Det er tre år siden, at Charlotte Lindtner havde en 9.-klasse til frivillig valgfagsprøve i madkundskab. Men prøven har ikke ændret sig meget, siden den er blevet obligatorisk i valgfag. Største ændring er, at eleverne går til prøven i 8. klasse, og at afgangsprøven dermed er elevernes første møde med eksaminer, der tæller.

"Jeg har prøvet det en del gange, da man kunne lave det for 9. -klasser. Det er stadig den samme form for prøve. Det er stadig de samme kompetenceområder", siger Charlotte Lindtner.

Hun er lærer på Lyreskovskolen i Aabenraa og har en periode været skolekonsulent for sundhed og trivsel for alle skoler i kommunen.

Til sommer skal hun have 24 elever op til afgangsprøven i madkundskab og også selv være beskikket censor. Hun var også blevet bedt om at være censor i faget op til jul, men takkede nej, fordi der var for mange andre planer i hendes lærerliv omkring jul. Hun er glad for måden,  madkundskabsprøven afvikles på.

"Der er en planlægningsfase, de må arbejde i grupper, så har de en udførselsfase og en teoridel. Det er faktisk den samme prøve, som jeg har prøvet flere gange", siger hun.

Råd til madkundskabslærere: Sænk skuldrene og få det bedste ud af eksamen 

Budgettet

Der er meget forskellige budgetter til madkundskab rundt om i landet. Selv har hun mellem 10-12 kroner per elev per undervisningsgang.

"Man skal nok tænke, at man har det samme til prøven, som det man plejer at bruge. Men det gør ikke noget, at der er nogle, der overskrider den normale pris. Det plejer at løse sig, for. Der vil være nogle grupper, der ikke bruger så meget. Dem, der laver en opgave om gærdej - bruger ikke så meget, som dem, der måske får et emne, der hedder en romantisk middag. På den måde går det op".

Hun opfordrer til, at man hele tiden tænker en træningsproces op til prøven ind i undervisningen.

"Man skal gøre sine elever klar over, at man har cirka det her budget, så de også lærer at planlægge ud fra det. Jeg plejer at lave opgaver, hvor de konkret skal planlægge og så lave maden gangen efter. Og nogle gange skal de bare planlægge uden at lave maden. Det er en god øvelse at tænke over, hvad skal de huske, både når det gælder tiden og også når det gælder det økonomiske. Man kan godt øve, at noget kan byttes ud, så det bliver knapt så dyrt", siger hun.  

Tænk prøveoplæg ind i tidligt i forløbet

Et andet råd er, at man tidligt i valgfagsforløbet tænker prøveoplæg ind i undervisningen.

"Efter man har kørt hvert emne, så kan man snakke med eleverne om, hvordan et prøveoplæg kan se ud. Lærere kan finde masser af prøveoplæg i Facebook-grupper og på Foreningen for Madkundskabs hjemmeside".

Det er også en god ide tidligt at tænke i gruppedannelsesprocessen.

"Den skal man facilitere som lærer. Det er ikke sikkert, at det er den bedste veninde, man skal være i gruppe med. Det handler meget om, at man finder en god samarbejdspartner".

I hendes undervisning kan eleverne være med til at byde ind med emner ind til marts.

"Jeg har lavet en årsplan for to år selvfølgelig med mulighed for ændringer. Vi har de her kompetencemål, vi skal igennem. Udfra dem har jeg lavet nogle temaer, og så har eleverne også budt ind med, hvad de kunne tænke sig at prøve. Så skal jeg passe deres bud ind under det kompetenceområde. Men når vi kommer til marts, så kan de ikke komme med alle deres gode ideer".

Hun har netop holdt oplæg for Foreningen for Madkundskab og her var der flere lærere, der var urolige over, hvor mange prøveoplæg, der skal laves i madkundskab.

"Det prøveoplæg, lærere laver til en elev, kan godt bredes ud til flere. Så skal der puttes mere på teori og praksis, så det passer til to eller tre elever. Emnerne må gerne gå igen, og vælger man eksempelvis at lave en med fremmed madkultur, så kan det godt tilrettes, så det passer til en eller to eller tre elever".

Ministeriet: Valgholds-elever skal til fuld prøve, selvom nogle har mistet en tredjedel af undervisningen 

Tag det roligt

Det bedste råd hun kan give er, at selv om man ikke tidligere har prøvet at føre elever op til afgangsprøve, og selv om man måske mangler undervisningslektioner på grund af corona, så skal man som lærer tage det roligt.

"Tag det stille og roligt. Det er vigtigt. Der er mange, der er nervøse for det, de ikke har nået. Det er første gang mange skal prøve det. Og corona gør, at man har haft lidt mindre madkundskab, end man skulle have haft. Men der er ingen censor, der kommer til at buldre over, at der er emner, som ikke er gennemgået. Kommer det til det, så skal vi som lærere være gode til at sige, det tema har vi altså ikke nået", siger hun og understreger:  

"Det handler om at give eleverne en rigtig god oplevelse. Det er første gang de skal til afgangsprøve i 8. klasse. Det er den første prøve, der gælder noget, og derfor gælder det om at give dem en god oplevelse med".