Hænger børns trivselsudfordringer i forbindelse med skolestart sammen med, om de senere som unge gennemfører en ungdomsuddannelse og med deres beskæftigelsessituation som unge voksne? 

Det har analytiker ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive Asger Graa Andreasen været med til at undersøge. Rapporten "Trivselsudfordringer ved skolestart - Et langtidsperspektiv" indgår i Egmontrapporten, som i år har fokus på skolestart. Egmontrapporten udkommer i dag. 

Nye tal får Egmont Fonden til at slå alarm: Sårbare børn skal have hurtigere hjælp 

Hvordan hænger trivselsudfordringer ved skolestart sammen med, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet senere?

"Det, vores analyse viser, er, at især elever med kombinationer af trivselsudfordringer ved skolestart, får det sværere i uddannelsessystemet. Vi måler på seks forskellige ting: om man har psykiske udfordringer, om man har oplevet koncentrationsudfordringer, om man har konflikter med kammeraterne, tale- og sprogbesvær, konflikter med læreren og andre problemer som mobning eller forældrekonflikt. Hvis moren til det syv-årige barn tilkendegiver, at der er kombinationer af de her udfordringer, så slår det ud på den lange bane ved, at eleverne har en større sandsynlighed for at klare sig dårligt til folkeskolens afgangsprøve, ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og hverken være i job eller uddannelse som 22-årig", siger Asger Graa Andreasen.

Egmont Fonden sætter fokus på den gode skolestart 

Men er det skolen, der gør en forskel - er de her børn ikke allerede sårbare, inden de kommer i skole?

"Det kan den her undersøgelse ikke sige noget om. Det er nok tilfældet, at en stor del af de her børn kommer i skole med udfordringer, de også havde før skolestart. Vi kan se, at der er en større andel med kombinationer af udfordringer ved skolestart, som også har socio-emotionelle udfordringer, der ikke kun knytter sig til skolesituationen. Det undersøgelsen viser er, at det er dem, som har kombinationer af udfordringer, som er særligt udsatte. Det er det, som er opsigtsvækkende". 

Nye tal: Hver tredje barn synes skolestarten er svær 

Hvordan kan det være opsigtsvækkende, at børn med tidlige udfordringer klarer sig ringere end børn uden udfordringer?

"Det her er en af de første undersøgelser, der tager det rigtig lange perspektiv og siger, at allerede ved skolestarten kan man se, at der er spor, der sætter sig på den lange bane. Selv om vi kontrollerer for baggrundsvariable er der stadig stor forskel på udfald på den lange bane mellem børn med og uden kombinationsudfordringer ved skolestart".

Kan det ikke handle om andre forskelle som forældrenes uddannelse, skilsmisse eller sygdom?

"I vores analyse er vi i stand til at korrigere for sådanne baggrundsvariabler. Vi tager højde for familiens socioøkonomiske status, familietype, om mor eller far en psykiatrisk diagnose, barnets alder ved skolestart, om barnet har en diagnose og barnets socio-emotionelle udfordringer ved tre års alderen. Vi kan se, at de forskelle, der er, gælder selvom vi korrigerer de her faktorer. Men der kan være andre ting, som vi ikke har kontrolleret for - eksempelvis uheldige udviklingstræk tidligt i barnets liv eller konflikter i familien".

Hvilke udfordringer i skolestarten har betydning senere i livet?

"Det er kombinationer af udfordringer, som har betydning. Vi kan se, at de mest hyppige er, om man har psykiske udfordringer, oplever koncentrationsbesvær eller oplever konflikter med kammeraterne.

Hvad kan man bruge undersøgelsens resultater til?

 "Resultaterne understreger vigtigheden af ikke kun at sætte ind over for sårbare børn med sprog- og tale problemer, men også, at man skal sætte ind over for dem, som har koncentrationsudfordringer, psykiske udfordringer og konflikter med kammerater. Der er enkelte børn, der oplever enkelte problemer ved skolestart, men man skal være særligt opmærksomme på dem, som har kombinationsudfordringer. For det er dem, som har en større sandsynlighed for at klare sig dårligere i uddannelses- og beskæftigelsessystemet senere hen".

 Hvad skal gøres anderledes?

"Hvis man skal bruge den viden, vi har fremskaffet, så skal man lytte til de bekymrede mødre. For de har en ret god fornemmelse af deres børns trivsel og udfordringer. Vi skal simpelthen have mere fokus på de elever, der har kombinationsudfordringer. Det kræver måske flere voksne i rummet. Det er et langt sejt træk, og der er allerede fokus på særligt udsatte, men den her viden kan bruges til at understrege vigtigheden af indsatsen".

Hvem skal gøre noget anderledes?

"PPR og skolepædagogerne kan være nogle af dem, der skal være opmærksomme på, at problemer ved skolestart ikke bare er noget, som skal overstås. Der er nogle børn, som blot oplever enkelte udfordringer med at tilpasse sig. De skal nok klare sig. Men der er også en gruppe af børn, som har kombinationsudfordringer og som er særligt sårbare".