"Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og til det nordiske kulturfællesskab", står der i formålet for faget dansk, men hvordan står det egentlig til med undervisningen i de nordlige naboers sprog i den danske folkeskole?

I deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland har Inge Bro Sørensen og Line Meldgaard Børjesson undersøgt, om der er forskel på lærernes intentioner om nabosprogsundervisning og deres faktiske undervisning. "Eksisterer der en diskrepans mellem den intenderede og aktualiserede undervisning i nabosprog? I så fald - hvilken rolle spiller læreren i denne sammenhæng", spørger de i problemformuleringen projektets problemformulering.

De to lærerstuderende tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, som de har lavet for at belyse lærernes syn på nabosprogsundervisning og på nabosprog generelt. Nabosprog og især lærerens rolle i undervisningen er et underbelyst emne i litteraturen, derfor har de selv indsamlet udtalelser fra 64 lærere. Læreren er dén mest betydningsfulde enkeltstående faktor for elevernes læring, uanset hvilke teoretikere eller strømninger indenfor undervisning, man bekender sig til, siger Bro og Meldgaard. Lærerens rolle og indstilling til undervisningen er helt afgørende, mener de. "Som ung lærer møder jeg meget modstand fra mine kollegaer ift. undervisningen i nabosprog. De vil bare have et overstået, så de kan undervise i 'rigtig' dansk. Sådan ser jeg det ikke, og det er svært at være en kvinde om at ændre hele holdningen i fagteamet", siger en interviewet lærer. Skribenteren har også talt med en medarbejder i Undervisningsministeriet for at spørge til intentionerne i Fælles Mål, fagmålet for dansk, prøvebekendtgørelsen og vejledningen, og ministeriets syn på lærerens kommentarer i undersøgelsen. Bare noget, vi skal

Deres undersøgelse viser, at en stor del af lærerne ikke opfatter nabosprogsundervisning som 'obligatorisk'. "Jeg synes ikke det er noget vi behøver at bruge tid på. Jeg gør det dog alligevel, fordi vi skal, men jeg tror ikke det har en særlig effekt på der forståelse, når de om nogle år tager på sommerferie i Sverige",  siger en lærer for eksempel. "Vi er det land som introducerer nabosprog tidligst i skolen, sammenlignet med Norge og Sverige, og vi har en ambition om, at eleverne skal kunne kommunikere med deres nordiske fæller", skriver Bro og Meldgaard.  I 9. klasse skal eleven kunne kommunikere med nordmænd og svenskere og skal have viden om norsk og svensk i letforståelig form. Norske og svenske tekster sidestilles i vid udstrækning med danske tekster i prøvevejledningen til danskfaget, fortsætter de. Men der stilles ikke krav om, at opgivelserne skal indeholde svenske og norske tekster. Trods de gode intentioner og det øgede fokus misforstås læreren i nogen grad nabosprogs plads i undervisningen og ca.en tredjedel ser det ikke som vigtigt, siger de. Inge Bro Sørensen og Line Meldgaard Børjesson mener, at højere ambitioner fra Undervisningsministeriet om inddragelse af nabosprog til prøverne kan være givtigt.

Mangler kompetencer Lærerne føler sig ikke kompetente til at undervise i nabosprog, siger nge Bro og Line Meldgaard  og mener, at det blandt andet  skyldes manglende undervisning fra læreruddannelsen. "Det er nærmest umuligt at opnå self-efficacy indenfor et område, hvor du ikke har et erfarings- eller teoretisk grundlag med dig", mener de. Self-efficacy er lærerens forventning til egen mestring af en opgave og evnen til at forestille sig successcenarier, der fungerer som positive retningsgivere. Lærernes mestringsforventninger har indflydelse på, om lærerne inddrager nabosprog i undervisningen og, hvis de gør, hvilken indsats og engagement de lægger for dagen, siger Bro og Meldgaard. "Jeg har før undervist i det i 3. klasse, men det er ikke et emne, som jeg føler mig stærk i. Jeg har haft det på min årsplan, med det har bestemt ikke været det emne, som jeg har set frem til. Jeg har endvidere aldrig fundet et materiale, som jeg har været tilfreds med og på den måde er det langsomt gledet ud og fylde mindre og mindre i min årsplan", siger en af de interviewede lærere. Op mod 40 procent af de lærere, Bro og Meldgaard spurgte, svarede, at de ikke er kompetente til at forstå undervisning i nabosprog. "Norsk og svensk var en meget lille del af læreruddannelsen", lyder forklaringen fra en af dem. En anden siger sådan: "Jeg kan ikke tale sproget og har derfor svært ved at læse norske og svenske tekster med eleverne". "Slaget om nabosprogsforståelse skal slås i skolen. Og i skolen er den største og vigtigste enkeltfaktor, læreren ", slår Inge Bro Sørensen og Line Meldgaard Børjesson fast i konklusionen på deres bachelorprojekt. "Hvis vi vil opnå noget på dette område, er vi nødt til at klæde læreren bedre på og gøre nabosprogsundervisningen meningsfuld for både lærere og elever. Det kræver en samlet indsats på både politisk og praktisk niveau". Se hele projektet her: