DLF: Hovedstyrelsen vil ikke åbne for blanke overenskomststemmer

Lærerne skal stemme enten ja eller nej til et overenskomstresultat. Flere har efterspurgt muligheden for at stemme blankt, men DLF’s hovedstyrelse vil holde fast i de nuværende regler.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre ud af fire af lærere, som stemte om overenskomstforliget i foråret, stemte ja. Men debatter og interview viste, at mange trykkede et tøvende ja, og flere efterspurgte mulighed for at kunne stemme blankt. 

Thomas Andreasen: "Vi har som organisation brug for, at lærerne stemmer" 

Og netop muligheden for at stemme blankt er noget, hovedstyrelsen har diskuteret indgående, fortalte formand for Organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen på kongressen i Danmarks Lærerforening i dag.

"Vi er enige om at anbefale, at vi fastholder nuværende afstemningsregler. De afstemningsregler, jeg refererer til, er bestemmelserne i vedtægternes § 23, stk. 6, som bl.a. siger, at der kan stemmes enten ja eller nej. Ønsket om at kunne stemme blankt er i øvrigt rejst ved tidligere overenskomstafstemninger, og efterfølgende har konklusionen også været den samme", sagde Thomas Andreasen og gav tre grunde til den beslutning:

"For det første siger bestemmelserne i aftalesystemet, at de faglige organisationer kun skal meddele arbejdsgiveren enten et ja eller et nej til et aftaleresultat. Det vil derfor formentlig svække organisationerne over  for arbejdsgiverne, hvis der åbnes op for at stemme blankt".

"For det andet giver forligsmandslovens regler og bestemmelser ikke mulighed for at stemme blankt til at aftaleresultat. Der kan kun stemmes ja eller nej. I forbindelse med at forhandlingerne i foråret overgik til Forligsinstitutionen arbejdede vi intenst for at undgå, at afstemningen blev sammenkædet med andre organisationers afstemninger. Det var og er fortsat vigtigt, at det netop kun er medlemmerne af Danmarks Lærerforening, der stemmer om vores aftaleresultat". 

"For det tredje mener vi i hovedstyrelsen, at det er af afgørende betydning for foreningens medlemsdemokrati, at man som organisationsvalgt i Danmarks Lærerforening har en klar holdning til et aftaleresultat. Uanset hvordan resultatet er. Det er vores vurdering, at det kan være med til at underminere og svække foreningen, hvis man som organisationsvalgt ikke ser sig i stand til at anbefale medlemmerne enten et ja eller et nej til et aftaleresultat", sagde han og opfordrede på hovedstyrelsens vegne til, at kongressen bakker op om de regler, som allerede gælder.

Delegeret: Er en central arbejdstidsaftale efterhånden en myte?

Håndbog på vej

Han fortalte, at hovedstyrelsen har besluttet at udarbejde en håndbog, hvor baggrunden for afstemningsreglerne er beskrevet, så tillidsvalgte kan få hjælp til at forklare reglerne ved kommende overenskomstafstemninger.

Formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov undrede sig fra kongressens talerstol over, at Thomas Andreasen tog emnet op på denne kongres - men han er sikker på, at det er noget, som en kongres i fremtiden kommer til at tage stilling til.  

"Det havde jeg forestillet mig, vi skulle diskutere, hvis det blev stillet som et forslag. Et sådant vedtægtsændringsforslag tror jeg godt, du kan regne med bliver stillet på et tidspunkt, og så har du den luksus på det tidspunkt, at du kan stemme blankt til, om du synes, at vi andre skal have lov til at stemme blankt".