Eleverne i Aabenraa skal være aüßerst tüchtig til tysk, når de går ud af 9. klasse. Det har kommunen sat som politisk mål for 2020. Derfor har eleverne de seneste tre år haft tysk fra 3. klasse, og lærerne har været på kurser og vejlederuddannelser. Men der er hverken mål eller materialer fra national side til så tidlig tysk. Så sammen med to lærere fra Tønder Kommune, hvor man kører tysk allerede fra 0. klasse, har tre lærere fra Aabenraa udarbejdet forenklede Fælles Mål til de små klasser. Og nu er de også godkendt af ministeriet.

»Det har givet os en større forståelse af og bevidsthed om faget«. Sådan lyder konklusionen med et stort smil fra Kristine Jessen. Hun og hendes to Aabenraa-kolleger Jette Matthiesen og Winnie Rieder er i dag samlet på Høje Kolstrup Skole for at fortælle om deres oplevelse af at udarbejde mål.

Ich habe gewonnen

»Det har været spændende at få lov til at være med til at udarbejde målene selv og nørde og fordybe sig«, siger Jette Matthiesen, og Winnie Rieder supplerer hendes sætning med »Ja, både for den faglige og for den personlige udvikling«.

Det er tydeligt, at de tre lærere har tilbragt mange timer sammen, og de har diskuteret tysk på alle niveauer. Hele projektet med tidlig tysk i Tønder og Aabenraa er støttet af A.P. Møller-midler. En styregruppe har peget på de fem lærere, som kunne udarbejde målene i en arbejdsgruppe sammen med en uddannelseskonsulent og en lektor fra University College Syd og tre konsulenter fra kommunerne. Ministeriets konsulenter har været på besøg fra begyndelsen, givet feedback på første udgave og endeligt godkendt målene. Sideløbende er de fem lærere sammen med 11 andre tysklærere fra kommunerne i gang med PD-moduler i en tyskvejlederuddannelse, og de er samlet i et læringsfællesskab, hvor de blandt andet udvikler forløb til tidlig sprogstart, fordi der mangler materialer.

Målene er på niveau med engelsk

Den første udfordring for arbejdsgruppen bestod i, at de skulle udarbejde mål, der arbejdede frem mod det, der er bestemt fra 5. klasse og opefter - lidt som at lave prequels i filmverdenen.

»Vores elever skal jo måles på det samme som resten af landet efter 9. klasse - de skal bare være dygtigere. Det har været lidt svært, fordi vi hele tiden skulle skele til, hvad man forventer senere«, fortæller Winnie Rieder. Hun underviser til daglig i overbygningen på Høje Kolstrup Skole. Og de tre lærere er enige om, at det har været godt, at de dækker alle klasseniveauer, så de har kunnet taget højde for progressionen.

»Vi har set en del på målene for engelsk. Vi fandt ud af, at målene for tysk i 9. faktisk forventer det samme som i engelsk. Det er ret specielt, i betragtning af at eleverne tidligere kun havde tre år sammenlignet med seks år i engelsk. Med vores mål har vi fået det nivelleret lidt ud, så det faktisk passer«, siger Kristine Jessen, som underviser på Løjt Kirkeby Skole.

Når man allerede kan synge på tysk i børnehaveklassen

Eleverne taler tysk i billedkunst

De tre lærere er enige om, at det har været fantastisk at få lov til at arbejde så intensivt med faget, som de ellers har oplevet som nedprioriteret tidligere. Det er vigtigt, at det er dem som lærere med praksiserfaringerne om, hvad der virker og ikke virker, der har udarbejdet målene, og ikke konsulenter. Det har også gjort, at de hver især har fået evalueret deres egen undervisning og sparret og videndelt.

De er meget glade for at begynde undervisningen allerede i 3. klasse.

»Det gør en masse for vores arbejdsglæde, at vi sidder med børn, der vil og tør. De er simpelthen så begejstrede«, siger Winnie Rieder.

»Jeg har også oplevet en anden tilgang fra lærerne og eleverne i forhold til at bruge de andre sprog, børnene har i klassen. De gætter mere, og de, der har andre modersmål, bruger dem. Det var nyt for mig, at man gerne må bruge andre sprog«, fortæller Jette Matthiesen.

De oplever eleverne i 3. klasse som langt mere modtagelige og åbne og uden frygt for at begå fejl.

»Og så er sprogterminologien bare langt mere alderssvarende. Det er ikke sjovt at sidde i 7. og 8. klasse og sige de ting, som man er nødt til at starte med i begyndersprogsundervisning. Det virker barnligt. Men i 3. klasse er det bare en sjov leg«, siger Kristine Jessen.

De har været i gang fra 3. klasse i tre år nu, og det kan også mærkes på de ældre klassetrin, hvor eleverne er væsentligt mere flydende og tilbøjelige til at tale tysk, end de har været tidligere.

»Jeg har mit tyskhold i billedkunst også, og der har de flere gange spurgt, om jeg ikke vil komme ned og sidde og tale tysk ved et af bordene, mens de arbejder. Det kommer naturligt, og der er en ekstra frihed til at lege med sproget, når det er i billedkunst«, fortæller Jette Matthiesen. Og hos Winnie Rieder har de oprettet tysk som valg.

»Der sidder 7.-klassepiger, som har valgt at have to timers ekstra tysk om ugen i stedet for for eksempel musik, adventure eller naturfag. De er topmotiverede«.

Så nu håber de tre tysklærere bare, at bevægelsen mod mere fokus på tysk fortsætter - også i ministeriet. Hvis det stod til dem, skulle tysk være obligatorisk eksamensfag ligesom engelsk. Jette Matthiesen mener, at de er på vej i den helt rigtige retning:

»Det vil højne værdien af faget. Og lige nu har vi virkelig fat i dem, fordi de har haft det allerede fra 3. klasse. Mine 7.-klasser taler tysk til mig, når jeg møder dem på gangen. Det skal vi bare bygge videre på«.