1930’erne: Krise og ekstrem arbejdsløshed får danskerne til at holde igen med at få børn. Den kraftige nedgang i antallet af fødsler i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne fører til små årgange og bekymrende diskussioner om tilbagegang i befolkningen.

Modelfoto: iStock

Fødselstallet bølger op og ned

Offentliggjort 15.08.2019 - 15:06

Ekstra:

Folkeskolen nr. 13 2019

1940’erne: I modsætning til mange andre lande har Danmark ikke ret mange unge mænd i krig. Samtidig har mange fået bedre livsvilkår end i 1930’erne. Det får fødselstallet til at stige voldsomt under anden verdenskrig. Det kulminerer med flere end 96.000 fødte i 1946.

1950’erne: De små årgange fra 1930’erne får igen fødselstallet til at falde. Det når dog ikke helt ned på niveauet før krigen. Hvor det i 1930’erne lå under 70.000 nyfødte om året, ligger det i 1950’erne omkring de 75.000.

1960’erne: Fra begyndelsen af 1960’erne stiger fødselstallet, da de store årgange fra 1940’erne får børn. Dog når årgangene ikke helt så højt op som under og lige efter krigen, men lander på cirka 85.000 børn. Det stopper i 1967, da et kraftigt fald på næsten ti procent per år sætter ind. Samtidig skrumper antallet af teenagefødsler kraftigt.

1970’erne: Præventionsmidlerne bliver bedre. P-pillen blev frigivet i 1967, og i 1973 indfører Danmark fri abort. Samtidig begynder kvinder i højere grad at uddanne sig, så mange venter med at få børn. Det får fødselstallet til at falde op mod 1980’erne.

1980’erne: I 1983 fødes 50.822 børn – det laveste antal i 1900-tallet. Udviklingen vendes af, at kvinder i slutningen af 20’erne og begyndelsen af 30’erne begynder at få børn.

1990’erne: Børnene, som de store årgange fra anden verdenskrig har sat i verden, får børn, og årgangene stiger til knap 70.000 i begyndelsen af årtiet.

2000’erne: Fødselstallet går ned fra midten af 00’erne.

2010’erne: De små årgange fra begyndelsen af 1980’erne får børn først i årtiet. Hvor gennemsnitsalderen på førstegangsfødende lå på 24 år i 1971, er den i dag på 29 år. Derfor slår de større årgange fra slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne først igennem i slutningen af årtiet, og fødselstallet  stiger igen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen står over for et boom i elevtallet

1930'erne: Krise og ekstrem arbejdsløshed får danskerne til at holde igen med at få børn. Den kraftige nedgang i antallet af fødsler i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne fører til små årgange og bekymrende diskussioner om tilbagegang i befolkningen.

1940'erne: I modsætning til mange andre lande har Danmark ikke ret mange unge mænd i krig. Samtidig har mange fået bedre livsvilkår end i 1930'erne. Det får fødselstallet til at stige voldsomt under anden verdenskrig. Det kulminerer med flere end 96.000 fødte i 1946.

1950'erne: De små årgange fra 1930'erne får igen fødselstallet til at falde. Det når dog ikke helt ned på niveauet før krigen. Hvor det i 1930'erne lå under 70.000 nyfødte om året, ligger det i 1950'erne omkring de 75.000.

Læs også

1960'erne: Fra begyndelsen af 1960'erne stiger fødselstallet, da de store årgange fra 1940'erne får børn. Dog når årgangene ikke helt så højt op som under og lige efter krigen, men lander på cirka 85.000 børn. Det stopper i 1967, da et kraftigt fald på næsten ti procent per år sætter ind. Samtidig skrumper antallet af teenagefødsler kraftigt.

1970'erne: Præventionsmidlerne bliver bedre. P-pillen blev frigivet i 1967, og i 1973 indfører Danmark fri abort. Samtidig begynder kvinder i højere grad at uddanne sig, så mange venter med at få børn. Det får fødselstallet til at falde op mod 1980'erne.

1980'erne: I 1983 fødes 50.822 børn - det laveste antal i 1900-tallet. Udviklingen vendes af, at kvinder i slutningen af 20'erne og begyndelsen af 30'erne begynder at få børn.

1990'erne: Børnene, som de store årgange fra anden verdenskrig har sat i verden, får børn, og årgangene stiger til knap 70.000 i begyndelsen af årtiet.

2000'erne: Fødselstallet går ned fra midten af 00'erne.

2010'erne: De små årgange fra begyndelsen af 1980'erne får børn først i årtiet. Hvor gennemsnitsalderen på førstegangsfødende lå på 24 år i 1971, er den i dag på 29 år. Derfor slår de større årgange fra slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne først igennem i slutningen af årtiet, og fødselstallet stiger igen.

Kilder: Professor emerita Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og »Befolkningen i 150 år« fra Danmarks Statistik.