"Al politik er klimapolitik", råber unge stemmer indover slotspladsen, mens knyttede næver rettes mod Christiansborg.

Over hele verden har tusindvis af skolelever i dag skiftet bøger og klasselokaler ud med grønne bannere, megafoner og kampråb om CO2-reduktion.

Kampråb, der ifølge demonstranterne skal få befolkningen, politikere og virksomheder til tage ansvar og sikre, at fremtidens voksne også har en klode at leve på.

"Det er vores fremtid, vi mister. Der skal gøres noget nu. Hæv afgifterne på benzin og andre ting, der ødelægger livet på jorden", lyder det fra skoleeleven Anna Holm Donatzky på 16 år.

Elever fra Køge i nødvendig klimastrejke

Hun bakkes op af sine klassekammerater Nicoline Jellev Madsen, 15 år, Karoline Egeberg Rasmussen, 15 år, og Emilia Søderberg, 15 år, som alle kommer fra Skolen i Bymidten i Helsingør. 

"Det er rart at være en del af det her fællesskab. Det er jo et ungdomsoprør. Vi skal gå forrest. Vi skal være bæredygtige i vores forbrug. Hvis vi ikke gør noget, er det for sent. Det skal være i dag", lyder det fra eleverne.

De fem piger mener ikke, at strejken kun symboliserer et opgør med virksomheder og politikere.

De fem skoleelever fra Skolen i Bymidten, er glade for at være en del af det, de kalder et ungdomsoprør.

"Vi har alle sammen ansvaret. Selvfølgelig sidder politikerne med magten, de kan sætte retningslinjer. Men vores budskab er, at alle har ansvaret for vores fremtid. Også vores forældre. Vi står her, fordi det er svært at komme i kontakt med magten - men også befolkningen", lyder det fra eleverne, mens forsamlingens unge stemmer i kor råber: "Vi har ikke brug for en uddannelse, hvis vi ikke har en fremtid".

Fraværende med skolens velsignelse

Eleverne fra Helsingør burde have haft undervisning nu. De har fået opbakning fra deres skole til i stedet at tage til demonstration.

"Vores lærere har sagt, at det var en god ide. De synes, det er godt, at vi gør noget for klimaet. Vi skrev det også på tavlen i går. De har alle sammen været støttende", siger de.

Efter flere timers demonstration og råb mod Christiansborg møder statsminister Lars Løkke Rasmussen demonstranterne. Flankeret af PET-agenter og omringet af skoleelever indtager statsministeren scenen.

Han mødes af buhråb, selv om han anerkender strejkens formål, og understreger at klimaet er alles ansvar.

Skoleleder Jacob Heising på Skolen i Bymidten er begejstret for, at eleverne tager stilling til samfundet.

Skolelederforeningen støtter elevernes klimastrejke

"Vi har brug for aktive og deltagende elever, der engagerer sig i samfundsforhold. Der er rigtig meget læring i det, eleverne har gjort i dag. Det giver selvstændige elever, der er optaget af, hvilken retning vores samfund skal tage. På et overordnet plan er det noget, jeg bakker op om", siger han per telefon til folkeskolen.dk.

Han understreger dog, at skolens opgave er at udfordre eleverne, når de kommer tilbage og hele tiden være apolitisk. 

"Vi forholder os overhovedet ikke til politiske forhold, det er selvfølgelig en balance, vi skal bevare. Det her er enkelte elever, der tager stilling samfundet. Vi tager ikke stilling politisk, men vi bakker op om elever, der udvikler egne holdninger og går på opdagelse i samfundsforhold", siger skolelederen.

"Det er en succes for os, at eleverne tager stilling til samfundet. Lærerne skal udfordre elevernes synspyunkter, når de kommer tilbage fra demonstration, det er vigtig del af dannelsen". 

Historieskrivning og starten på et oprør 

Eleverne til dagens klimastrejke skriver historie, for det er aldrig før set at skoleelever på tværs af landegrænser laver en kollektiv organiseret protest for at redde klimaet og deres egen fremtid. Klimastrejken gælder skoleelver i omkring 105 lande strejker og mere end 1600 byer. 

Test dit CO2-aftryk og hold kamptale om klimaet

Strejken er inspireret af den svenske skoleelev Greta Thunberg, der i 2018 har skolestrejket for få politikere til at handle mod CO2-udslip og negative klimaforandringer.

Slotspladsen var fyldt med skoleelever, der selv havde skrevet og malet bannere med opfordringer til handle mod klimaforandringerne.

Klimastrejken er blandt andet organiseret af den verdensomspændende og klimaktivistiske organisation FridaysForFuture, der også står bag hashtagget #TeachersForFuture, der opfordrer lærere og elever til at klimastrejke på verdensplan. 

Lærerstuderende: Klimakamp skal på skoleskemaet

Det er ikke kun folkeskoleelever, der klimastrejker i dag. Lærerstuderende er også mødt op med bannere og kampråb. De lærerstuderende kæmper for at få klima ind i studieordningen og folkeskolen.

"Vi vil kæmpe for at få mere undervisning om bæredygtighed ind på læreruddannelsen og i folkeskolen. Hvis vi ikke er bevidste om det, hvordan skal eleverne så blive det? Vores opgave er at forberede eleverne til fremtiden. Hele deres liv bliver enormt påvirket af klimaforandringer", lyder det fra lærerstuderende Mads Tudvad.  

Før klimademonstrationen på Slotspladsen var de demonstrerende lærerstuderende samlet på studiet for at formulere en række mål, som de i fremtiden vil kæmpe for.

"Vi vil tænke bæredygtighed og klima ind i studieordningen. Alle fag skal tænke bæredygtighed ind i undervisningen. Vi skal tage ansvar for vores fremtid. Vi har ikke tid til at teste det her af og vente på forskning. Vi skal handle nu. Hvis vi først får klima på skoleskemaet i år 2040, er det for sent", siger han.

Han forslår at bæredygtighed for eksempel tænkes ind i madkundskab, hvor man kan lære om bæredygtigt mad, transport af mad og produktion af mad.

Anbefaling til regeringen: Gør madkundskab til obligatorisk eksamensfag

"Udover det mangler vi et særskilt fag om klima, hvor vi får redskaberne til at uddanne eleverne i at være bæredygtige".

Al politik er klimapolitik er dagens mantra, og det er Mads Tudvad enig i: 

"Jeg mener, det er at tage samfundsmæssig ansvar at demonstrere i dag. Det her gælder alles fremtid. Klima bør ligesom demokrati bør stå centralt i folkeskolens formålsparagraf, for begge dele er en forudsætning for, at vores elever kan få en fremtid bedre end vores", siger han.