Da læreruddannelsen blev ændret i 2013, bortfaldt kravet om, at de studerende skrev bacheloropgave i tilknytning til et af skolens fag. Det benyttede over halvdelen af den første årgang lærerstuderende efter reformen sig af: der blev skrevet 376 opgaver i folkeskolens fag og 404 bacheloropgaver inden for pædagogik og lærerfaglighed.

I 2018 ville daværende uddannelsesminister Søren Pind gribe ind og sikre, at de lærerstuderende arbejdede med problemformuleringer, der  henførte til et specifikt undervisningsfag. Den udmelding kom ministeren med efter en evaluering, som viste, at en tredjedel af de studerende i 2017 ikke skrev bachelorprojekt i et undervisningsfag. Reglerne blev ikke ændret, men Søren Pind sendte et hyrdebrev til professionshøjskolerne og slog fast, at bachelorprojekterne skal tage tydeligt afsæt i folkeskolens praksis.

Læreruddannelsen evalueret: Minister vil låse de studerendes bachelorprojekter til undervisningsfagene

Og nu viser årberetningen fra Censorformandskabet, at udviklingen er vendt. Sidste års censorrapport viste en stigning fra 44 til 49 procent af de lærerstuderende, som skrev bacheloropgave om et af folkeskolens fag. I år er det tal vokset dramatisk - 74 procent.

Projektet bliver 'noget der skal overstås'

Forperson i Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme Nielsen er ikke udelt begejstret for den udvikling:

"Vi oplever, at der er uddannelsessteder, som presser - eller nudger - de studerende til at skrive bacheloropgave i deres undervisningsfag frem for i pædagogiske fag", fortæller han.

Det kan de for eksempel gøre ved at begrænse, hvor mange bachelorstuderende, underviserne i pædagogik må have, sådan at en vis procentdel af de studerende er nødt til at få en vejleder fra undervisningsfaget.

"Og det synes vi faktisk er ulykkeligt", siger Rasmus Holme. "Bachelorprojektet er dér, hvor man som studerende har mulighed for at fordybe sig i et emne, man virkelig brænder for, og det er vigtigt på en uddannelse med så få timer som vores. Hvis man bliver tvunget til at skrive bachelor inden for et emne, man ikke rigtigt brænder for, bliver det jo bare en opgave, der skal overstås".

Formand for de lærerstuderende: Faget bør give faglighed nok i sig selv

Formanden for censorkorpset, lektor på UC Syd Hans Krab Koed, er glad for, at fagene nu igen er kommet i fokus for de studernedes afsluttende opgave: "Fremgangen skyldes blandt andet, at vi italesætter over for underviserne på læreruddannelsen, at der skal fokus på folkeskolens fag i bachelorprojekterne. Jeg underviser i kristendomskundskab, og her gør jeg meget ud af at fortælle de studerende, at jeg ikke primært er interesseret i, hvordan de vil organisere undervisningen. Jeg vil høre om det fagfaglige og fagdidaktiske indhold. Den tilgang er ved at sprede sig, så vi er på rette vej", vurderer Hans Krab Koed.

Næste skidt: To vejledere til hver studerende

Hans Krab Koed fortæller, at fremgangen faktisk er endnu mere udtalt end det fremgår af rapporten.

"Jeg har lige talt med censorformanden for bachelorprojektet, og andelen af studerende, der skriver i projekt i et undervisningsfag, er faktisk større, end hun har fået skrevet i rapporten", fortæller han. "Det er faktisk nærmere 80/20. Så det er meget positivt".

Men selv om Hans Krab Koed er meget glad for udviklingen, mener han alligevel at der er et stort forbedringspotentiale i forhold til den vejledning, de studerende får.

Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen

"På mange læreruddannelser får de studerende en vejleder, som til daglig underviser i de pædagogiske fag og ikke i undervisningsfagene. På UC Syd, hvor jeg selv underviser, mener jeg at det er omkring 90 procent af de studerende som skriver i et undervisningsfag, men langt de fleste vejledere er fra de pædagogiske fag. Og os, som underviser i fagene, har så ikke noget med bachelorprojekterne at gøre", fortæller han.

"Så kalder man emnet noget, der har med undervisningsfaglighed at gøre, men uden at have en undervisningsfaglig vejleder på. Det skal vi have lavet om på, sådan at alle lærerstuderende har to bachelorvejledere - en pædagogisk-faglig og en fagfaglig. Det er det næste skridt, vi skal tage, selv om det koster penge".

Hans Krab Koed er ikke bleg for at indrømme at han, som fagfaglig vejleder, ikke nødvendigvis er nok inde i det almendidaktiske stof til at give de studerende den bedste vejledning:

"Det er jo ikke dér, vi (de fagfaglige undervisere på læreruddannelsen, red.) har vores spidskompetence" siger han.

"Vi har ikke skrevet store universitetsopgaver om det, vi følger ikke med på samme måde som dem, der har pædagogisk didaktik som speciale. Og så længe de lærerstuderende skal vælge mellem en vejleder inden for enten det ene eller det andet, så kommer vi ikke ordenligt i mål. Vi er kommet langt, nu skal vi tage det sidste skridt".

Rapport: Lærerstuderende fravælger at skrive bachelor i kristendomskundskab

'Selvfølgelig skal faget i centrum'

Hans Krab Koed er ikke enig med Rasmus Holme i, at bachelorprojektet risikerer at 'blive en opgave, der skal overstås', hvis den studerende tvinges til at skrive den indenfor et undervisningsfag.

"Selvfølgelig skal projektet koncentrere sig om undervisningsfag - der er sådan, de studerende kommer til at arbejde ude i folkeskolen", siger han.

"Det er dog lidt underligt, hvis en kommende lærer ikke brænder nok for sit undervisningsfag til at ville fordybe sig i det i et halvt år. Og man skal sagtens arbejde med større pædagogiske problemstillinger i relation til et fag - inklusion, for eksempel, som mange af de studerende gerne vil arbejde med. Det kan man gøre almendidaktisk, men man kan sørme også præcisere det helt konkret i fag. Inklusion foregår jo på én måde i idræt og på en helt anden i religion og en tredje i dansk. Det handler om at få det præsenteret rigtigt for de studerende, så de kan tage deres engegement i eksempelvis inklusion med over i en fagfaglig problemstilling. Det vil måske i virkeligheden klæde dem bedre på til at håndtere inklusionen, når de kommer ud og arbejde som lærere. De bliver jo kastet ind i klasselokalet med et fag". 

Årets bedste projekter fra lærernes grund- og efteruddannelse er fundet