Forståelsespapirer er ikke bindende nok, mener Ole Bjerre Martinussen.
Kandidat: Lærerforeningen skal bevare det lokale særpræg
Antallet af folkeskolelærere falder, og det betyder, at Danmarks Lærerforenings økonomi strammer til. Det er vigtigt for formand for Hedensted Lærerkreds, Ole Bjerre Martinussen, at det ikke betyder, at foreningen centraliserer, og det er en af grundene til, at han nu stiller op til DLF’s hovedstyrelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor stiller du op?
"Vi står over for nogle vigtige opgaver i den kommende tid, som jeg rigtig gerne vil være med til at bidrage til, først og fremmest selvfølgelig arbejdstidsforhandlingerne. Men også arbejdet med at geare DLF fremadrettet, hvor det er vigtigt for mig, at vi bevarer det lokale særpræg, som er vores styrke og ikke går ned ad den vej, som andre fagforeninger har valgt. Det er meget vigtigt at bevare en lokal tilknytning".
33-årig lærer fra Vejen vil i DLF's hovedstyrelse
Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt lokalområde?
"Ja og nej. Som vores forening fungerer nu, så bliver man som hovedstyrelsesmedlem et naturligt bindeled til et geografisk bagland. På den måde har jeg jo mit ståsted i det østjyske, og derfor er det naturligt, at det også især er i det østjyske, at jeg har søgt opbakning til mit kandidatur", siger Ole Bjerre Martinussen. "Men jeg vil selvfølgelig have øje for hele organisationen og håber og tror, at andre har det samme".
Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?
"Vi skal have aftalte forhold igen - det er vi simpelthen nødt til. Jeg oplever lidt, at folkeskolen mange steder fungerer på trods af rammerne, og det er uholdbart på den lange bane", siger Ole Bjerre Martinussen og peger på, at selv om der er nu er indgået forskellige former for aftaler og forståelsespapirer i hele 84 kommuner, så bygger de alle sammen på en lov, Lov 409, og forekommer for mange af de lærere, som skal have hverdagen til at hænge sammen ikke helt så bindende, som de burde.
"Da støttepartierne i sommer indgik et forståelsespapir med regeringen, var der flere kommentatorer, der sagde, at fordi det kun var et 'forståelsespapir', så behøvede man ikke følge det!", siger han som billede på, hvorfor det er så vigtigt, at lærerne nu får en egentlig arbejdstidaftale.
Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?
"Ja, det ser jeg som en god vision, for så kan der være plads til den rette mængde af pædagogik, didaktik, fag og praktik. Men lige nu har vi en fire-årig uddannelse, der skriger på at blive fyldt ud, og hvor de studerende får alt for lidt undervisning i et fællesskab. Man bliver ikke lærer alene, det skal ske i et fællesskab!"
Kandidat: Folkeskolen bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår
Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?
"Jeg synes, man skal sige det, som det er - jeg bryder mig hverken om ja- eller nej-hatte. Men selvfølgelig skal man tænke over sin strategiske kommunikation, og jeg synes, vi i DLF er blevet dygtigere til at fremhæve, hvad det gør det ved eleverne, når samfundet ikke prioriterer folkeskolen højt nok", siger han og understreger, at når rammerne er ringe, så er det ok at sige det højt.