"Der er for mange studerende, der slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats".

Sådan lød en af de mange konklusioner i går i den endelige dom over den nuværende læreruddannelse, som åbnede sine døre i 2013.

Ekspertgruppen bag evalueringen konkluderer desuden, at den nuværende uddannelse lider under ikke at være gennemsyret af "en fælles, ambitiøs læringskultur".

Og ikke nok med, at uddannelsen ikke har fået bugt med det høje frafald på studiet, så er der for mange på studiet, som ikke yder en tilstrækkelig stor indsats, og det har en "demotiverende effekt på gruppen af fagligt ambitiøse studerende", fremgår det også af gårsdagens evaluering.

Lærerstuderende: Man kan ikke klandre os

Forkvinde for de lærerstuderende Jenny Maria Jørgensen mener imidlertid ikke, at man skal klandre de studerende for, at der er problemer med, at de ikke lægger nok timer i studiet, og at der mangler en ambitiøs læringskultur.

"Uddannelsen har været udsat for store besparelser, og vores undervisere har enormt dårlige vilkår for at løfte deres arbejde både i forhold til forberedelse af undervisningen og til at give feedback på vores opgaver og lærerfaglige udvikling ", siger hun.

Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes 

Ifølge Jenny Maria Jørgensen er det ikke de studerende, der går rundt med for lave ambitioner. Det er uddannelsen, der ikke er ambitiøs nok, siger hun.

"Vi er ikke dovne, tværtimod. Vi gør, hvad vi kan inden for de rammer, som uddannelsen giver os. Men som evalueringen også viser, så kan der godt opstå en kultur, hvor det eksempelvis kan opleves som mere eller mindre lige meget, om vi afleverer og gør os umage med vores opgaver, fordi det ikke har nogen konsekvenser, og vi ikke får tilbagemeldinger på, hvad vi kan gøre bedre og skal være opmærksomme på fremadrettet", siger hun.

I evalueringen peger ekspertgruppen blandt andet på, at både undervisere og de studerende på uddannelsen oplever, at det eksempelvis er for let at bestå modulerne igennem uddannelsen. 

Minister indkalder forligskredsen

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers udtalte i går, at han nu vil indkalde partierne bag uddannelsen til en drøftelse af konklusionerne, og det forventes, at partierne bliver enige om på ny at ændre ved læreruddannelsen.

I Danmarks Lærerforening har man længe ønsket sig en fem-årig læreruddannelse. En længere uddannelse har dog aldrig været på de studerendes ønskeliste. I stedet har de studerende en liste klar med en lang række andre ønsker.

Bondo: Gør læreruddannelsen femårig

Et af de største ønsker er, at uddannelsen skal gøres til et fuldtidsstudie. Det kræver ifølge de studerende, at der indføres et minimumstimetal på uddannelsen.

Ifølge de studerende er der nemlig i dag for få undervisningstimer på studiet, og så er der også for stor forskel på, hvor mange timer de forskellige udbudssteder tilbyder de studerende, og hvor tidskrævende læreruddannelsen er. 

Hold fast i moduliseringen

Den nuværende uddannelse introducerede som noget nyt, at lærerstudiet skulle bygges op omkring moduler, som de studerende kan vælge i vilkårlig rækkefølge. Ekspertgruppen konkluderer, at det har gjort uddannelsen mere fleksibel for de studerende, men det er "på bekostning af uddannelsens kvalitet", fordi det har gjort det vanskeligt at skabe sammenhæng i uddannelsen.

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt 

Det er en konklusion, som de studerende er enige i. De håber dog, at modulopbygningen overlever de kommende politiske forhandlinger. I stedet mener de, at professionshøjskolerne skal blive bedre til at gøre det tydeligt, hvordan de forskellige moduler hænger sammen for at sikre en bedre progression mellem de enkelte moduler og fag.

Vil sendes oftere i praktik

På den nuværende læreruddannelse bliver de studerende sendt i praktik tre gange i løbet af studiets fire år. Det er ikke nok, har det gentagende gange lydt fra de studerende. De foreslår at indføre ét praktikforløb på hvert af uddannelsen fire år.

Og så mener de studerende også, at uddannelsens undervisere og censorer skal lægge karakterne på hylden. Uddannelsen bør i stedet være karakterfri, og så skal hvert forløb afsluttes med enten bestået eller ikke bestået. 

Censorformand: Der er ikke brug for massive ændringer

Censorformandskabet har igennem flere år kritiseret de studerende for at have et for lavt fagfagligt niveau.

Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan 

Censorformand Hans Krab Koed håber derfor, at gårsdagens evaluering bliver et 'wake up call' til at styrke uddannelsen. Han håber dog ikke, at konklusionerne vil føre til en hurtig og gennemgribende ændring af uddannelsen.

"Selv om vi oplever udfordringer med den nuværende uddannelse, så er vi ikke dem, der haster ud og siger, at det hele skal laves om. Sådan noget fører bare til en konkurrence med masser af overbud i forhold til, hvad vi skal gøre", siger han.

SF: Vi skal også have læringsmålstyringen ud af læreruddannelsen