Det er efterhånden to år siden, at et storstilet, treårigt forsøg med teknologiforståelse på 46 folkeskoler nåede sin afslutning.

Ifølge planen skulle politikerne efterfølgende tage stilling til, om og hvordan fagligheden skal rulles ud til alle skoler.

Men først blev forsøget forlænget med et år, så et mere, og nu fortsætter det også ind i næste skoleår.

Imens er de 46 skoler blev til først 29, så 22 - og på nuværende tidspunkt er 15 godkendt til at fortsætte næste skoleår. Det fremgår af et udvalgssvar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Hvis det tal ikke ændrer sig, er to tredjedele af forsøgsskolerne altså faldet fra i løbet af det nu femårige forsøg.

Fortsætter med makerspaces

At skolerne ikke længere er med i forsøget betyder dog ikke, at de nødvendigvis dropper at arbejde videre med teknologiforståelse. Det gør sig for eksempel gældende på Bylderup Skole i Aabenraa Kommune.

Skolen fortsatte som en del af forsøget i skoleåret 2021/22, men valgte at springe fra i sommer.

Efter første forsøgsforlængelse kunne skolen konstatere, at de ikke havde benyttet sig af de muligheder, det giver at være med i forsøget, fortæller skoleleder Søren Lund.

”Vi kom lidt til at køre vores eget løb, og brugte ikke rigtig de sparringsmuligheder, der var. Og vi ville ikke være med bare for at være det på papiret. Vi var absolut ikke utilfredse med forsøget. Vi følte bare, vi var rykket videre", siger han.

I forsøget var Bylderup Skole en af de skoler, der arbejdede med teknologiforståelse integreret i eksisterende fag på mellemtrinnet.

Men allerede året efter den oprindelige treårige forsøgsperiode var udløbet, tog de hul på at brede det ud til flere klassetrin.

”Vi uddannede to lærere og to pædagoger til at stå for det fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi har ambassadører, der kan lave enkeltlektioner i teknologiforståelse som selvstændigt fag. Så vi følte os næsten lidt låste af at skulle være med i forsøget på en bestemt måde”, siger Søren Lund og tilføjer:

”Det er blevet en del af vores hverdag. Vi tænker det ikke længere som om, vi er med i et forsøg. Vi har fået det ind under huden og arbejder med det på alle klassetrin. Vi har lagt det ind under den paraply, vi kører med makerspace”.

Aabenraa Kommune har et kommunalt makerspace-projekt med støtte fra Villum Fonden. Det udstikker nu den overordnede strategi for, hvordan Bylderup Skole arbejder med teknologiforståelse og danner ramme for sparring med andre skoler.

"Så vi bliver under alle omstændigheder skubbet i en retning, som handler om projektorienteret undervisning i designprocesser”, siger Søren Lund og tilføjer:

”Det er også den vej, jeg synes, udviklingen går. Vi arbejder videre, og så må vi se, hvilken melding der kommer om faglighedens fremtid på et tidspunkt. Og jeg tænker, vi er klædt godt på, uanset hvor det lander”.

Professor: Behov for national retning

Ole Sejer Iversen er professor ved Aarhus Universitet og var formand for den ekspertgruppe, der skrev målene for forsøgsfagligheden teknologiforståelse.

Han understreger til en start, at han synes, det er flot at 15 skoler vælger at fortsætte i forsøget, "til trods for man ikke ministerielt har lyst til at træffe en beslutning om teknologiforståelse”.

For hvert år man udskyder beslutningen, er man ifølge Ole Sejer Iversen med til at "skubbe endnu en årgang ud over kanten".

"De får ikke de kompetencer, der skal til for at leve et liv i en verden og et samfund præget af digitalisering. Så opfordringen er stadig at se at komme i gang”, siger han.

Bylderup Skole er langt fra den eneste skole, der går makerspace-vejen i arbejdet med teknologiforståelse.

Sidste sommer viste en undersøgelse, at hele 62 procent af de danske folkeskoler har adgang til et makerspace.

Men kommunale indsatser med for eksempel makerspaces er langt fra nok til at løfte opgaven, mener Ole Sejer Iversen.

”Jeg forstår rigtig godt de kommuner, der i mangel af politisk opbakning går videre med en tilgang, der passer til den enkelte skole eller kommune. Men i Danmark driver vi skole på den måde, at vi har nogle mål for, hvad alle børn skal lære sig. Når man ikke beslutter sig for dem fra politisk side, opstår der alle mulige tilgange”, siger han og tilføjer:

”Det er i for sig fint. Men jeg ville ønske, vi kunne dyrke de gode ting, der er for eksempel i makerspace-bevægelsen i relation til en substantiel faglighed, der er vokset ud af skoleverden”.

Ole Sejer Iversen understreger, at en central beslutning vil betyde, at læreruddannelsen kan begynde at uddanne fremtidens lærere i at undervise i teknologiforståelse, mens lokale projekter selv skal finde midler til lokal opkvalificering af lærerne.

"Når man i Aabenraa Kommune for eksempel får midler af Villum Fonden til at klæde lærerne på til at arbejde med makerspaces, er det igen i for sig fint. Men jeg har stadig en forhåbning om, at teknologiforståelse kommer ind på læreruddannelsen, så alle lærere bliver klædt på til at kunne undervise i det", siger han og tilføjer:

"Det kræver en fælles retning for, hvad vi mener, når vi snakker om teknologiforståelse. Og den tror jeg først kommer, når der kommer politisk afklaring på området”.

Læreruddannelsen: Vi er klar

Dekan for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Jakob Harder sender samme efterlysning.

Han understreger, at det er "godt og vigtigt", at Mattias Tesfaye i sit udvalgssvar skriver, at undervisning i teknologiforståelse kan være et "relevant redskab" til at ”udvikle og fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstillingsvindue”.

Men han undrer sig over, at man fra politisk side mener, det er nødvendigt at gøre sig flere erfaringer gennem endnu en forlængelse af forsøget.

"Erfaringerne fra forsøgsprogrammet i folkeskolen er indsamlet og evalueret for længe siden. At 15 skoler gerne vil fortsætte, bringer Danmarks satsning på teknologiforståelse på niveau med Albanien, når vi sammenligner os med vores kollegaer i Europa – der er således behov for snarlig politisk stillingtagen og en solid implementering, hvis Danmarks børn og unge skal på forkant med udviklingen", siger han og tilføjer:

"Skoler og vidensmiljøerne ved, hvad der skal til. Eleverne efterspørger handling. Så selv om selve handlingen er tung og vil kræve tid, så er beslutningen for mig at se ikke så svær".

Savner en afklaring

En af de skoler, der er godkendt til at fortsætte i forsøget, er Humble Skole på Langeland. Det har skolen valgt for at holde den opbyggede viden ved lige, fortæller lærer Susanne Mortensen.

”Vi går ud fra, at teknologiforståelse kommer på et tidspunkt, enten som selvstændigt fag eller integreret i andre fag. Så den viden, vi har opbygget, vil vi gerne holde ved lige”, siger hun.

Humble Skole afprøver teknologiforståelse i matematik, dansk, billedkunst og natur/teknologi i indskolingen. Skolen er dog begyndt at tage hul på også at køre forløb på mellemtrinnet.

”Lærerne er blevet klogere, og ved at være med i forsøget har vi fået adgang til at købe materiale, vi ellers ikke ville have kunne købe. Robotter, microbits og andre ting, der er nødvendige for at gennemføre modulerne”, siger Susanne Mortensen.

Det har været vendt på Humble Skole, om man skulle melde sig ud af forsøget og fortsætte med en egenversion af teknologiforståelse, fortæller hun:

”Men vi var bange for, at vi ville falde af på den. Ved at være med i forsøget har man adgang til at få hjælp af konsulenterne, som vi har fået meget god sparring fra. Det gælder om at holde gryden i kog".

"Men vi vil meget gerne snart vide, hvor længe vi skal gøre det. Det er ikke sikkert, vi kan blive ved. Det ville være rart snart at få en afklaring".

Det har ikke været muligt at få svar fra ministeriet på, hvornår den endelige deadline for at fortsætte i forsøget er, eller hvilke skoler der indtil videre er godkendt.