Du skal have ekstra vikartimer. Du er nødt til at føre tilsyn med en anden klasse i dag. Du får ikke den støttelærer, du er blevet lovet i dagens undervisning. Du skal til møde nu, selvom det ikke er planlagt.

Sådanne forstyrrelser ramler lærerne i Assens Kommune ugentligt ind i. Vestfyns Lærerkreds har i en arbejdsmiljøundersøgelse spurgt sine medlemmer, hvilke forstyrrelser, de oplevede i uge 11. 134 lærere har besvaret spørgsmålene. 

45 procent af lærerne oplevede at få ekstra vikartimer i løbet af ugen, mens 12,5 procent både skulle undervise sin egen klasse og samtidig holde øje med en anden klasse eller gruppe af elever.

Godt en fjerdedel af lærerne oplevede også at miste den bevilgede støttelærer eller den planlagte to-lærer, fordi støttelæreren i stedet er nødt til at være vikar i en anden klasse. Og 37,5 procent blev indkaldt til møder, der ikke var planlagt på forhånd.

Alt sammen faktorer, der alvorligt forstyrrer lærerens undervisning og forberedelse, og går ud over både undervisningskvaliteten og lærernes trivsel, mener kredsformand i Vestfyn John Rasmussen.

Danske skoleelever har vikar en måned om året

"Undersøgelsen bekræfter, at det ikke er undervisningen, der presser den enkelte lærer. Nej, det der presser læreren, er når man ikke kan få lov til at gennemføre sin undervisning som forberedt. Som når lærere bliver tvunget til at holde øje med klassen ved siden af og omjustere sit eget faglige program for dagen", siger han.

Forstyrrelserne i undervisning og forberedelse betyder også, at lærerne ender i et dilemma, mener John Rasmussen:  

"Det presser lærerne enormt. De bliver sat i en urimelig situation, hvor de skal vælge mellem at arbejde gratis derhjemme og forberede sig. Eller møde uforberedt ind til undervisning". 

Gratis omgang og ekstremt presset økonomi

Når synderen for de mange forstyrrelser i undervisningen skal findes, peger John Rasmussen på Assens-skolernes dårlige økonomi:

"Økonomien er ekstremt presset. Og vi har ikke en arbejdstidsaftale, og derfor er det nærmest en gratis omgang at bede folk om at være vikar og pålægge dem alt mulig ekstra arbejde. Samtidig med at det forventes, at lærerne forbereder sig ordentligt".

Assens Kommune er en af de kommuner i Danmark, der bruger færrest penge på folkeksolen - kommunen ligger på en 10.-plads fra bunden i listen over folkeskoleudgifter per elev.  Til sammenligning bruger en af de kommuner, der bruger flest penge på folkeskolen - Ishøj - godt 30.000 kroner mere per elev end Assens.  

John Rasmussen har regnet sig frem til, at der skal investeres tocifrede millionbeløb i Assens' skolevæsen, hvis det skal på niveau med de øvrige fynske kommuner: 

• Odense:                               20 mio. kr.
• Middelfart:                             21 mio. kr.
• Nordfyn:                               23. mio. kr.
• Fåborg-Midtfyn:                      27 mio. kr.
• Kerteminde:                          41 mio. kr.
• Svendborg:                           60 mio. kr.
• Nyborg:                                70 mio. kr.

(kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - budget 2018, aktuelt elevtal i Assens: 4040) 

Ledelsen skal tage ansvar for omlægning af lærerens forberedelsestid

Når lærerne i Assens får besked på at være vikar i stedet for at forberede sig, får de ikke nødvendigvis ekstra tid til at forberede sig på et andet tidspunkt, som det ellers var meningen med arbejstidsbilaget fra overenskomsten fra 2015, fortæller John Rasmussen.

Ny undersøgelse: 27 procent flere stressede lærere siden før reformen

"Aftalen fra OK15 bliver jo ikke overholdt.  Skolelederen skal forholde sig til, hvad man gør med den tabte forberedelse. Men det sker ikke. Der er ikke en håndtering af, hvordan og hvornår læreren skal forberede den forsvundne forberedelse", siger John Rasmussen.

Politikerne er uansvarlige

John Rasmussen mener ikke, at politikerne i Assens tager det nødvendige ansvar over for elever og lærere. 

"Man driver et skolevæsen, som man reelt ikke har råd til. Man fastholder, at der skal være mange skoler, det er også fornuftigt, vi er en stor kommune rent geografisk. Problemet er bare, at man betaler ikke den pris, som det koster", siger han.

Undersøgelse: Mange skoler har ikke penge nok til vikardækning

"Vores politikere bør tage stilling til, hvad er det for et skolevæsen, de vil have. Rent strukturmæssigt. Lige nu har vi 13 folkeskoler, men politikerne giver ikke nok penge til, at de skoler kan drives ordenligt. Skolerne er voldsomt presset økonomisk".

Den pressede økonomi tvinger ifølge John Rasmussen skolelederne til at lave nogle triste valg.

"Der bliver fjernet nogle af de ting, som er nødvendige for at gennemføre en god undervisning. Skolerne sparer penge på at fjerne støttelærere og bruge lærere som vikarer, fordi de  ikke har råd til at hyre vikarer". 

Alt det her koster voldsomt på kvaliteten over for eleverne, mener han.

"Man bør afsætte de penge, der skal bruges. Så lærerne ikke skal udfylde ekstra opgaver. Lige nu står vi et tomrum, hvor de forsøger at drive et skolevæsen, de ikke har råd". 

Borgmester ikke godt nok, men vi har ikke pengene

Borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) er ikke tilfreds med, at lærerne pålægges ekstra opgaver i hverdagen, men han kan heller ikke love folkeskolerne flere penge.  

"Det er ikke godt nok. Vi giver for få penge til folkeskolen og vil gerne give flere. Men vi har ikke råd. Sagens kerne er, at vores borgere tjener for lidt. Vi har Danmarks 14.-laveste beskatningsgrundlag pr. indbygger. Udover det er vi enormt udfordret fordi, der hersker en dysfunktionel udligning mellem de danske kommuner. Assens er 167 millioner kroner bagud, inden vi overhovedet er begyndt", fortæller borgmester Søren Steen Andersen.

Hvis Assens bliver bedre økonomisk stillet, vil han gerne bruge flere penge per elev i folkeskolen.

"Jeg vil ikke sætte kroner og øre på, hvor mange flere penge, der skal bruges per folkeskoleelev. Det skal vi blive enige om bredt. Men jeg kan understrege, at vi gerne vil bruge flere penge på folkeskolen. Og hvad jeg kan love er, at der ikke skal lukkes nogle skoler i Assens, for det vil vi ikke spare penge på, da vi er en landkommune, og de penge alligevel vil gå til transport".

Udligningsloven skal sikre, at borgere uanset hvor de bor får nogenlunde ens velfærdsydelser.

"Min besked til de lærere, som føler sig presset af, at skolevæsenet er økonomisk udfordret, er: I skal skal kæmpe for og appellere til de landspolitikere, der vil lave en substantiel reform af udligningssystemet. Så kommuner som Assens får tilført de penge, vi har krav på og behov for. Jeg må understrege, at vi bruger ikke for få penge på skolerne i Assens, fordi vi har brugt mange penge på andre områder".

Lærer: Min forberedelse bliver ædt af ekstra opgaver

Er indhug i forberedelsestiden og udeblevne støtte- og tolærerordninger på grund af udhulet vikarbudget kun et Assens-problem? Skriv gerne om dine oplevelser i kommentarfeltet nedenfor: