Egentlig var mellemtrinnet på Højvangsskolen i Aalborg forberedte på juleafslutningen i kirken: 6.-klasserne havde til morgensamling udarbejdet et rollespil, hvor det med eksempler blev vist, hvordan man skal opføre sig i en kirke.

Alligevel blev kirkebesøget en dårlig oplevelse: Nogle elever lavede larm og ballade. Andre fandt mobiltelefonerne frem i stedet for at synge med på salmerne og lytte til præsten.

Det fik Kristina Terpling til at skrive debatindlægget "I 2017 vil jeg bringe dannelse, manerer og udholdenhed tilbage i skolen" til Politiken - læs hele indlægget via link i bunden af denne artikel.

Indtil i år har hun undervist i indskolingen, så det var en ny og overraskende oplevelse for hende at være med mellemtrinnet i kirke.

"Jeg blev rystet over, at der var så lidt respekt. Fornemmelsen af, at der sker noget, som skal respekteres, var helt væk, og det kom bag på mig", siger hun til folkeskolen.dk.

Hun tror ikke, at uroen har noget med kirken og det religiøse at gøre.

"Det har også noget at gøre med, hvor stor en flok elever, vi er af sted med. Det er over 100 elever på en gang, og så skrider det. Hver enkelt elev skal mestre en indre styring, og have hånd i hanke med sig selv - og det er de ikke ret gode til", siger Kristina Terpling.

Ekspert: »Disciplin« skal tilbage i lærernes fagsprog

Skal lære forskellige arenaer

Hun og kollegaerne talte bagefter om oplevelsen på lærerværelset, og de tror, det blandt andet handler om udholdenhed.

"Eleverne skal kunne holde ud, hvis det ikke lige er noget for dem", siger Kristina Terpling. Hun mener, at eleverne skal lære, at sige til sig selv:

"I de næste ti minutter synes jeg måske ikke, det er perfekt, men i det mindste skal jeg kunne holde ud at være i det og tie stille".

Læreren mener, at noget af ansvaret ligger hos forældrene, men det er også skolen, der skal være mere tydelig.

"Det er jo i skolen, man er samlet i de store sammenhænge, hvor andre sociale spilleregler gør sig gældende, og derfor skal vi lære eleverne at navigere i mange forskellige arenaer. De skal lære, at man ikke behøver have en fremtrædende rolle hele tiden. Jeg tror, at mange af børnene er vant til at være meget i centrum i familierne, men det kan de ikke altid være i skolen - nogle gange er man bare nødt til at være en del af fællesskabet", siger Kristina Terpling.

Kirken ud af skolen

Vigtige livsdyder

De medbragte mobiltelefoner er et område, hvor skolen kunne have været tydeligere over for eleverne.

"Vi skal være skarpere som skole ved at fortælle, hvad vi forventer af eleverne. Hvorfor havde de overhovedet mobiltelefoner med? Vi kunne tage den tur til kirken uden skærm, så de ikke ender med at sidde med telefonerne mellem knæene. Så når jeg skriver, at vi skal have dannelse, manerer og udholdenhed tilbage i skolen, så skal vi også selv som lærere have enormt høje forventninger til, hvordan vi vil have det til at spænde af. Vi kan ikke bare tage for givet, at det går", siger Kristina Terpling. Hun understreger, at hun ikke taler om at vende tilbage til den sorte skole, selvom der skal strammes op, fordi det er vigtige ting, eleverne mangler at lære.

"Hvis ikke de kan være i denne her situation, hvilke andre situationer kan de så heller ikke være i? Hvad hvis de kommer ud på en arbejdsplads, hvor det der foregår ikke lige passer dem, finder de så også mobilen frem? Helt almindelige ting som høflighed og ordentlighed er livsdyder, der er enormt vigtige for at kunne klare sig godt i sit voksne liv", siger hun.