Kjell Nilsson anbefalede som eneste medlem af DLF's hovedstyrelse et nej til forårets overenskomstresultat. Nu genopstiller han til hovedstyrelsen,.
Foto: Thomas Arnbo
Kandidat: Kampen for en central arbejdstidsaftale er ikke forbi
Lærerforeningen må ikke tabe modet eller begynde at tro, at det er forkert at kræve, at Lov 409 skal skrottes. Lærernes daglige arbejdsbetingelser viser, hvor forkert det er ikke at have en arbejdstidsaftale i sin overenskomst, siger Kjell Nilsson, kandidat til DLF's hovedstyrelse.
Hovedstyrelseskandidat
Kjell Nilsson, 54, har siddet i Danmarks Lærerforeningshovedstyrelse siden 1. januar 2016. Han sidder i bestyrelsen forKøbenhavns Lærerforening.
Blog: Hovedstyrelseskandidat Kjell Nilsson
Facebook: facebook.com/kjell.nilsson.9231
Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor stiller du op igen?
"Jeg stillede op i 2015, fordi jeg ville kæmpe for en stærk overenskomst med en central arbejdstidsaftale, og den kamp er ikke slut endnu".
Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe/et bestemt lokalområde/et særligt hovedsynspunkt?
"Mit hovedsynspunkt er, at lov 409 har fået lov at virke alt for længe. Det viste sig at være et 'særligt synspunkt', eftersom resten af hovedstyrelsen godt mente, at vi kunne fortsætte med Lov 409 en periode mere", fortæller Kjell Nilsson.
Markant nej-siger om OK-ja: "Det er et meget tålmodigt valg"
"Min egen baggrund er folkeskolelærer fra en tospors-almen-skole i København. Jeg arbejder for at samle alle til fælles kamp for at presse KL og staten til at indgå en ny kommuneaftale med en tilstrækkelig økonomi og et stop for nye nedskæringer".
"Som systemet er nu, skal der skæres ned i de kommuner/skolevæsner, hvor der bliver færre elever, og der må ikke bruges flere penge i de kommuner, hvor børnene flytter hen. Så jo flere elever vi får i København, jo færre penge har vi til de gamle elever. Resultatet er en folkeskole under nedskæring - både i fraflytningskommuner og i kommuner med befolkningsvækst".
Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?
"Vi skal hverken tabe modet eller begynde at tro, vi er forkert på den, når vi kræver, at Lov 409 skal skrottes. Lærernes daglige arbejdsbetingelser viser, at det er forkert ikke at have en arbejdstidsaftale i overenskomsten".
Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?
"Ja."
Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?
"Folkeskolen er under nedbrydning af en række sammenfaldende faktorer - økonomi, læringsmålstyring, det nationale test-regime, lange skoledage og fejlslagen inklusion. Men den er på ingen måde talt for meget ned - i langt de fleste kommuner indskriver den store del af forældrene deres børn i folkeskolen, men mange tager børnene ud senere".
"Det er for mig et tegn på, at folkeskolen ikke er talt ned, men under nedbrydning. DLF's opgave er at stoppe nedbrydningen, arbejde for at skolen bliver formålstyret igen, rette op på økonomien, få genansat lærere og dreje udviklingen i den rigtige retning".
"Det sker ved vores arbejde med folkeskoleidealet og samarbejdsprojekter som 'Hvad skal vi med skolen?' og alliancer mod nedskæringer i den kommunale velfærd. Så kan vi altid senere holde festtale".
