Konvolutten med den imponerende udseende mappe, cd-rommen og pamfletten om rusmidler var lige ved at lande på bordene i udskolingsklasserne på Bistrupskolen i Birkerød. Havde det ikke været for en meget opmærksom kollega, der hen over frokostpausen kiggede nærmere på konvolutten, havde de 12-13-årige nordsjællanske skoleelever siddet med undervisningsmateriale fra en ganske speciel afsender. En afsender, der ikke normalt udvikler undervisningsmateriale til folkeskolen.

På konvoluttens bagside stod som sædvanlig en returadresse. Men returadressen var ikke så sædvanlig, som når der ellers lander gratis undervisningsmateriale i dueslaget på lærerværelset i Birkerød. Hollywood Boulevard, stod der på returadressen.

Reklamemand advarer om markedsføring i læremidler

Modtageren af konvolutten var lærer Katrine Bryding.

»Jeg var ret imponeret over materialet. Det er virkelig flot og gennemarbejdet undervisningsmateriale om stoffer, og hvordan vi kan undervise børnene i det«, fortæller hun om den tanke, hun fik, da hun åbnede konvolutten og for første gang lod blikket glide ned over materialet.

Mens hun spiste frokost og kiggede på konvoluttens indhold, studsede hun dog over, hvorfor nogen i Californien havde sendt hende undervisningsmateriale.

»Jeg undrede mig over returadressen. Der var noget underligt over det«, forklarer Katrine Bryding, hvis undren blev så stor, at hun slog den amerikanske adresse op, og på den hjemmeside, materialet reklamerede for, fandt hun også en adresse i København. Begge adresser huser Scientology-kirken.

»Da jeg opdagede, hvem afsenderen var, blev jeg chokeret«, siger hun. Og havde det ikke været for detektivarbejdet på nettet, er det langtfra sikkert, at hun havde opdaget, hvem afsenderen var: »Der er intet i det her materiale, der skilter med, at det er Scientology, der har sendt brevet. Det synes jeg er meget mærkeligt«.

»Det er lidt uhyggeligt«

Konvolutten med det gratis undervisningsmateriale var ikke bare sendt til skolen. Brevet var adresseret direkte til Katrine Bryding, og det er det, hun finder mest bekymrende.

»Min allerførste tanke var, hvordan de har fundet mit navn. Hvor er det, jeg figurerer? Hvorfor og hvordan har de fundet lige netop mig? Hvorfor er det mit navn, der står på konvolutten? Jeg synes, det er lidt uhyggeligt. Pludselig føler man sig overvåget af nogle mennesker, jeg ikke har lyst til skal holde øje med mig«, forklarer hun.

Nej tak til central godkendelse

Undervisningsmaterialet, der fandt vej til Katrine Brydings dueslag på Bistrupskolen, blev sendt til hende fra Stiftelsen for en Stoffri Verden. På stiftelsens hjemmeside kan man finde informationer om forskellige euforiserende stoffer, undervisningsmateriale og videoer. Nederst på siden står der, at foreningen blev »grundlagt af en gruppe scientologer«, og at den »stolt er sponsoreret af Scientology-kirken«.

Intet sted i selve materialet eller de hæfter, der kan downloades på hjemmesiden, kan man finde samme informationer. Det bekymrer Katrine Bryding, at det ikke er klart, hvem afsenderen er.

»Der kunne sagtens findes en organisation, der arbejder med at gøre verden stoffri. Det kan også godt være, at det bare er rigtig pænt af dem at give noget godt undervisningsmateriale gratis ud. Det, jeg bliver nervøs ved, er, om modtageren bliver manipuleret af det her materiale«, siger hun og fortsætter:

»Som lærere har vi rigtig travlt. Der er knap nok tid til at udarbejde grundigt materiale selv. Vi tager meget gerne imod undervisningsmaterialer, men vi har ikke tid til at kigge en hjemmeside igennem i alle afkroge for at finde ud af, om nogle af informationerne er manipuleret, eller hvem afsenderen i virkeligheden er. Vi skal vide, at det er korrekt, det, der står i materialet, og Scientology er ikke kendt for at vide noget om det her emne. Når det angår euforiserende stoffer, skal man have naturvidenskabelige beviser og forklaringer«.

Kildekritik på lærerværelset

Som mange andre lærere bruger Katrine Bryding tit gratis undervisningsmateriale, hun modtager fra firmaer. På et valghold i innovation og teknik anvender hun blandt andet materialer fra Lego, Coop og Arla om fødevaredeklaration og sundhedspyramiden. Forskellen er, at de materialer stammer fra afsendere, hun har tillid til i forvejen.

»Jeg har brugt materiale fra de her virksomheder flere gange og er tryg ved det. Man skal investere tid i at sætte sig ind i det, så man ved, om det er rigtigt, det, der står. Men når jeg bruger materiale fra eksempelvis Arla, så står firmaets navn og logo rundtomkring. Jeg understreger over for eleverne, at det er sendt fra en virksomhed, og at de ikke skal se det som reklame. Men vi kan ikke sige os fri for, at det jo er reklame. Det er noget rigtig godt materiale, de udarbejder, men vi ser det godt igennem først«, forklarer hun.

Oplevelsen med Scientology-materialerne får nu Katrine Bryding til at være endnu mere påpasselig med, hvad for noget gratis materiale hun udleverer til eleverne.

»Man bør diskutere, hvad vi som lærere må udlevere til eleverne. Jeg er virkelig blevet trigget af det her materiale, og det har fået mig til at tænke over, hvilke materialer jeg bruger. Vi lærer eleverne om kildekritik, men vi skal også selv være påpasselige, især over for private firmaer«.

Flere henvendelser i dag

Ifølge Katrine Bryding er det op til den enkelte lærer at tage stilling til kvaliteten af de mange gratis materialer, der strømmer ind i folkeskolen. Det er hun også selv blevet mere bevidst om, i takt med at hun har fået mere erfaring som lærer:

»Det er en individuel vurdering. Det er et område, der skal have mere bevågenhed, især fordi min oplevelse er, at man får mange flere henvendelser fra private aktører i dag, end man gjorde, da jeg blev uddannet for 19 år siden«.

Hun peger på, at det tidspres, der er en del af hverdagen for lærerne, gør det sværere at tage kritisk stilling til det gratis materiale.

»Der er mange organisationer og firmaer, der udarbejder fantastisk materiale, men måske skal der være en form for filter. At nogen skal se tingene igennem, så det ikke så nemt kommer ud til den enkelte lærer«, siger hun.

Pakken fra Scientology fandt alligevel vej til eleverne på Bistrupskolen. Men på en anden måde, end afsenderen nok havde forestillet sig. For selv om Katrine Bryding ikke vil anvende undervisningsmaterialet, har hun alligevel fortalt sine 6.-klasseelever om det. Oplevelsen har hun brugt som eksempel til at undervise i kildekritik.

»Jeg fortalte, at jeg har modtaget det, og hvordan det er vigtigt at være kritisk over for kilden. De var meget chokerede over det og spurgte, om de ikke kunne få lov til at skrive en opgave om religiøse sekter«, fortæller hun med et smil.