Det var en tirsdag formiddag. Hun sad på lærerværelset. Og pludselig vidste hun det. Hun skulle banke på kontorets dør for at sige op. Og det skulle ske lige nu.

"Det er jo helt som en film. Jeg havde ikke tænkt på det om morgenen, da jeg stod op. Men da jeg sad der, tænkte jeg: Nu gør du det. Det var ikke planlagt. Så gjorde jeg det bare", siger Josefine Jack Eiby.

På kontoret blev hun modtaget over al forventning.

"Min vicer slog døren op til skolelederen og sagde: Kom herind. Det er Josefine, der kommer for at sige op. Der fik jeg tårer i øjnene. For det er virkelig stort".

Lærer i modvind efter #Skolepral 

Det lille skub

Tankerne om at sige op bed sig for alvor fast, da Josephine Jack Eiby i december blev kontaktet af en privat arbejdsgiver, der gerne ville ansætte hende.

"Først tænkte jeg - det kan jeg jo ikke. Jeg har et job. Men så begyndte vi alligevel at forhandle, for man kan jo sige op. Men vi kunne ikke blive enige".

Det, som skilte hende og den potentielle nye arbejdsgiver, var lønnen.

"Jeg har altid sagt, at lærere får en ret god løn. Og de kunne slet ikke matche min løn, når man medtog pensionen. Der er mange, der glemmer, hvor meget vi får i pension".

Men forløbet satte tanker i gang.  

"Midt i lønforhandlingerne tænkte jeg: 'Jeg siger først op, hvis der er en kontrakt'. Men pludselig tænkte jeg, er det det, som er afgørende? Havde jeg egentlig ikke længe tænkt, at jeg godt kunne tænke mig noget andet?".

Og de tanker tumlede hun videre med.

"Jeg var nødt til at være helt fri for at se mulighederne. Mange lærere søger ikke job som andet end lærer. Lærerjobbet er trygt og frit på en gang. Der er ferie, der er penge, der er omsorgsdage. For mig bliver det aldrig et hamsterhjul, fordi jeg har haft så sammensat en stilling med mange typer af opgaver. Det kan man bare ikke ret mange andre steder", siger Josefine Jack Eiby og fortæller om hende oplevelse af jobbet.

"Lærerjobbet er ikke et kald for mig. Det er heller ikke et lønmodtagerjob. Det er et job, hvor man er sindssygt selvstændig, og hvor der er plads til at være entreprenant. Jeg har betragtet mig som min egen leder, og det har jeg været rigtig glad for. Men 14 år er også lang tid".  

Hun er ikke i tvivl om, at det største tab ved at sige op er at miste det at være lærer for en klasse.

"Eleverne i en klasse kan aldrig matche kolleger. De krammer, snakker og spørger og er åbne - alle ved, hvornår man har fødselsdag. Elevkontakten er bare unik", siger hun og må afbryde samtalen, fordi en elev kommer forbi for at forære hende en kage, som er lavet i madkundskab.

Blog: Læring i det 21. århundrede

Plads til udvikling  

Josephine Jack Eiby smækker ikke med døren til skolen, når hun forlader den. Tværtimod.

"Det er klart et positivt farvel", siger hun. "Hvis der overhovedet er noget negativt at sige, så er det, at jeg måske har nået et mætningspunkt for udvikling. Jeg kan ikke udvikle mere dér, hvor jeg er lige nu. Jeg har sat så meget i gang og haft så mange ideer, og nogle gange har folk haft svært ved at følge med. Jeg vil helst have en arbejdsplads, hvor man laver alting sammen. Og derfor passer jeg rigtig godt ind den nye kultur, hvor vi bevæger os væk fra den enerådige lærere og har fælles forberedelse. Men det er en lang proces".

DigiPippi skal lære pigerne at bruge it - uden drengene 

Hun er stolt af alle de ting, som hun har været med til at lave på skolen.

"Men lige nu er der ikke et nyt projekt. Inspirationen er der bare ikke. Så jeg trænger til nogle nye at spille bold med. Jeg ved ikke, om det bliver på en anden skole, men jeg er ikke færdig med at arbejde med børn, skole og inklusion. Jeg ved bare ikke lige på hvilken måde, det skal ske".

Fremtiden

Den sidste løn er lige trillet ind på kontoen. Josefine Jack Eiby har en virksomhed og hun er i næste måned booket til at holde to workshops. Om fem uger kan hun få dagpenge, og heldigvis har hun lige modtaget penge fra Copy-dan, men ellers ved hun ikke, hvordan hun skal tjene penge i fremtiden.  

"Prøv at hør - jeg kan vel få et job på en café. Eller blive lærervikar. Det skal nok gå", siger hun.

 Når hun har stillet op til interview eller workshops, har hun altid slået på, at hun har en fod i skolen. Og det tror hun stadig, hun kan gøre - i hvert fald i et vist stykke tid.

"Jeg tænker, jeg kan slå på min lærererfaring i to måske tre-fire år. Jeg ved ikke, hvornår udløbsdatoen er", siger hun og fortæller, hun gerne vil omsætte sine kompetencer til et helt nyt job. Eksempelvis så hun, at DR siger en digital redaktør.

"Jeg ved godt, at der står, at jeg er lærer på papiret. Men jeg synes, at lærerjobbet har givet mig så mange kompetencer med på vejen".

Hun har ikke fortrudt. I hvert fald ikke endnu. Men det hænger måske også sammen med, at opmuntringerne fra omgivelserne er massive.

"Alle siger bare: 'Hvor er det fedt'. Da lederen hørte det, så sprang han op og krammede og sagde stort tillykke. Det har vi ventet på. Du skal ud og flyve. Det er den bedste respons ever".