Når du tænker på YouTube-bloggere, som bruger det meste af dagen på at skabe indhold til deres mange følgere, tænker du nok ikke lige på en lærer. Men der er faktisk lærere, som i fritiden filmer videoer til matematik eller deler materiale til at arbejde med »Fortnite« eller korlæsning, makkerlæsning og tennislæsning - og deler dem med alle interesserede.

Lærere har altid lånt ideer og opgaver af hinanden hen over frokosten. Så ligesom med så mange andre internetfænomener er der ikke tale om noget nyt. Og så alligevel. For vi er i en helt anden skala.

SkoleKom er erstattet af et mylder af grupper på Facebook, hvor lærere spørger om nye ideer til at fejre fødselsdage, komme igennem december på en anderledes måde eller læse om erfaringer med at bruge Ugeskemarevolutionen. Et godt spørgsmål i en gruppe kan sagtens føre til en tråd med 50-60 forslag og ideer fra lærere over hele landet.

I al beskedenhed forsøger vi også her på folkeskolen.dk at hjælpe lærere, som vil dele og udveksle meninger med andre lærere. Det er faktisk så stor en succes, at næsten halvdelen af de 250.000 brugere på folkeskolen.dk klikker sig ind for at finde faglig inspiration.

Men hvordan i alverden - vil mange spørge - får lærere i en presset tid overskud til at skabe og dele så meget indhold? Og hvem er de?

Svaret er, at det bestemt heller ikke er ret mange, som gør det. Og det foregår helt sikkert ikke i den autoriserede forberedelsestid. Det kan være ildsjæle, der ser lærergerningen som et »kald« og gerne vil være gode lærere - og som har mulighed for at prioritere tiden til det.

Det er helt sikkert også lærere, hvis arbejde er deres hobby. Mennesker, som hygger sig med at filme matematikvideoer, ligesom andre kan lide at strikke eller gå til gymnastik.

I den klassiske fagforeningstankegang tangerer den slags skruebrækkeri. Det er kolleger, som bryder fællesskabet og arbejder, når de burde lade være, fordi de ikke får løn for det.

Men lærerarbejde kan ikke sammenlignes med en samlebåndsproduktion - og at nogen får gode ideer og stiller dem til rådighed for andre, er det svært at have ondt af. Det kan kun gøre undervisningen bedre.

Så længe det ikke bliver en forventning til alle. Og så længe ildsjælene passer på sig selv og ikke kommer ud i stressproblemer, så lad os glæde os over, at nogen har lyst til at skabe og dele i en periode af deres liv. Det er til gavn for alle - og man behøver ikke at være en ildsjæl for at låne af dem.