"Her er alt, hvad jeg skal bruge for at bygge en båd", siger Hernus Jensen, og 14 lærere strækker hals for at se, om den senede mand med den ru stemme virkelig ikke peger på andet end en lillebitte trækvogn med en håndfuld værktøj.

"Alle mål, jeg skal bruge, er afsat på denne pind. Designet kommer undervejs af træets egenskaber. Tegninger, det er ikke noget, vi bruger på Færøerne. Og det plejer at gå fint".

Lærerne griner lidt, og det samme gør deres underviser Silas Tavs Ravn, som arbejder på Vikingeskibsmuseet med Hermut. Han kender ham godt nok til at vide, at den afslappede holdning bunder i 40 års erfaring efter mesterlære hos Færøernes bedste bådebygger.

At man kan bygge en båd helt uden arbejdstegninger er ikke en ny tanke for lærerne - det vil sige, ikke helt ny. For de er blevet præsenteret for den et par timer tidligere, da Silas gennemgik to udspændte stammebåde fra 400- og 800-tallet. Tanken er langt fra den anbefalede proces i håndværk og designlokalet, hvor der tegnes mood boards og skitser, før eleverne får træ eller stof i hænderne. Det er tydeligt, at lærerne er både imponerede, lidt vantro og samtidig også tiltrukket af den meget fysiske proces tæt på natur og materiale.

Aldrig sætte eleverne til noget, man ikke selv mestrer

De 14 lærere er på et todages kursus arrangeret i et samarbejde mellem Designmuseum Danmark i København og Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Ideen er at sætte fokus på forholdet mellem håndværket og designetprocessen - særligt i lyset af det nye valgfag, hvor der vil blive stillet endnu højere forventninger til elevernes design, men dermed også til deres håndværksmæssige kunnen.

Der er da heller ingen tvivl om, at kursets brændpunkt er korrekt valgt i forhold til, hvad der optager lærerne.

"Vi kan ikke lade eleverne vælge frit, for meget få lærere har håndværksmæssige færdigheder til at dække alle områder", siger én, da diskussionen efter morgenens rebslagerkursus går på fagets formål. "Meget af min forberedelse går med at se youtube-videoer, fordi jeg kommer håndværksmæssigt til kort. Det spænder ben for håndværksprocessen, når de vil ting, som jeg må sige, at de ikke kan".

Følgeforskning: H&D-lærere føler sig fagligt begrænsede og ønsker tid til fagmøder

Alle er enige om, at der bliver større og større problemer med de håndværksmæssige færdigheder for lærerne, fordi de skal dække to fag, fordi valgfaget kræver mere, og fordi de nyuddannede "kun kan save i friskt træ og akkurat tråde en symaskine". Men om det ødelægger undervisningen er der til gengæld delte meninger om.

"Jeg mener altså også, at forventninger til design kan blive for vilde. Vi forventer jo heller ikke, at de skal skrive som Tove Ditlevsen i dansk eller opfinde en ny energikilde i natur og teknik. Det er også en vigtig del af dannelsen at redesigne og tilpasse ting til egne behov".

Og anden supplerer: "Jeg ser ikke problemer i, at vi famler, for sådan er design. Eleverne har godt at se, at vi også leder efter løsningerne og må finde nye måder, når vi fejler".

Mens andre holder fast i vigtigheden af høje håndværksmæssige kompetencer: "Jeg ville aldrig sætte eleverne i gang med noget, jeg ikke selv mestrede".

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

Designet afhænger af det træ man vælger i skoven

Efter morgenens diskussioner kommer lærerne ud i Vikingeskibsmuseets udendørs værksteder, og her er både mestring hos de superdygtige undervisere, som bygger bådene til dagligt. Men også fuld åbenhed om, at man har måttet lære undervejs i processen, når man prøver at efterligne oldgamle teknikker ud fra vrag. Lærerne får en god indføring i teknikkerne fra vikingetiden og bliver så sat i gang med at udvælge egeplanker og varme dem op i 45 minutter over lange bål for at kunne bøje dem til siderne af et skib.

"Saven blev først indført i middelalderen, så man kløvede træet til plankerne. Processen startede med at man gik i skoven og fandt det helt rigtige træ. Så designet blev lavet ud fra, hvad de fandt. Det kræver en stor forståelse for materialet at kløve det. Men til gengæld revner det ikke, og det holder langt bedre i sol og regn, fordi man arbejder med træets fibre. Det ville faktisk tage lige så lang tid at save det med en kædesav i dag, som man dengang brugte på at kløve det", forklarer Silas Tavs Ravn.

Eleverne lærte om vikinger, lærerne at tænke vildt

Lærerne går sammen i grupper og udvælger egeplanker, som de varmer over bål og løbende vender og hælder vand på. De nyder tydeligt arbejdet med træet og duften af bål, som hurtigt sætter sig i hår og jakker. De diskuterer fordele og ulemper ved forskellige træsorter og mulighederne for at få ordentlige materialer på de forskellige skoler.

"Hos os kunne vi ikke få lov til at bestille rundstokke, for det var ikke en del af den indkøbsaftale, skolen har. Så vi endte med at bestille en hel masse kosteskafter, for det kunne vi godt få lov til", griner en.

Alle er enige om, at det er svært at gennemføre de projekter, man gerne vil på grund af for stramme regler og for få penge til materialer.

"Det er en fed teknik, det her med at kunne forme træet. Den ville jeg godt have kendt til sidste år, da jeg havde en dreng, der gerne ville lave et skateboard", fortæller en.

Fedt at prøve båden af på vandet

Sidste oplevelse på kurset er afprøvningen af det færdige design. Med små lette redningsveste om halsen, får de forklaret, hvordan det faktisk er dem, der skal gøre arbejdet, når de skal manøvrere et vikingeskib ud i Roskilde Fjord og tilbage igen. Og så er det bare at gribe årerne og følge rytmen. Ude af havnen, bliver det store bomuldssejl sat og så kan lærerne folde årerne og nyde de vuggende bevægelser, mens de reflekterer over de seneste to dages oplevelser.

"At sejle er jo også et håndværk", udbryder en og de begynder at ideudvikle på et samarbejde mellem idræt og håndværk og design - det kunne være oplevelsesdesign. Det vævede sejl giver også anledning til håndværksmæssige spørgsmål om materiale, syteknik og rebtype. Og en af sløjdlærerne bemærker, at han ville have sat åregaflerne længere tilbage, så årerne ikke så let gled ud.

"I må lave flere kurser. Jeg vil gerne tilbage til et kursus om sejl", siger en lærer. To andre er heldigere. De ved allerede, at de skal tilbage til museet næste uge til en dags kursus og sejlads med deres klasse på Vigerslev Allés Skole.

H&d-lærer: Vigtigt at få valgholdene ud og se håndværket

"Det har været vildt fedt, og det giver så meget mening at have fået en fornemmelse af teknikkerne, før vi skal afsted med eleverne. Det er jo oplagt at arbejde med reb og skibe og de gamle håndværks metoder i faget. Heldigvis har vi ladet en periode stå åben i årsplanen, så vi kan lade os inspirere og lægge et fedt forløb ind for dem", fortæller Trine Svendsen fra Valby.