Debat

Debat: 36 tidligere ansatte på Blågård Skole i fælles kritik af ledelsen

Tidligere ansatte på Blågård Skole er gået sammen om et debatindlæg. Her skriver de om grunden til, at mange af dem sagde op, og hvad, de mener, er skolens allerstørste udfordring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes oplevelser og holdninger.

På Blågård Skole er man vant til, at bølgerne går højt. Det har de gjort gentagne gange, siden skolen blev dannet, og det gør de igen nu, hvor først en tillidsrepræsentant og siden ledelsen er blevet hjemsendt. Nu er tillidsrepræsentanten tilbage på arbejde. 

Som tidligere ansatte på Blågård Skole finder vi det nødvendigt at sætte et andet lys på den diskussion, der i øjeblikket foregår om vores tidligere arbejdsplads. En fortælling, der – efter vores opfattelse – i høj grad er præget af misforståelser og usaglige påstande. 

Skrevet af Linda Maria Jørgensen, Edle Sørensen, Susan Nielsen, Nanna Riber Rosendahl, Maria Berndsen, Martin Drange, Anne Fie Staal, Iman Al-hayali, Sara Rosa Andrée, Freja Bak Bernhardson, Titte Kalsboell, Signe Tor Haven, Karina Holdum, Trine Rasmussen, Jasmina Wenzel, Nete Birgens, Stephanie Nymand Kolmos, Hanne Gjedsted Jørgensen, Louise Skytte, Ditte Amanda Pedersen, Nicklas Wedel Rasmussen, Lisbeth Bøttcher, Paulina Litner, Pil Krabbe Zeeberg, Gert Kai Vilhelmsen, Camilla Walther Bruhn, Gitte Godsk Hansen, Abelone Hornum, Else Prangsgaard, Karin Vesterbye, Vala Torsteinsson, Heba Ahmad, Fadi Makki, Ahmad Rashed, Clara Tarp Lydom & Maj Hassel.

For nylig kommenterede formand for Fola og medlem af skolebestyrelsen på Blågård Skole i en Facebooktråd på Folkeskolens side, at hun oplevede, hvordan børn blev "sat i skammekrogen" som led i den pædagogiske praksis, før skolens nuværende leder tiltrådte i 2019. Ifølge hende blev en sådan praksis "accepteret fra ledelse og medarbejdere dengang". 

Denne påstand er ikke alene rystende og dybt uretfærdig, men den udtrykker også et billede af fortidens ledelse og medarbejdere, som vi slet ikke kan genkende.

Som tidligere medarbejdere oplever vi det som grotesk at blive anklaget for at have accepteret sådanne metoder. Det er krænkende at få tilskrevet et børnesyn, som intet har at gøre med den virkelighed, vi arbejdede ud fra.

Forklaringen på de mange opsigelser

I vores tid på Blågård Skole var vi meget optagede af, at vores aktiviteter altid skulle være med “elevens tarv” i centrum. Dette betød, at alle drøftelser og overvejelser vedrørende nye tiltag skulle gavne den enkelte elev samt styrke fællesskabet. Vi har haft et ekstra særligt fokus på, hvordan vi kunne fastholde en elev i klassefællesskabet, også når det var udfordret.

Samtidig ser vi, at forklaringen på de mange opsigelser blandt ansatte på Blågård Skole i de senere år bliver tilskrevet omstillinger og en turn around-proces, hvis indhold vi opfatter som helt almindelig skoleudvikling.

Vi vil imidlertid gerne understrege, at den største udfordring på Blågård Skole er ledelsesstilen under den nu hjemsendte skoleledelse. Vi er mange, der har forladt skolen på grund af skolelederens ledelsesmæssige tilgang, og det er en faktor, som ikke må forties i debatten.

Siden den nuværende skoleleder tiltrådte, har over 90 medarbejdere ifølge vores optælling forladt skolen. Langt størstedelen har opsagt deres stilling, nogle er blevet afskediget i forbindelse med stresssygemeldinger og enkelte er gået på efterløn.

Vi har den 15. oktober sendt personlige beretninger, der beskriver vores oplevelser med den hjemsendte ledelse, til forvaltningen, Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune og efterfølgende har skolebestyrelsen også modtaget dem. 

Som tidligere lærere har vi eksempler på, hvordan man kunne ende i ledelsens ”negative kasse” og blive presset til at forlade skolen. Eksempler på manglende støtte fra ledelsen i forbindelse med kaotisk undervisningsmiljø. Eksempler på en ledelsestilgang, der bygger på mistro og manipulation. 

"Vi har frygtet konsekvenserne"

Vi oplevede en ledelse, der undlod at tage ansvar for trivslen, og som var distanceret fra dagligdagen på skolen. En ledelse der gjorde forskel på personalet og lod nogle stå uden støtte i vanskelige situationer. Flere af disse konflikter endte i sager, som fagforeningen måtte gå ind i.

Nogle har oplevet at blive råbt ad, ydmyget og latterliggjort. Flere har oplevet at blive behandlet nedladende, chikaneret og udstødt af skoleledelsen, der affødte et arbejdsmiljø, der var præget af magt og favorisering. Det har været en uigennemtænkt tilgang og manglende inddragelse til skoleændringer og en ledelsesstil præget af manipulation og ydmygelse.

Kort sagt har flere af os forladt skolen på grund af et psykisk terrorlignende arbejdsmiljø, hvor vi har frygtet konsekvenserne af at gå imod ledelsen, og hvor ingen vidste, om de var "inde" eller "ude" i forhold til ledelsens vurdering.

Vi har oplevet en ledelse, som ikke fulgte op på sager med eleverne eller medarbejdertrivsel, hvilket blev påpeget i et fælles brev til den daværende skolechef og ledelsen allerede i 2020. Vi følte os magtesløse og efterladt i mørket med en uafklaret situation og uoverskuelige ændringer.

Der er brug for at få belyst de komplekse udfordringer, som Blågård Skole står over for. Og det indebærer at få tegnet et retvisende billede af den arbejdskultur, der kendetegnede skolen før den nuværende ledelse trådte til, og at nuancere de arbejdsmiljøudfordringer som medarbejderne står i nu. Det håber vi, vores indlæg kan bidrage til.

Redaktionen har forelagt kritikken for den hjemsendte skoleledelse og formanden for Fola

Folkeskolens debatredaktion har forelagt indlægget for de omtalte.

Formanden for Fola  og forælder på Blågård Skole skriver: "Tak for muligheden for at svare på tidligere læreres debatindlæg. Jeg kan desværre ikke se, at denne debat hører til i medierne eller gør noget godt for den skole, som mine børn er meget glade for at gå på. Derfor har jeg heller ikke yderligere kommentarer”.

Den hjemsendte KKFO-leder oplyser til Folkeskolen, at hun har læst de omtalte beretninger, der er sendt til forvaltningen, og ikke har haft ledelse af de pågældende medarbejdere. Hun er leder af fritidsinstitutionen og de pædagogiske medarbejdere, der er ansat i fritidsdelen, skriver hun.

Den hjemsendte skoleleder og souschef henviser til kommunens presseafdeling, som ikke er vendt tilbage med en kommentar.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk