Der er lærermangel, har sangen lydt i de seneste år. Men nu nedlægger kommuner pludselig lærerstillinger landet over. Hvordan hænger det sammen? Og hvorfor lige nu?

1. Nedskæringer 2010.

Nogle kommuner vidste allerede i efteråret, da de lagde budgettet for 2010, at de skulle skære ned. En af måderne kunne være at spare på lønudgiften til lærere i den sidste halvdel af kalenderåret. Det er så bare først nu, hvor næste skoleår bliver planlagt, at de har regnet sig frem til de præcise tal.

2. Regnskabsrod.

Nogle kommuner har brugt for mange penge i 2009. Det er gået op for dem nu, da de har fået regnskaber for 2009, og de prøver så at finde de penge, der mangler, så det kommunale budget kommer i balance igen. Et af stederne at skære ned er i skolevæsenet.

3. Nedskæringer 2011.

Andre kommuner skærer, fordi de udviser rettidig omhu i forhold til det såkaldte konvergensprogram, som regeringen har annonceret, og som går ud på, at der skal være nulvækst i de offentlige udgifter fra og med 2011.

Lad os tage et tænkt eksempel: En kommune har regnet sig frem til, at den skal spare ti millioner kroner på skolerne i 2011. Så vil det være en fordel, tænker kommunen, at gennemføre besparelsen allerede fra august 2010, for så virker den hele kalenderåret 2011. Hvis besparelsen først bliver sat i værk fra august 2011, skulle den være dobbelt så stor.

4. Elevtallet.

Elevtallet falder, især i udkantsområderne. Det giver en slags automatisk besparelse, fordi der for eksempel bliver en klasse mindre hist og her, og der kan spares på indkøb af undervisningsmidler. Elevtallet falder frem til 2020 med cirka 5,5 procent.

5. Lavere serviceniveau.

Nogle kommuner har så ondt i økonomien, at de ser sig nødsaget til at sænke serviceniveauet for eksempel ved at give færre timer til eleverne, mindre efteruddannelse til lærerne, afskaffe lejrskolen med videre.

6. Flere elever per lærer.

Der er også kommuner, der prøver at spare penge ved at pumpe elev-lærer-ratioen op. Tre kommuner har endda søgt Undervisningsministeriet om dispensation for reglen om, at der ikke må være flere end 28 elever i klassen.

7. Skolenedlæggelser.

Endelig bliver der nedlagt eller sammenlagt skoler rundt omkring. Det er en manøvre, der er blevet nemmere med indførelsen af strukturreformen i 2007, hvor kommuner jo blev lagt sammen. Ja, en af hensigterne med reformen var netop at skabe grobund for den slags rationaliseringsgevinster.

Det bliver værre endnu

Alle disse forhold har tilsammen og hver for sig forårsaget nedlæggelser af lærerstillinger her i foråret, og det standser formentlig ikke dér. Der bliver nedlagt flere stillinger i de kommende år. Undervisningsminister Tina Nedergaard har allerede nu bebudet, at der er brug for 3.200 færre lærere i de kommende ti år.

Ifølge regeringens såkaldte konvergenspakke skal der nemlig være nulvækst i de kommunale udgifter i 2011, 2012 og 2013, og hvis den plan bliver ført ud i livet, også efter et folketingsvalg, betyder det, at kommunerne ikke får flere penge at gøre godt med, selv om der kommer flere ældre, som skal passes i den kommunale sektor.

Dertil kommer, at regeringen har meldt ud, at offentlige midler skal omfordeles til fordel for sundhedsvæsenet.

Det betyder alt i alt, at en række andre offentlige områder må spare, og hvis folkeskolen skal bære sin del, vil der sandsynligvis også komme nedskæringer og nedlæggelser af lærerstillinger i 2011, 2012 og 2013.

Så det kan blive hårde tider: Endnu flere kommuner vil måske skrue endnu mere ned på timetallet, efteruddannelsen, lejrskoler og specialundervisning og skrue endnu mere op for klassestørrelsen. Med henblik på at få færre lærere til at række til mere undervisning af flere elever.

Mange går på pension

Men helt sort er det ikke. Mange lærere går nemlig på pension eller efterløn i de kommende år. Flere end der kommer ud fra læreruddannelserne, hvor optagelsestallet ramte bunden forrige år.

Dette misforhold mellem de mange, der forlader arbejdsmarkedet, og de få nye, der kommer ind på det, giver alt andet lige luft i systemet. Det kan svinge fra år til år og fra egn til egn, men det kan meget vel ende med, at der bliver mangel på lærere i de næste år alligevel, i hvert fald på landsplan. Det tyder en prognose fra Danmarks Lærerforening på.

Aalborg, Assens, Fredensborg, Fredericia, Gladsaxe, Gribskov, Hedensted, Helsingør, Hvidovre, Hørsholm, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, Køge, Langeland, Lolland, Mariagerfjord, Randers, Ringkøbing-Skjern, Rødovre, Skanderborg, Skive, Solrød, Varde og Vejle.

Kilde: Danmarks Lærerforening

En prognose fra DLF i 2007 viser, at der frem til 2016 går flere lærere på pension, end der kommer nyuddannede ud fra læreruddannelserne. Tallene ser sådan ud:

- 21.500 lærere vil forlade lærerarbejdsmarkedet

- Folkeskolen vil blive tilført 13.300 lærere fra den ordinære læreruddannelse

- aldet i elevtallet vil - isoleret set - reducere lærerbehovet med omkring 2.400 lærere.

Prognosen er gennemført under forudsætning af den senest registrerede pensionsadfærd, den nuværende søgning til læreruddannelserne, det nuværende gennemførelsesmønster på læreruddannelserne, den historiske andel læreruddannede, der arbejder i folkeskolen, og den seneste elevprognose. FTF og professionshøjskolerne står for undersøgelser, der viser samme billede.

Kilde: www.dlf.org