Fire ud af ti føler sig ikke klædt på til at undervise i nabosprog, konkluderer prisvinderne i deres projekt. Talen til vinderne blev holdt af forfatter og lærerstuderende Geeti Amiri Foto: Klaus Holsting

Vinder-bachelorer slår et slag for nabosprogene

Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen står bag årets bedste bachelorprojekt. De to UC Nord-dimittender fra læreruddannelsen i Aalborg har vundet 1.-prisen på Lærerprofession.dk med deres undersøgelse af nabosprogsundervisning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg synes selv, at nabosprogene kan være svære at forstå, og jeg er ikke selv blevet undervist på læreruddannelsen i, hvordan jeg tackler det".

Sådan lyder svaret fra en lærer, der har deltaget i en undersøgelse i årets vindende bachelorprojekt til lærerprofession.dk. Godt 40 procent af de adspurgte i projektet føler sig ikke kompetente nok til at undervise i nabosprog, selv om det står i formålsparagraffens stk. 3 for dansk.

I år går førsteprisen for bedste bachelorprojekt på læreruddannelsen til opgaven "Nabosprogsundervisning - den gode intention" af Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen fra professionshøjskolen UCN i Aalborg.

De to nybagte lærere har da heller ikke selv fået meget undervisning på området i deres tid som lærerstuderende - og det blev de konfronteret med på en studietur til norske Lysebu:

"Vi er begge fremmedsprogslærere, og studieturen gjorde os meget klogere på det nordiske kulturfællesskab", siger Inge Sørensen.

Lærerkendis overrakte priser

Til at overrække priserne for de bedste bachelorprojekter, var samfundsdebattøren og den nuværende lærerstuderende Geeti Amiri inviteret.

Hun ønskede dimittenderne tillykke med deres projekter og priserne ved Lærerprofession.dk. Samtidig gav hun sit bud på, hvad lærere bidrager med gennem deres virke.

"Det er os som lærere, der sørger for, at børn forlader folkeskolen med en taske, der har nok redskaber til at klare sig i voksenlivet. Vi er med til at påvirke, hvilke mennesker der kommer ud. Vi danner - ikke kun uddanner - fremtiden", siger hun.

"Jeg håber, at lærergerningen får en tiltrængt renæssance. At den bliver mere anerkendt og højt respekteret. Og så håber jeg, at lærere igen får lov til at være lærere. De lærerstuderende, der er her i dag, skal forlade stedet med dette håb", lød det fra Geeti Amiri.

Nabosprog kan bane vejen

Gennem et spørgeskema henvendt til lærere, et interview med Undervisningsministeriet og ved at studere forskningen på området fandt de to studerende i deres prisvindende projekt ud af, at udfordringen med nabosprogsundervisning skyldes faglig usikkerhed blandt lærere, eller at de ikke kan se relevansen i en hverdag, hvor det engelske sprog dominerer.

Derfor handler det om at tale de nordiske sprog op, integrere eksempelvis den norske kultserie 'Skam' i danskfaget og at huske på, at en forbedret nordisk sprogforståelse kan bane vejen for at lære eleverne flere sprog, påpeger de.

"Noget af forskningen, vi har kigget på i projektet, viser, at det også er nemmere at lære endnu et fremmedsprog, når man allerede har lært det første. Nu er hverken norsk eller svensk fremmedsprog, men nabosprog, men man kan forestille sig, at det giver en åbenhed og ballast i forhold til at lære andre sprog", siger Line Meldgaard.

Skal man komme lærernes udfordringer ved undervisning i nabosprog til livs, mener de to prisvindere, at der er behov for mere undervisning på lærerstudiet.

De byder også ind med, at fagkyndige lærere, der kan rådgive og hjælpe kolleger til at levere god nabosprogsundervisning, kan være en løsning.