Foruden samtalen med den af elevernes hjemlands ambassade om lejrtur og håndtering af mobning på de sociale medier blev Lene Rasmussens undervisning og forberedelse i uge 11 også forstyrret af uplanlagte møder, og af at den planlagte ekstra lærer alligevel ikke var til rådighed i timen, og at hun blev nødt til at holde tilsyn med en anden klasse, mens hun underviste. 

I en arbejdsmiljøundersøgelse har Vestfyns Lærerkreds undersøgt, hvordan kommunens lærere bliver forstyrret i løbet af en uge. Lene Rasmussen er en af de lærere, som har besvaret undersøgelsen, og hun kan nikke genkendende til alle de forstyrrelser og ekstra opgaver, lærerkredsen har spurgt ind til. 

Fynsk undersøgelse: Lærere bombarderes med ekstra opgaver 

"Det æder én op indefra, når man ikke kan give eleverne det, de fortjener. De ekstra opgaver kan ødelægge min forberedelse. Du går med en konstant følelse af at være bagefter. Ikke at have tid til at give eleverne det, man gerne vil, som er et godt fundament for en ungdomsuddannelse både fagligt, socialt og personligt", siger Lene Rasmussen, der underviser i udskolingen i dansk og tysk. 

Følelsen af at være bagud og løbe efter tiden har fået Lene Rasmussen til at sige fra over for ekstra vikartimer, med mindre hun får mistede forberedelsestid igen på et andet tidspunkt.

Men hendes undervisning bliver fortsat forstyrret: 

"Noget af det, som kan gøre det allersværest at udføre lærerjobbet, er når man skal holde øje med flere klasser på en gang", fortæller hun.  

"Det koster jo ingen penge, men det koster, at eleverne ikke får lært noget i de timer. De ekstra dygtige elever kan klare det, men for langt de fleste er det spild af tid, de kunne lige så godt gå hjem. Eleverne ender jo også med at forstyrre hinanden".

Frikvarter går til møder

Lene Rasmussen har også oplevet, at hun først lige før en time får at vide, at hun alligevel ikke har nogen støttelærer:

"I det her skoleår har jeg oplevet, at min støttelærer i sprogsstøtte er blevet brugt til vikararbejde i stedet. Det kan man tydeligt mærke går ud over eleverne. Enten skal jeg give de elever, der har brug for eksrta sprogstøtte mere af min hjælp, eller også får de ikke lært det, de skal. Det betyder, at de andre elever skal undvære mig", siger hun.

Og det har altså sine konsekvenser. Det betyder nemlig, at Lene Rasmussen har svært ved at planlægge sin undervisning på forhånd, fordi hun ikke ved, om der er én eller to lærere til stede.

"Jeg planlægger min undervisning, ud fra at jeg har støtten, og derfor kan min plan skride, og det går ud over alle eleverne. Jeg kan ikke nå det, jeg troede jeg ville nå", siger hun. 

Det sker også ofte, at Lene Rasmussens pauser og forberedelse går til uplanlagte møder.

"Der er mange møder, som ikke er formelle, men de suger tid, og de suger pausetid til sig. Det er rigtig tit at vores frikvarterer går med noget andet end at holde pause", siger hun. 

Jævnligt er der nemlig behov for en ekstra snak om faglighed og trivsel med kolleger og elever.

"Men hvornår skal man snakke som kolleger? Vi har jo undervisning, og så ender det med at blive når eleverne har pause", siger hun. 

De mange forstyrrelser og ekstra opgaver skaber ifølge Lene Rasmussen et A og B-hold af lærere. Dem der bruger fritiden på at forberede sig og dem der accepterer, at de ikke kan nå både at lave god forberedelse og varetage alle de ekstra opgaver de får.