever virkelig ikke op til det. Der skal styr på det nu, så vi kan få en ordentlig start på næste skoleår”, siger formand for Aalborg Lærerforening Karsten Lynge Simonsen.
Foto: Izusek/privat
Vild arbejdsbyrde til lærere: Aalborg gør klar til skole uden Chromebooks
Aalborg Kommune har i denne uge holdt møde med skolelederne for at forberede dem på, at næste skoleår kan blive meget anderledes end i år. Er der ikke en løsning på Datatilsynets krav om behandling af personoplysninger, vil kommunen have en plan B klar i maj, som handler om en skole uden computere.
”Vi er på vej mod at crashe hverdagen i skolerne fra 1. august”.
Sådan lyder det fra formand for Aalborg Lærerforening
Karsten Lynge Simonsen, som i tirsdags var med til et onlinemøde sammen med skolelederne i kommunen. Mødet var indkaldt af Aalborg Kommune for at
forberede skolelederne på, at næste skoleår kan blive starten på den største skoleændring
i nyere tid. Det kan allerede inden sommerferien få stor arbejdsmæssig betydning for lærerne, hvis skolerne bliver nødt til at samle elevernes Chromebooks
ind.
”Det er et kæmpe problem for vores medlemmers arbejdsmiljø,
for det bliver en kæmpe opgave for lærerne. Eleverne har en masse dokumenter
liggende, som skal gøres til fysiske dokumenter, fordi de ikke har dem andre
steder. Hvordan får vi skaffet printerpapir nok? Findes der papir nok? Er der
printere nok?”, spørger Karsten Lynge Simonsen.
Mangler løsning efter påbud fra Datatilsynet
Problemet er, at skoler over hele landet er i fuld gang med
at forberede næste skoleår, men der er endnu ikke fundet en afklaring
på, om de 52 kommuner, der i dag bruger Chromebooks på skolerne, bliver nødt til
at skifte de digitale universer som Google Workspace, it-rygsække til børn med ordblindhed og digitale tavler ud med blyanter, papir og bøger.
Det skyldes, at Datatilsynet har udstedt et påbud til de 52 kommuner, der
betyder, at de ikke må bruge Googles digitale løsninger til Chromebook-computerne, hvis der ikke
findes en løsning på håndteringen af personoplysninger inden 1. august.
Datatilsynet har anvist tre løsningsmuligheder: At kommunerne
ikke videregiver personoplysninger til Google – det kræver så, at Google teknisk giver mulighed for, at det kan ske. At Google selv afstår fra at behandle
personoplysninger. Eller at Folketinget ændrer retsgrundlaget, så skolernes brug
af Chromebooks bliver lovlig.
Karsten Lynge Simonsen mener, at lovgiverne og Google skal
komme i gang.
”Det her er ikke en kritik af den arbejdsgiver, vi samarbejder
med. Det er en kritik af dem, som sidder med ansvaret. Det er dem, som
lovgiver, det er Google, og det er KL som organisation”, siger han. ”Jeg synes,
det lugter langt hen af, at man lader det her ske, og når man så ser, hvor
meget ballade, der kommer til august og september, så kommer der til at ske
noget. Men det er uanstændigt over for arbejdsmiljøet, og det er uanstændigt
over for de her børn”.
Aalborg forbereder skoler på sort skærm
Charles Lydersen er it-chef i Børn og Unge i Aalborg Kommune.
Han understreger, at det endnu ikke er besluttet, at elevernes Chromebooks skal
samles ind.
”Skoleåret er i gang med at blive planlagt, så synes vi, det
er ordentligt at begynde at advisere skolerne om, at de skal forberede sig på,
at det kan blive et skoleår, som kan blive meget anderledes. Vi ved endnu ikke,
om computerne skal væk, men vi bliver nødt til at forberede os på, at det kan
ske”, siger Charles Lydersen. ”Hvis vi pludselig nærmer os sommerferien, så risikerer
vi, at vi starter skoleåret med en opgave, der kan blive meget stor. En ting er
at indsamle Chromebooks, men hvordan skal vi håndtere ordblinde? Hvordan skal vi
håndtere undervisningen? Skal vi til at fotokopiere i stor stil? Trykkerierne
er ikke i stand til at levere så mange bøger, som der bliver behov for så
hurtigt, så fotokopiering bliver den eneste alternative løsning, Vi skal
have en plan B, og den bliver vi nødt til at involvere skolerne i”, siger han.
KL opfordrer kommuner til forberedelse af analog skole
KL opfordrede i april kommunerne til at gå i gang med at forberede
det kommende skoleår uden brug af digitale læremidler. KL har siden februar
rykket folketingspolitikere for svar på, om de er klar til at ændre på
lovgivningen, så skolerne fortsat kan bruge Chromebooks.
”KL har efter to måneder ikke fået svar på henvendelsen. Det
betyder, at de berørte kommuner er efterladt i en meget kritisk situation, hvor
risikoen for sort skærm i folkeskolerne rykker tættere og tættere på. Det nye
skoleår planlægges nu, og der er brug for klarhed. Jo længere tid der går, jo
mere presserende bliver det”, står der på KL’s side om Chromebook-sagen.
Karsten Lynge Simonsen mener, at politikerne bør tage beslutninger
nu.
”Dem, der sidder med ansvaret for det her område, lever
virkelig ikke op til det. Der skal styr på det nu, så vi kan få en ordentlig
start på næste skoleår”.
Folkeskolen forsøger at få en kommentar fra digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.