I mange af de nye kommuner diskuterer politikerne skolestruktur, og det fører efter alt at dømme til et stort antal skolenedlæggelser i de kommende år.

De nye kommuner skal ikke kun trimme antallet af skoler af hensyn til økonomien. Politikerne påvirkes også af troen på, at man kan opnå bedre resultater ved at organisere skolestrukturen anderledes.

»Vidensamfundet bygger på en forestilling om, at man får bedre undervisning, hvis lærerne i højere grad kan komme til at bruge deres stærke viden og kompetencer. Under debatten om den nye læreruddannelse blev det udtrykkeligt sagt i Folketinget, at lærerne skal specialiseres til at undervise små eller store elever, og at de skal undervise i deres linjefag. Den slags politiske udmeldinger får konsekvenser for antallet af skoler«, siger forskningsleder Henrik Christoffersen fra Anvendt KommunalForskning, AKF.

Han forsker i Region Bornholm, der blev dannet for fire år siden, da øens fem kommuner blev lagt sammen. Som noget af det første nedlagde det nye regionsråd tre skoler. Da bornholmerne udgør knap en procent af befolkningen, ganger Henrik Christoffersen sig frem til, at der i løbet af den nærmeste fremtid bliver nedlagt op mod 300 skoler på landsplan.

»Med tallet forsøger jeg at fortælle, at vidensamfundet er ved at indtage velfærdssamfundet. Ifølge den traditionelle måde at tænke på skal der flere lærere til at skabe en bedre folkeskole, men politikerne leder efter andre måder at sikre en bedre kvalitet på«.

Det kommer ikke ud af ingenting.

»Vi har alle sammen købt tanken om, at Danmark skal overleve på, at private virksomheder skaber mere viden, og det bevæger sig for alvor ind i den offentlige sektor. Vi ser allerede, hvordan store skoler ansætter akademikere som administrative chefer, så lærerne kan samle sig om deres kernekompetencer«, siger Henrik Christoffersen.

Skoler et oplagt område

Politikerne har allerede fjernet en række meget små skoler, viser de årlige undersøgelser af skolenedlæggelser, som Folkeskolen har foretaget siden 2003. Enten ved at lukke dem helt eller ved at lægge dem ind under ledelsen på en større naboskole. I alt er 144 skoler blevet berørt, så der er et pænt stykke til Henrik Christoffersens bud på yderligere 300 skolenedlæggelser.

Hvor hurtigt går politikerne frem i de nye kommuner?

»På Bornholm gik de nye regionsråd til makronerne med det samme. På trods af et klart faldende børnetal havde politikerne i de gamle kommuner ikke rørt ved skolestrukturen. Men det betyder ikke, at politikere i alle de nydannede kommuner straks kaster sig over skolestrukturen. De har hænderne fulde og kan ikke forandre alt på en gang«, siger Henrik Christoffersen.

Det virker dog oplagt at gå i gang med skolerne, fordi der på Christiansborg konstant er fokus på, hvad eleverne får ud af undervisningen. Det kan påvirke tempoet ude i kommunerne.

»Vi står foran ret omfattende strukturændringer. Kravene om, hvad skolerne skal leve op til, vil præge de lokale holdninger til, hvordan skolestrukturen skal se ud«, siger forskningschefen.

Også lærerne vil sætte deres fingeraftryk.

»Vi får snart kuld ud af unge lærere, som er en grad mere professionelle, end nyuddannede hidtil har været. Disse lærere vil orientere sig mod miljøer, der svarer til deres faglige ambitioner. De vil med i et team af kolleger, som de kan sparre med, så de kan udvikle deres kompetencer«, siger Henrik Christoffersen.

Folkeskolen bevæger sig i en retning, som gør det muligt for lærerne at genfinde deres faglige stolthed, mener han.

»Stærk faglighed og en koncentration af opgaverne er en vej til at styrke læreres professionsbevidsthed, og det kan føre til større respekt om både læreruddannelse og lærergerningen«.

Flertal tror ikke på store skoler

Besparelser er ofte et gennemgående ord, når politikere vil lukke skoler. Det taler du slet ikke om?

»Selvfølgelig handler det også om økonomi, men det er ikke det eneste afgørende. Det er godt med et forstærket fokus på, hvordan skolen kan udvikle sig til at kunne mere. På den måde gør vi også skolen til en attraktiv arbejdsplads for unge, der skal vælge livsbane. Mange lærere føler sig krænket af den politiske debat om folkeskolen, men det positive er, at politikerne bestræber sig på at lave en bedre skole. Det kommer også lærerne til gode«.

Kommunalpolitikerne kan dog få svært ved at sælge budskabet. I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Folkeskolen, er 65 procent af de adspurgte enten uenige eller helt uenige i, at det er bedre med færre og større skoler end mange små skoler. Og knap halvdelen tror ikke på, at man kan hæve det faglige niveau, fordi der er flere lærere på en skole.

Giver det et kvalitetsløft at lukke små skoler?

»Nej, det er ikke et mål i sig selv at nedlægge skoler, men at skabe bedre undervisning. Lærerne kan i højere grad samle sig om små eller store klasser på større skoler, og de kan lettere komme til at undervise i deres linjefag. Men at større skoler kan noget andet end små, betyder ikke, at de gør det. De stærke, faglige kompetencer ligger hos lærerne i frontlinjen, og de skal have mulighed for at hjælpe hinanden med at udbygge dem«, siger Henrik Christoffersen.

Debatten er interessant

Hvordan passer det ind i dit billede, at mange kommuner lægger små skoler ind under ledelsen på større naboskoler?

»Der er ikke meget perspektiv i fælles ledelse, hvis det alene handler om at spare løn til en halv leder. Eller hvis politikerne ikke tør lukke den lille skole af frygt for borgernes reaktion. Men hvis det lykkes at skabe stærke faglige miljøer blandt lærerne, kan det være en udmærket løsning. Det er sundt at prøve forskellige modeller af. Ikke mindst hvis man har en strategi for, hvad man går efter, og følger op på, om det virker«.

Der er mange hensyn at tage, når man vil ændre skolestrukturen, erkender Henrik Christoffersen og vender tilbage til Bornholm.

»Debatten om skolestrukturen var meget interessant. Modstanderne mod at nedlægge skoler argumenterede meget stærkt for nærhed og tryghed, mens borgmesteren sammen med et flertal sagde, at selv om Bornholm er et fattigt udkantsområde, så skal børnene have et skoletilbud, der matcher landets centerområder. De to synspunkter kom til at stå skarpt over for hinanden, men måske kan politikere i andre kommuner finde en glidende fornyelsesproces«.

I flere nye kommuner landet over har politikerne fredet skolerne i den første valgperiode. Men derefter kan lærerne godt regne med, at det går løs med skolenedlæggelser, forudser Henrik Christoffersen.

»Når det overhovedet er nødvendigt at indgå den slags aftaler, skyldes det, at skolestrukturen ikke er indlysende«.

12 skolenedlæggelser

15 skoler bliver til seks skoler med afdelinger på flere matrikler

28 skolenedlæggelser

21 skoler bliver til ti skoler med afdelinger på flere matrikler

12 skolenedlæggelser

21 skoler bliver til ti skoler med afdelinger på flere matrikler

En skolenedlæggelse

11 skoler bliver til fem skoler med afdelinger på flere matrikler

Ti skolenedlæggelser

13 skoler bliver til fem skoler med afdelinger på flere matrikler

Ti skoler bliver nedlagt til sommer, mens 13 skoler bliver til fem med fælles ledelse og afdelinger på to eller flere matrikler.

København:

Heimdalsgades Overbygningsskole (165 elever) på Nørrebro nedlægges som selvstændig skole og kommer under ledelsen på Rådmandsgades Skole (500 elever).

Ballerup:

Parkskolen (400 elever) nedlægges.

Rødovre:

Skolen på Statens Pædagogiske Forsøgscenter (138 elever) nedlægges.

Helsingør:

Snekkersten Skole (183 elever) lægges sammen med Borupgårdskolen (750 elever) med fælles ledelse.

Køge:

Køge Heldagsskole (24 elever), Holmehus og Alternativskolen blev 1. januar i år samlet til Køge Specialskole med én ledelse og undervisning på tre matrikler.

Frederikssund:

Heldagsskoletilbuddene Bakketoppen, Familiehuset, Svinget og Hoffmeyers Hus får fælles ledelse og undervisning på tre eller fire matrikler.

Holbæk:

Orø Skole (66 elever) får fælles ledelse med en børnehave.

Guldborgsund:

Rørbæk Skole (210 elever), Radsted Centralskole (122 elever) og Våbensted Skole (125 elever) lægges sammen på den nybyggede Ellekildeskolen.

Ærø:

Ærøskøbing Skole (134 elever) nedlægges.

Kolding:

Hejls Skole (84 elever) nedlægges.

Aabenraa:

Hellevad Skole (123 elever) får fælles ledelse med en børnehave.

Ribe:

Seem Skole (71 elever) og Øster Vedsted Skole (115 elever) nedlægges.

Århus:

Elev Skole (98 elever) og Hårup Skole (330 elever) lægges sammen under en fælles ledelse. Reelt er det allerede sket, da skoleleder Pia Guttorm fra Hårup er konstitueret leder på Elev Skole.

Morsø:

Sydmorsskolen (60 elever) nedlægges.

2008:

Gribskov:

Tisvilde Skole (160 elever) og Vejby Skole (318 elever) får fælles ledelse.

Greve:

Greve 10.-klasse-skole (60 elever) føres videre under Greve Ungdomsskole.

Århus:

Kolt Skole (250 elever) og Hasselager Skole (620 elever) lægges sammen under en eller anden form.

Nye skoler

Hillerød:

Sophienborg Skole åbner til august med 0. til 3. klasse og bliver derefter udbygget etapevis til to spor med 500 elever fra 0. til 9. klasse.

Guldborgsund:

Ellekildeskolen åbner i Sakskøbing til august og erstatter tre mindre skoler.

Varde:

Sct. Jacobi Skole (489 elever) flytter til sommer fra gamle, nedslidte lokaler og ind i en nybygget skole med samme navn.

København:

Fire nye skoler ventes at åbne til skoleårene 08/09 og 09/10 - tre i Ørestaden på Amager og én i Sydhavnen.

Kilder: Lærerkredsene i Danmarks Lærerforening