Efter ugevise regeringsforhandlinger er kursen sat for Danmarks politiske fremtid. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er blevet enige om at gøre Mette Frederiksen til kommende statsminister. 

Mens Mette Frederiksen snart får nøglerne til Statsministeriet, glæder De Radikale og Enhedslisten sig over, at Socialdemokratiet har rykket sig på integrations og skolepolitikken.

Men med Mette Frederiksens nye job i hus lander partiet også med ansvaret for, om tusindvis af familier mister børnechecken som følge af deres børns ulovlige skolefravær. 

Ghettopakken: Flest familier med dansk baggrund vil miste børnechecken

Det er nemlig op til en ny undervisningsminister at beslutte, om ghettopakkens fraværsregel træder i kraft. Og det er kun med Socialdemokratiets mandater, at ghettopakken har nok stemmer. 

Spørger man Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, der har siddet med ved forhandlingsbordet i de seneste uger, betyder regeringsskiftet, at de nye fraværsregler formentlig bliver sløjfet.

"De holdninger, der har præget forhandlingerne tyder på, at en ny socialdemokratisk regering vil lytte til de markante advarsler, som er kommet fra samtlige aktører i skoleverdenen mod fraværsstraffen. Socialdemokratiet har rykket sig, når det gælder skole og integrationspolitik. Jeg tror på, at en ny socialdemokratisk undervisningsminister vil lytte til den massive kritik af ghettopakken, sætte loven i bero og indlede forhandlinger om at annullere den del af aftalen", siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj. 

Hos De Radikale vil undervisningsordfører Marianne Jelved aktivt drøfte med en ny minister, hvordan afvikling af ghettopakken kan ske.

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov

"Reglen er skadelig. At straffe er imod folkeskolens ånd om samarbejde med forældrene. Jeg tror på, at socialdemokraterne vil rykke sig på det her område og lytte til alle de advarsler, der er kommet mest markant fra skolelederne. Jeg vil arbejde for og drøfte med dem, hvordan vi kan stoppe den økonomiske straf", lyder det fra Marianne Jelved. 

Skoleledere og KL: Fraværsstraffen er ikke klar til at blive implementeret 

Den nye fraværsregel betyder, at landets skoleledere er forpligtet til at melde elever med mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal til kommunen.

Herefter kontrollerer kommunalbestyrelsen, at fraværet er over 15 procent og beslutter, at børnechecken skal trækkes fra familien i det kommende kvartal.

Men ingen af de to hovedaktører, der skal sørge for, at fraværsstraffen effektueres mener, at den er klar til at blive sat i verden. 

KL oplyser, at loven bliver særdeles vanskelig at sætte i spil efter sommerferien, fordi der mangler både It-systemer til registreringen af fraværet, og fordi hverken skole og forældre er informeret om den økonomiske straf, oplyser Claus Hjortdal formand i Skolelederforeningen. 

Borgerlige partier: Økonomisk fraværsstraf gavner integration, selv om flest med dansk baggrund rammes

KL oplyser på kl.dk, at implementeringen af ghettopakken kræver en stor omstilling i kommunerne, der er for eksempel It-systemer og arbejdsrutiner, der skal ændres. 

"Udmøntningen skal være 100 procent sikker fra første dag, da det ellers stiller kommuner og forældre i en uacceptabel situation", skriver KL.dk.

"Det er vores medarbejdere, der skal vurdere, om en elev er fraværende eller ej. De skal kunne træffe en beslutning på et ordentligt grundlag, og derfor må der aldrig opstå tvivl om, hvorvidt beslutningen er korrekt. Vi mener, at ikrafttrædelsen skal udskydes til skoleåret 2020/21".

Thomas Gyldal Peteresen er bekymret for, at fraværsstraffen kan påvirke forældrenes forsørgelsesgrundlag baseret på et usikkert grundlag. 

"Formålet med lovændringen er jo ikke at trække forældrene i børne-unge ydelse, men at forebygge fravær. For at det kan virke, skal forældre og børn vide, hvilke konsekvenser det har, når børnene tager endnu en hjemmedag fra skolen," siger formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen til kl.dk.

Skolelederne har også understreget overfor Folkeskolen, at de ikke har modtaget vejledning i, hvordan den nye fraværsregel skal effektueres. Det betyder, at man ikke ved, hvordan og hvornår fraværet skal regisstreres, eller hvordan forældrene og børnene informeres om den økonomiske konsekvens ved fravær. 

Ghettopakken blev vedtaget af den tidligere VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, da den samlede forligskreds ikke blev enig, blev det besluttet af en ny minister skulle ikrafttræde loven, hvis der stadig var flertal for ghettopakken efter et valg.