Ytringsfrihed er ikke nævnt i landsrettens afgørelse i Erik Schmidt-sagen. Derfor mener KL, at den alene handler om den såkaldte dekorum-regel om, "hvornår en konkret uhensigtsmæssig adfærd på et personalemøde kan sanktioneres med en advarsel".

"Mange parter er efter dagens domsafsigelse ude og sige, at det er en sejr for ytringsfriheden. Men det er altså en misforståelse. Sagen handler slet ikke om, hvorvidt lærere har ytringsfrihed på personalemøder, men derimod om, at der på en arbejdsplads skal være en pæn og ordentlig tone - også når man holder møder sammen", siger KL's juridiske chef Pernille Christensen i en pressemeddelelse.

Erik Schmidt og DLF har vundet i landsretten 

Den vurdering er advokat Tyge Trier, som har mere end 20 års erfaring med retspraksis inden for ytringsfrihed, ikke enig i. Han ser flere steder i dommen, der henviser til, at der er tale om en sag om retten til at tale frit.

"Menneskerettighedsdomstolen har slået fast, at hvis en person ytrer sig spontant i en dialog, så er der videre rammer for ens ytringer. Landsretten bruger netop ordet spontant i sin afgørelse og henviser til, at konteksten var et arbejdsmøde, hvor der var debat", siger han og tilføjer:

"Derfor er vi inde i den juridiske kasse, der hedder ytringsfrihed - og det er klart, at her er valg af ord og tonefald et underpunkt til ytringsfrihed", siger han.

Vanvid er en værdidom

Ifølge advokaten viser både dansk og international retspraksis samt Justitsministeriets vejledning angående offentligt ansatte, at en sag som Erik Schmidts vurderes i kategorien med ytringsfrihed.

Landsretten fandt det bevist, at Erik Schmidt på det famøse møde brugte ordet "vanvid". Det er det, man inden for juraen kalder en værdidom eller value judgment, forklarer Tyge Trier.

"Der er stor forskel på, om man kalder en ledelsesbeslutning 'ude i hampen' eller kriminel. Her er vi i den første kategori, hvor man udtrykker sig polemisk og negativt, men dog udelukkende giver udtryk for en personlig vurdering. Det giver inden for retspraksis for ytringsfrihed igen et større frisprog. Ytringsfrihed gælder også for ytringer og tonefald, som er ubehageligt for ledelsen at høre på", siger han.

Erik Schmidt-sagen: Gælder offentligt ansattes ytringsfrihed også internt?

Advokaten peger desuden på, at der i sager om ytringsfrihed typisk tages højde for, om noget har en 'chilling effect'. På dansk: Om det kan forventes at afholde andre fra at ytre sig.

"Her har vi den tradition, at vi som samfund anser det for et gode, at fagpersoner kommer til orde om sager, de ved noget om. Her var det ved at få ansættelsesmæssige konsekvenser. Havde landsretten stadfæstet byrettens dom, ville det have en afskrækkende effekt på andre lærere. Det viser debatten om sagen tydeligt", siger han.

Mener ikke sagen er principiel

Tyge Trier pointerer, at man i ytringsfrihedsjuraen typisk ikke skelner mellem hvad der siges eksternt og internt på en arbejdsplads.

"Det retlige udgangspunkt er faktisk, at der er videre ytringsfrihed på de indre linjer. Især i forhold til arbejdspladsforhold. Man skal kunne anvende et vist frisprog, når en debat foregår på de indre linjer - for eksempel et lærermøde", siger han. 

Få et overblik over Erik Schmidt-sagen

Det betyder naturligvis ikke, at der gælder en ubegrænset ytringsfrihed, understreger advokaten.

"Selv ved værdidomme kan man tale om, at det kan være for vidtgående. Men her er der altså lagt vægt på, at den er fremsat spontant af en i øvrigt velfungerende medarbejder, og at det vil kunne afholde andre lærere fra at ytre sig, hvis det får ansættelsesmæssige konsekvenser. Dommen flugter derfor fint med retspraksis på ytringsfrihedsområdet", lyder det fra Tyge Trier.

Anders Bondo: Derfor er Erik Schmidt-sagen principiel

Han mener som udgangspunkt ikke, at dommen er principiel:

"Det er en vigtig dom, der også har betydning ud over Odense Kommunes grænser. Men den siger, som jeg ser det, ikke noget afgørende nyt. Den er en konkret udmøntning af allerede gældende retspraksis på området. Derfor er det en væsentlig dom, men ikke en principiel dom". 

Skolelederne: Det er en balancegang

Formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal vil ikke udtale sig om, hvorvidt dommen er principiel, før han har haft mulighed for at granske den. Men han tager den til efterretning, fortæller han.

Han mener det er en balancegang, hvor meget lærerne kan forventes at blive inddraget, når der skal implementeres store politisk besluttede tiltag som folkeskolereformen.

"Der skal være transparens fra ledelsens side. Men der skal også være en forståelse fra lærerenes side om ret til ledelse", siger han og understreger, at man fra foreningens side ikke oplever, at lærernes ytringsfrihed på skolerne er en problemstilling med øget fokus.

"Vi har ikke fået flere sager", siger Claus Hjortdal.