På ti år er andelen af børnehaveklasseelever i fri- eller privatskoletilbud steget fra 12,4 til 16,9 pct.  I 12 kommuner startede færre end tre fjerdedele af eleverne i en folkeskole i 2017.

Hver sjette elev starter i fri- eller privatskole 

I samme periode er andelen af børnehaveklasseelever i fri- eller privatskoletilbud steget fra 12,4 til 16,9 pct. I 12 kommuner startede færre end tre fjerdedele af eleverne i folkeskole i 2017.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Regeringen har som del af deres sammenhængsreform fremlagt en frihedspakke til friskoler. Den indebærer blandt andet, at skolerne skal have mulighed for at etablere fælles ledelse og administrative fællesskaber på tværs af skolerne. Og regeringen ønsker også, at friskoler fremover kan etablere flere afdelinger.

Regeringen vil skære i bureaukrati og puljeordninger i skolen 

Men det synes formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup grundlæggende, at det er en dårlig ide.

Han peger på, at der er lange ventelister til store privatskoler i de store byer. Og det der begrænser forældrenes valg af disse skoler er, at skolerne har meget svært ved at udvide kapaciteten.

"Kan skolerne oprette flere afdelinger, så får de populære skoler i de store byer mulighed for at trække endnu flere elever over fra folkeskolen. Og det er ikke nødvendigvis godt. Hvis man har forældre, der gerne vil lave frie skoler, så må de lave dem selv. Det skal ikke være alt for let", siger Uffe Rostrup.

Han er dog allermest bekymret for, at regeringen vil åbne mulighed for fælles ledelse af skoler.

"Sporene med fælles ledelse fra forskellige filialer kender man fra folkeskolen, og den synes jeg ikke er værd at kopiere. En ledelse på to eller tre matrikler fungerer ikke ordentligt. Lærerne har brug for daglig ledelse og synlig ledelse, der hvor man er", siger Uffe Rostrup.

Private skoler glæder sig over udsigt til mere frihed

Regeringens forslag vækker større glæde i skoleorganisationen Danmarks Private Skoler:

"Hvis det her bliver vedtaget, får vi grundlæggende de samme muligheder, som folkeskolen har haft i årevis - blandt andet i form af administrative fællesskaber på tværs af skoler og muligheden for at etablere filialer," siger formand Karsten Suhr til Altinget.dk.

Også han mener, at mere frihed kan betyde, at flere elever vælger friskoler.

"Administrative fællesskaber giver specielt de mindre skoler muligheden for at spare på administration. Dermed kan de bruge flere penge på eleverne".

Opgør med Tvindloven

Grunden til, at friskoler i dag ikke må oprette filialer på flere matrikler, skal findes i Tvindloven fra 1996. Tvind havde i halvfemserne omkring 35 friskoler i Danmark. Økonomi og tilsyn var uigennemsigtig i den store skolekoncern.

Folketinget indførte derfor under undervisningsminister Ole Vig (R), at friskoler ikke måtte have flere matrikler og satte en også en stopper for de økonomiske tilskud til Tvind.

I 1999 fastslog Højesteret, at den del af loven om tilskud var i strid med Grundloven. Bestemmelsen om, at en række Tvindskoler ikke længere skulle have penge fra det offentlige, var derfor ugyldig. Men bestemmelsen om, at friskoler ikke må oprette afdelinger eksisterer stadig, og det er den, som regeringen nu vil til livs.

Lektor: Folkeskolerne skal ikke være nervøse for lovændring

Annette Haaber Ihle er uddannet lærer og har i mange år været lektor ved læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon, hvor hun underviser i medborgerskab, frihed og folkeskolestyre. Hun har blandt andet skrevet en post.doc om muslimske friskoler i Danmark.

"I halvfemserne var problemet, at de mange skoler i Tvind holdt øje med sig selv. De var tilsynsførende hos hinanden. Den hovedanke er væk nu. I dag er der certificerede tilsynsførende, som skal gennemgå kurser og som bliver opgraderet, når friskoleloven ændres. Tilsynsførende kan kun være tilknyttet en skole i et begrænset tidsrum. Det vil sige, at de ikke kan blive så fedtet ind i skolen", siger Annette Haaber Ihle.

Hun tror ikke, at den større frihed til friskolerne vil betyde, at endnu flere elever vælger folkeskolen fra.

"Jeg tror ikke, at folkeskolen skal være nervøs for den udvikling. Allerede i dag er der et meget intensivt samarbejde mellem friskoler. Eksempelvis muslimske friskoler i flere byer. Det samme sker også mellem grundtvig-koldske friskoler".

Og de meget populære skoler i storbyer vil få svært ved at udvide, fordi det er svært at finde egnede lokaler, der er til at betale, lyder det fra Annette Haaber Ihle.

Svenske friskoler tjener penge

Hun peger på, at nogle måske vil være nervøse for, at regeringen begynder en udvikling, som den der i halvfemserne blev sat i gang i Sverige.

I 1992 kom friskolereformen i Sverige. Her blev det gjort lettere at oprette friskoler, og det blev gjort lovligt at trække profit ud af skolerne. Året efter fik svenskerne frit skolevalg, og samtidig blev der oprettet et system, hvor hver enkelt kommune fastsætter et offentligt finansieret beløb, som så skal følge barnet.

Beløbet, der følger det enkelte barn, er det samme, uanset om forældrene vælger en offentlig skole eller en friskole. Målet var, at pædagogikken ville blive mere mangfoldig, og at konkurrencen mellem det offentlige og det private ville skærpe kvaliteten af skolen.

Men konsekvenserne har været, at elevernes resultater rasler nedad i Pisa-målinger, og lærernes status og løn i dag er helt i bund.

Sverige: Landet, der ødelagde folkeskolen på 20 år

I Danmark er det ikke er tilladt at tjene penge på at drive friskole herhjemme. Den del ønsker regeringen ikke ændre på - de vil blot ændre på, at den samme ejerkreds må eje mere end én skole.

Og netop derfor mener Annette Haaber Ihle, at man ikke behøver at være nervøse for, om en ændret lovgivning vil føre til svenske tilstande.

"I Sverige er der er nogle, der profiterer på friskoler. Sådan er det ikke i Danmark. Det er lagt i stramme rammer, så det ikke kan blive business. Der er også en helt anden tradition for, at friskoler i Danmark er båret på, at forældre og elever vil lave en anden slags skole. Det er i meget højere grad båret på værdier end på profit", siger Annette Haaber Ihle.