Det var nogle meget hårde ord, som statsminister Lars Løkke fik med på vejen for at have sat sin præmiepulje i gang på 104 af landets folkeskoler fra professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der er ekspert i økonomiske styringsmodeller og generelt ellers er fortaler for politiske gulerodsmodeller.

Løkkes model med årlige præmieudskrivninger er nemlig nærmere et rent lotteri end et reelt parameter for, om de medvirkende skoler er blevet bedre til at løfte deres svage elever.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

Hovedanken fra professoren gik på, at det er alt for ensidigt kun at måle på elever elevernes adgangskarakter. For erfaringer viser, at karaktererne svinger fra år til år, alt efter hvilke elever skolerne har haft i de pågældende år, og derfor er en karakterforbedring ikke nødvendigvis udtryk for, at skolen har fundet den hellige gral til at løfte eleverne.

Præmiepuljens korte og turbulente historie

»Vi kommer til at stå med en pinlig affære, når vi om tre år står med resultatet. Nogle skoleledere vil stå frem og sige, at de ikke forstår, hvorfor de har fået pengene, når de ikke har foretaget sig noget nyt. Andre vil have sat bunkevis af aktiviteter i gang, uden at det vil kunne ses på deres tal. Og det selvom de måske objektivt set har gjort det rigtigt godt«, lød forudsigelsen derfor fra Per Nikolaj Bukh sidste efterår. Kritikken blev bakket op af professor med speciale i statistik Peter Allerup.

Professor: Skolerne ser ud til at have været konstruktive

Folkeskolen har sendt et spørgeskema til alle 104 præmiepuljeskoler her kort inde 2.puljeår for at høre til skolernes vurdering af at være med i puljen, og hvilke indsatser de satte i gang i løbet af 1. puljeår. 51 skoler har svaret, og de svar har Folkeskolen forelagt Per Nikolaj Bukh.

Svarene overrasker umiddelbart professoren positivt.

"Jeg holder stadig fast i min kritik af modellens opbygning, men jeg bliver faktisk positivt overrasket, når jeg læser skolernes svar. Min umiddelbare refleksion er, at skolerne hver for sig har sat en masse konstruktive ting i gang, og at der ikke er en markant talen ned med 'det gjorde vi alligevel'", siger han og fortæller, at han har været bekymret for, hvad ønsket om en milliongevinst kunne have sat gang af vilde tiltag ude på skolerne.  

SF om puljeskolernes eksamensfokus: "Det var, hvad vi frygtede"

En stor del af de 51 skoler beretter om, at de satte en række indsatser i gang i årets løb. Og ingen af initiativerne fremstår overildede, mener professoren.

"Jeg frygtede, at der ville være skoler, der gjorde nogle ufornuftige ting, og det er der ingen, der har svaret, at de har gjort. Man skal dog huske på, at det ikke er det samme som, at de ikke har gjort det. De har så bare ikke sagt det højt i undersøgelsen", siger Per Nikolaj Bukh.

Få skoler vil skulle drosle ned uden præmiepenge

I undersøgelsen er skolerne også blevet spurgt til, om en manglende milliongevinst ville være skyld i, at de stod tilbage med regninger, de ikke kan betale. En række skoler angiver i undersøgelsen, at de uden præmiepenge for første års indsatser vil være nødsaget til at skrue ned for dem.

Og tre skoler, der alle forventer at modtage en præmiesum inden længe, skriver, at de ville have været helt nødt til at droppe deres igangsatte indsatser, hvis ikke de stod til at få nogen penge for deres indsatser fra sidste år.

"Vi havde 'investeret' i ekstra personale på forhånd - så vi havde haft en udfordring i forhold til at dække ekstra lønudgifter", lyder det fra én af de tre skoler om, hvad der havde været konsekvensen, hvis de ikke de stod til at modtage penge for deres foreløbige indsats.

Otte skoler har ikke ændret kurs

De store udsving i karakterne fra år til år fik Per Nikolaj Bukh til at pege på, at omtrent tredjedel af skolerne kunne forvente at modtage en præmiesum efter første år, uden de havde foretaget noget nyt.

En aktindsigt fra folkeskolen.dk i puljeskolernes karakterer viste da også, at mellem 34- og 38 procent af skolerne i hvert af de tre år op til sidste skoleår, ville have klaret første krav på en reduktion på 5 procentpoint målt op imod den baseline, som Undervisningsministeriets bestemmer præmieudskrivninger ud fra.

Otte af de 51 skoler angiver i de åbne svar, at deres deltagelse ikke har fået dem til at foretage nævneværdige ændringer i løbet af skoleåret.

"Vi har arbejdet præcist ligeså hårdt og dedikeret, som hvis vi ikke havde været en del af puljen", skriver en af de otte skoler, mens en anden skriver, at de allerede havde en række projekter i gang i forvejen.

"Derfor var det ikke muligt at igangsætte nye initiativer", skriver skolen. 

Succesopskriften er held, dygtighed og initiativ

Folkeskolen har også bedt skolerne angive, hvad de ser som hovedårsagerne til deres resultat for første puljeår. Her nævner 3 ud af 10 selv, at elevsammensætningen i det pågældende år var afgørende for, om de nu står til at modtage penge eller ej.

"Det er meget blandet, hvad skolerne skriver her, men jeg vil sige, at de fremstår meget ærlige. Der er nogen, der siger, at de har været lidt heldige, og så er der nogen, der siger, at de har været dygtige. Hvis det var mig, der stod til en bonus, ville jeg nok også huske at sige, at det ikke var held, men fordi jeg var god", siger han og tilføjer:

"Så det er nok lidt held, lidt dygtighed og lidt initiativ", vurderer Per Nikolaj Bukh.

Teaching to the test er ikke nødvendigvis dårligt

Som Folkeskolen skriver, angiver en lang række skoler, at deres deltagelse i Løkkes præmiepulje har fået dem til at skrue op for deres eksamensfokus. Det synes Per Nikolaj Bukh virker som en god ide.

"Man får tanken, at det her er teaching-to-the-test, som jo er en negativ formulering. Omvendt kan man også spørge, om det er negativt, at man gør en ekstra indsats for, at eleverne klarer sig godt til eksamen?", siger han og understreger, at et eksamensfokus ikke må ske på bekostning af elevernes trivsel.

"Eleverne vil jo gerne have gode karakterer, og deres karakterer er vigtige for at komme ind på en ungdomsuddannelse, hvor de også vil blive sat i situationer, hvor de bliver testet".

Per Nikolaj Bukh peger samtidig på, at præmiepuljen ser ud til at have fået skoleledelserne til at nytænke deres ansvarsområde. Det ser han ved, at nogle af skolerne fortæller, at de som noget nyt valgte at køre hjem og hente de elever, som ikke var mødt op til eksamen.

"Det er naturligvis lidt usædvanligt - og skal nok forstås som enkeltilfælde. Men det udtrykker også et engagement, som jeg synes er helt fantastisk godt. Det er ikke noget, man normalt betragter som en skoleleders eller lærernes ansvar. Men det er det så blevet nu, og det er måske meget godt i nogle situationer".