Ifølge skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet har kun omkring hver 7. folkeskole oprettet fransk i 5. klasse hvert år siden reformens start i 2014.

Mange steder findes faget slet ikke, og andre steder har skolen svært ved at oprette nye hold, fordi der er få elever, der viser interesse for faget.

Det har man forsøgt at gøre op med på to skoler nord for København, Hellerup Skole i Gentofte Kommune og Gilbjergskolen i Gribskov. Her møder alle elever nemlig begge sprog, inden de bliver bedt om at vælge ét af de to fag.

Elever lærer det samme i begge fag

På Gilbjergskolen i Gilleleje har eleverne, lige siden reformen rykkede de to fag fra 7. ned til 5. klasse først skullet vælge mellem de to fag op til efterårsferien. Inden da har de alle haft både tysk og fransk - skiftevis én lektions tysk i den ene uge og så én lektions fransk i den næste.

"Vi har kørt de samme temaer i begge fag. De har eksempelvis lært at tælle til 10, og lært sådan noget som farver, familieord, måneder og dage", fortæller Herle Sofie Gøtzsche Larsen, der er fransklærer på skolen.

Kun få skoler opretter fransk hvert år 

Efter en periode på 8-10 uger med begge fag har eleverne så valgt, om de vil fortsætte med det ene eller andet fag.

"Det har været en stor succes. Før vi lavede denne her model, havde vi tre tyskhold og ét i fransk. Lige siden vi indførte denne her introduktionsperiode har skolen haft to hold i hvert fag", fortæller hun.

Kan man lære fransk, når mor og far ikke har haft fransk?

Ifølge Herle Sofie Gøtzsche Larsen vælger flere fransk nu, fordi de oplever, at man godt kan lære sproget, selvom ens forældre ikke havde fransk i skolen.

"Mange er bange for, at fransk er svært. Jeg har tit nogle elever, som spørger 'tror du godt, at jeg kan lære det, når min mor og far ikke kan fransk?'. Den form for usikkerhed tager vi i opløbet med denne her ordning", fortæller hun.

Her lærer eleverne fransk i den understøttende undervisning 

To lektioner om ugen 

I indeværende skoleår har skolen ændret en smule på ordningen. Som noget nyt har eleverne først fået de to sprogfag efter juleferien. På den måde har eleverne fået 45 minutters intro til begge fag hver uge.

"Det har gjort det nemmere for eleverne, at der ikke er alt for lang tid til, at de møder sproget igen. Det betyder så også, at vi har forkortet introperioden til 6 uger", siger hun.

Sådan en ordning kører også på Hellerup Skole. Her har eleverne fire uger i januar med begge fag, fortæller en af skolens fransklærere Karin Rosenbom, som også er formand for Folkeskolefraktionen i Fransklærerforeningen.

Fransk-lektor: Drop snak om antal timer og fokuser på mængden af reel undervisning

Ligesom på Gilbjergskolen bliver eleverne undervist i det samme i de to fag, inden de bliver sat til at vælge.

"På denne her måde oplever de, at de to sprog er meget forskellige, og at der måske kan være noget tysk, der minder om dansk, mens der er noget fransk, der minder om engelsk", siger hun.

Vil undgå at eleverne påvirker hinanden

Karin Rosenbom fortæller, at skolen valgte at indføre ordningen efter et år, hvor rigtig mange elever faktisk valgte fransk.

"Der var unaturligt mange, der havde valgt fransk. Det var derfor tydeligt, at eleverne havde påvirket hinanden. Der skal ikke meget til, at hvis først der er nogle få elever, der siger, at de vil have det ene fag, så vil de andre også have det", siger hun.

Hun peger også på, at det er en fordel, at skolen har to tysk- og to fransklærere. For så kan eleverne ikke vælge efter, hvilken lærer de kender.

"For eleverne ved ikke, hvem af os, de ender med at få. Og vi giver dem også en folder med, som sætter fokus på, hvilke fordele der er ved hvert af de to sprog, og forældrene har også mulighed for at kontakte os for at høre mere om de to fag".

Foreninger: Ekstra lektion i tysk og fransk er vigtigt løft af tidlig sprogstart

I folderen kan eleverne eksempelvis læse, at fransk er arbejdssprog og officielt sprog i FN, EU, Unesco, Nato, Den Olympiske Komite og Internationalt Røde Kors. De kan også læse sig til, at Tyskland har verdens næststørste musikmarked, og at mange af de eventyr, de kender, er samlet af Brødrene Grimm i Tyskland.

Ligesom på Gilbjergskolen har ordningen her været en stor succes, og det kan blandt andet ses ved, at eleverne modsat tidligere ikke senere ønsker at ændre deres sprogvalg, fortæller Karin Rosenbom.