Hvert år ændrer behovet for
lærere sig på de enkelte skoler. Som lærer er man ansat i kommunen og kan derfor
blive forflyttet, uden man selv har bedt om det.
De fleste bryder sig
ikke om at få beskeden om, at man fra næste skoleår skal arbejde på en anden
skole, fortæller kredsformand for Odense Lærerforening Charlotte Holm. I Odense er der i år én børnehaveklasseleder og fire lærere, som skal forflyttes.
”Det er ikke sjovt at blive
prikket. Som lærer føler man sig vraget”, siger hun. ”Det positive er, at man
som lærer tager elever og skole ind under huden. Skolerne er forskellige, og
ens læreridentitet bliver knyttet til stedet, man er ansat. Hvis man har været 20 år et sted, så investerer man meget i fællesskabet. De lærere, der bliver
prikket til en forflyttelse, føler sig meget ramt”.
Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking
fortæller, at medlemmerne oplever
forflyttelser meget forskelligt. Nogle oplever det som et godt forløb og bliver
hurtigt glade for deres nye arbejdsplads, mens andre har det sværere.
“Det at
skifte arbejdsplads betyder, at der skal siges farvel til tætte kolleger og
elever, som medlemmet havde forventet at skulle arbejde tæt sammen med i mange
år fremover. Det kan være et stort tab både professionelt og personligt og
naturligvis skabe frustration og utilfredshed”, fortæller Katrine Fylking.
Tallet for
hvor mange, der skal forflyttes i København denne sommer, er ikke helt landet endnu,
men det er i omegnen af 13 lærere og en børnehaveklasseleder.
Ikke-læreruddannede
flyttes sjældnere
I København
er det yderligere en udfordring, at hensynet til de skoler, som skal modtage lærere, kan betyde, at uddannede lærere kan være mere i farezonen for forflyttelser end ikke-læreruddannede, forklarer Katrine
Fylking.
“Andelen af lærere
uden en læreruddannelse er stigende og højt i København. Det kan opfattes som
problematisk, at det er en lærer med læreruddannelse, som skal overflyttes, men
her vægter hensynet til den modtagende skole også", forklarer hun med henvisning til, at den afgivende skole i stedet for at ansætte en læreruddannet har måttet ansætte en person med nogle andre kvalifikationer, som er særligt rettet mod nogle bestemte opgaver.
Cirkulærerne for
forflyttelser i København ændrer sig løbende. Det har tidligere været en del af cirkulæret, at det ikke er muligt at flytte ikke-læreruddannede lærere. Og sådan er det ikke længere. Alligevel oplever Katrine
Fylking, at det er læreruddannede, som bliver forflyttet i København.
“Det tidligere
cirkulære for forflyttelser beskrev, at der ikke kunne overflyttes lærere uden
læreruddannelse, og den praksis følges stadig. Med den høje andel af ikke
læreruddannede i København kan det være, at den praksis skal revurderes”.
Aalborg: Mobilitetsperiode giver medbestemmelse
I
Aalborg sker der i år hele 25 frivillige selvmotiverede forflyttelser,
og der er ni lærere for meget i kommunen. Formand for Aalborg Lærerforening
Karsten Lynge Simonsen fortæller, at fordi de ikke-læreruddannede
er ansat som lærer med særlige kvalifikationer oftest i få ugentlige lektioner
inden for særlige specifikke faglige områder, så de er sig ikke så flytbare som
andre.
Men Aalborg Kommune griber
forflyttelser anderledes an end både København og Odense. I Aalborg har man et system, hvor ansatte lærere på skoler med for mange lærere kan søge
stillinger på skoler, der næste skoleår mangler lærere. Skoler, der mangler lærere, slår job op, og lærere på skoler, der har for mange lærere, kan så søge dem inden for en såkaldt mobilitetsperiode.
”Det er en hurtig
proces, og det kan give ny energi i et arbejdsliv. Hvis man søger stillingen, så
ringer læreren til skolen, der søger, og tager en snak. Hvis man når til
enighed, så er man forflyttet”, siger Karsten Lynge Simonsen. ”Efter nogle uger
gør man boet op, og så er der måske stadig nogle, der skal forflyttes”.
De sidste
forflyttelser sker på nogenlunde samme måde som i Odense og København.
”Så prikker ledelsen
nogle. Når en ansat bliver prikket, så er det træls. Så beskriver man
kompetenceprofil og så krydstjekker kommunen, at det ikke er nogle, der har
meget sygefravær eller advarsler, for det skal være baseret i faglighed, og så bliver
det godkendt til en forflyttelse”.
I Aalborg er der ikke
lærermangel, og derfor er der et dilemma i ordningen, fortæller Karsten
Lynge Simonsen.
”Det handler om, hvordan de nye nyuddannede lærere kommer
ind på arbejdsmarkedet. Vi optager omkring 40 nyuddannede hvert år. Det er der
stadig plads til, fordi vi har en massiv personaleomsætning”, siger han. ”Ordningen betyder, at der et kort
ansættelsesstop fra 1. januar og to-tre måneder frem, indtil det er klart,
hvilke resurser, der er næste år. Men det balancerer med, at der også er plads
til nyuddannede”.
Formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm fortæller,
at Odense har haft en ordning som den i Aalborg:
”Vi har tidligere prøvet at aftale frivillige forflyttelser
med kommunen, fordi der kan være lærere, der gerne vil prøve noget nyt. Lærerne
er glade for det, men kommunen ønskede ikke at fortsætte med det. Lederne vil
selv hyre og fyre”, siger Charlotte Holm.
