83 procent af børnehavebørnene glæder sig til at starte i skole i august.

Nye tal: Hver tredje barn synes skolestarten er svær

Egmont Fonden undersøger i år skolestarten. De første tal viser, at 10-20 procent af adspurgte børnehaveklassebørn ikke trives i forbindelse med skolestart. "10-20 procent er for mange", lyder det fra Egmont Fonden.

Offentliggjort

Nye tal om skolestart fra EgmontFonden

  • 83 pct. af børnehavebørnene, der skalstarte i skole til august, glæder sig til atbegynde
  • 30 pct. af dem der går ibørnehaveklasse synes, det var svært at starte iskole
  • 41 pct. af børnehavebørnene er heletiden eller nogen gange nervøse for at starte iskole
  • 43 pct. af børnehavebørnene svarer, at de ikke ved,hvad de skal lave i skolen.
  • 28 pct. tror ikke eller ved ikke. om det bliver letat få nye venner i skolen - det er kun 11 pct., der er bekymredefor at deres barn ikke får nogen venner iklassen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Egmont Fonden har i år sat gang i en række analyser om skolestart. Blandt andet ser Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive på, hvordan udfordringer i forbindelse med skolestarten kan have betydning for det videre skoleforløb. 

Nogle af tallene fra analyserne offentliggjorde Egmont Fonden ved et arrangement på Folkemødet i Allinge i dag. Tallene stammer fra spørgeskemaundersøgelser, hvor børnehavebørn, børnehaveklassebørn og forældre er blevet spurgt til skolestarten. Tallene viser, at der er god grund til at forberede børnehavebørnene på at gå i skole, og også at forældre og børn ser forskelligt på, hvad der udfordrer, når tunge skoletasker bliver en fast del af børnenes hverdag.

Her finder du debatter om børnehaveklassen på Folkemødet 

"Der er mellem 10 og 20 procent, der ikke trives i forbindelse med skolestarten. Det synes vi er 10-20 procent for mange. Desuden har vi tal på, at en dårlig skoletrivsel i forbindelse med skolestarten følger børnene senere i skolelivet", siger direktør i Egmont Fonden Henriette Christiansen.

83 procent af børnehavebørnene glæder sig til at begynde i skole, men alligevel fortæller 41 procent, at de hele tiden eller nogle gange er nervøse for at starte i skole. Blandt de børn, der går i børnehaveklasse siger 30 procent, at de synes, at det var svært at starte i skole.  

Egmont Fonden har spurgt børnehaveklassebørn, om lærerne lytter til børnene. Størstedelen svarer, at det gør de. 

Forældre og børn uenige om skolestartsudfordringer  

De første tal fra Egmont Fondens analyser, viser, at børnehavebørn bekymrer sig om, hvorvidt det er let af få venner i skolen, mens forældre i højere grad bekymrer sig om, hvordan børnene kan finde ud af at sidde stille, og om de er modtagelige for undervisning. 28 procent af børnene i børnehaveklassen tror ikke eller ved ikke, om det bliver let at få nye venner i skolen.  Det er kun 11 procent af forældrene, der er bekymrede for at deres barn ikke får nogen venner i klassen.

Nytiltrådt generalsekretær i Red Barnet og tidligere folketingspolitiker Johanne Schmidt Nielsen har stor forståelse for børnenes bekymringer - og hun tror, at der må være mål for de yngste skoleelever, som ikke er faglige.

 

Egmont Fonden sætter fokus på den gode skolestart

"Relationer er vigtige for os alle sammen. Det er også vigtigt for os voksne at have venner og føle os som del af et fællesskab. For de her børn er der så mange skift. Skiftet fra børnehaven til fritidshjem, skiftet fra fritidsordning til skolen, og fra børnehaveklassen til 1. klasse", siger hun og opfordrer til, at man styrker forældrenes muligheder for at støtte børn i skolestarten.

"Det er næsten ikke til at holde ud, at når børn starter vildt nysgerrige over at skulle i skole, og vi så ved, at der går ikke så lang tid, så er der mange, der ikke lide at gå i skole. Det kan vi ikke være bekendt", siger Johanne Schmidt Nielsen og peger på, at det betyder noget, hvordan skolen politisk bliver skruet sammen, og hvor mange penge, der er til skolen. Og så peger hun på, at der måske i skolestarten burde være en anden målstyring end den faglige.  

Børnehaveklasseleder stiller op for at tale dannelsens sag 

"Det kræver en målstyring, der har blik for andet end, at vi skal nå de faglige mål. Og man må også se på, hvor lang skal den skemalagte dag, være for de små børn?".

Langt de fleste forældre er glade for børnenes start i børnehaveklassen, viser tallene fra Egmont Fonden.

Direktør for nationalmuseet Rane Willerslev var også inviteret til debatten. Og han fremdrog, at det der kendetegner eliteuniversiteter i USA og England er fordybelse kombineret med frihed. Han mener, at Danmark med velfærdssamfundet og manges mulighed for uddannelse kunne skabe en elite, som kunne erobre verden. 

"Man har bygget en fantastisk velfærdsstruktur op, men i stedet bruger man den til bogholdertænkning og målinger. Hvis man kunne få friheden tilbage". 

Mange er nervøse for at begynde i skole

41 procent af børnehavebørnene er hele tiden eller nogle gange nervøse for at starte i skolen. Her mener Johanne Schmidt Nielsen, at voksne må hjælpe børnene, så nervøsiteten kan mindskes.

"Børnehaveklassebørn kan komme på besøg i børnehaven og fortælle, hvordan er det egentlig at gå i skole. Hvor skal jeg være henne i skolegården?  Børnehaveklassen kan komme på besøg på skolen. På den måde kan vi gøre en masse for at lette skolestarten".

Sådan forbedrer Holstebro-skole de mindste elevers indlæring gennem motoriktræning