Nye typer opgaver i skriftlig matematikprøve

Eleverne skal arbejde mere undersøgende og eksperimenterende i matematik. Fra sygeprøven i december i år vil der i matematikprøverne forekomme opgaver, der kræver dette. Og det vil stå på opgaverne, hvor mange point hver udløser.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Burhøns pusles på plads i matematik 

I prøverne FP9 Matematik med hjælpemidler og FP10 Skriftlig matematik vil der fra december 2018 kunne forekomme opgaver, som i lidt højere grad indebærer, at eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende, skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet.

For at hjælpe eleverne med at prioritere arbejdstiden og ikke risikere at bruge for lang tid på en enkelt opgave, vil det fremgå af opgavesættet, hvor mange point hver opgave højst kan udløse.

Det kommer til at gælde for de skriftlige syge- og semesterprøver i december 2018, hvor skolerne kan booke tid i testogprøver.dk fra 24. oktober. En vejledning vil kunne findes på uvm.dk/fp senest mandag den 22. oktober. Der vil være ny bookingprocedure, som kan læses dér.

Blog: Problemløsning er matematik og matematik er problemløsning

 

Læs mere

FPnyt