Lars Holm
Lærerjob efterlyses
Nye lærerjob hænger ikke på træerne. Det er virkeligheden for 25 lærerstuderende fra Silkeborg. Flere vælger mere uddannelse i stedet for ledighed.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af 25 færdiguddannede lærere på læreruddannelsen i Silkeborg er det kun ni, der er kommet i arbejde i begyndelsen af det nye skoleår, mens resten enten er ledige eller på vej ind i en anden uddannelse.
Situationen for de ledige bliver taklet forskelligt. Nogle er frustrerede over, at de indtil nu ikke har kunnet bruge deres uddannelse til noget. Som en af dem siger:
»Det er ikke en særlig rar fornemmelse, jeg føler mig lidt til grin over at have brugt fire år på en uddannelse og komme ud til så umulig en jobsituation, som vi oplever i øjeblikket. Yderligere er der mange hager ved at være på understøttelse, og det er bestemt ikke et drømmescenarium«.
Hvad er galt?
Frustrationerne giver anledning til ransagelse. Er det uddannelsen eller eksamenspapirerne, der er noget galt med?
En ledig siger:
»Jeg har ikke søgt job, fordi folkeskolens krav til de nye lærere er for urealistiske. De få job, der var, krævede, at man havde linjefag i mere end to fag, hvilket vores ny læreruddannelse ikke tilbyder. Jeg har søgt ind på en kandidatuddannelse, og imens vil jeg prøve at finde et folkeskolejob, hvis der kommer noget. Jeg er dog ikke optimistisk, som situationen er lige nu«.
Flere af de tidligere lærerstuderende går videre med en anden uddannelse. Et par af dem havde allerede truffet valget, mens de var i uddannelse, fordi de gerne vil undervise andre steder end i folkeskolen. Tre har valgt at uddanne sig videre med udgangspunkt i den svære jobsituation.
I betragtning af at mange kommuner skærer i antallet af lærere i folkeskolen, er det måske ikke så dårligt, at ni af de nye lærere har fået et arbejde. Det er dog kun seks af dem, der har fundet beskæftigelse i folkeskolen, og af dem er de fleste ansat i vikariater. En er ansat et år i et job, hvor hun skal undervise 23 uger på understøttelse og 23 uger med løn. Jobbet er et led i en jobrotationsordning i Ikast-Brande Kommune.
Den nye lærer er trods betingelserne glad for sit arbejde, så hun kan bruge sin uddannelse og »få en fod indenfor«. Andre af de nye lærere synes, ordningen tenderer udnyttelse.
Giver ikke op
Trods de svære odds har hovedparten ikke opgivet at få et lærerjob.
Kun en enkelt af de ledige mener, at chancerne for et job 1. januar 2012 er lig nul.
Vicekontorchef i Lærernes A-kasse Rune Thorup er glad for, at en del af de nye lærere trods alt er kommet i job, og han deler de lediges tiltro til, at der opstår jobmuligheder i løbet af året.
»Tidligere dukkede der mange huller op i løbet af skoleåret. Selvom det er umuligt på nuværende tidspunkt at vide, hvad kommunernes nedskæringer på folkeskoleområdet samlet kommer til at betyde, vil der fortsat vise sig jobmuligheder«, siger vicekontorchefen.
Først om nogle uger har a-kassen et overblik over de landsdækkende ledighedstal ved begyndelsen af det nye skoleår.
Nye lærere
For et halvt år siden spurgte Folkeskolen (nummer 7/2011) 25 studerende på læreruddannelsen i Silkeborg om deres syn på mulighederne for at få et lærerjob efter endt uddannelse. Mange mente dengang, at fremtiden så mørk ud. Indtil nu ser det ud til at passe.
Folkeskolen følger resten af skoleåret de 25 nye lærere for at se, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet.