Flere og flere lærere bliver mere og mere stressede.

Det kan man se af de tørre - og foruroligende - tal fra Lærernes Pension, påpeger adjunkt ved Aalborg Universitet Lisbeth Kappelgaard, der har skrevet ph.d.-afhandling om lærernes arbejdsmiljø:

I 2004 var der således kun lidt over 100 lærere, der hutlede sig gennem tilværelsen på en invalidepension, som de havde fået tilkendt på grund af stress.

Flere tåler ikke lærerjobbet 

I 2016 var det tilfældet for langt over 1.000 lærere. En tidobling på de sidste 12 år, altså.

Med andre ord: Antallet af lærere, der er så stressede, at de må smide håndklædet i ringen og gå på invalidepension, bare vokser og vokser.

Det er selvsagt et problem for Lærernes Pension, der får stadig flere invalidepensionister på sin 'lønningsliste'. For de invaliderede lærere, der har fået deres liv og helbred ødelagt, er det frygteligt. For deres kolleger er det skræmmende. Det er det mest åbenlyse tegn på, at der er noget rivende galt på deres arbejdsplads - folkeskolen.

Det er på høje tid, at der bliver hevet i håndbremsen, mener forskeren. Hun hilser derfor den undersøgelseskommission, som LC og KL nedsatte før sommerferien i forbindelse med OK-18, velkommen.

Måske kan kommissionen kigge nærmere på de stressfremkaldende faktorer, hun har fundet frem til i sin forskning, blandt andet gennem indsamling af, hvad hun kalder 'arbejdslivsfortællinger' blandt lærere:

De nationale test og læringsmålene stresser lærerne.

Desuden er det uklart for lærerne, hvem der bestemmer, hvordan de skal fordele deres tid på de forskellige team, de er med i - den enkelte lærer selv eller skolelederen?

Lærerne er også usikre på, hvad deres kerneopgave er - undervisning eller socialarbejde? Og hvis den er begge dele, hvordan skal balancen så være?

En opgave for den nye kommission

Og i kommissionens opgavebeskrivelse står der jo netop, at:

"Kommissionsformanden skal på baggrund af (…) afdækninger fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital".

Lad os se på, hvad Lisbeth Kappelgaards forskning siger om de forskellige punkter.

"Hvad angår det punkt, der hedder 'kvalitet i undervisningen', så indikerer mine resultater, at lærerne oplever, at nationale test og bindende læringsmål kan være et stort pres og en barriere for, at lærerne kan levere den indholdsmæssige kvalitet, de gerne vil", fortæller Lisbeth Kappelgaard.

"Lærerne føler sig pressede. De synes, tempoet er højt. Der er ikke tid til at dvæle ved stoffet. De skal lære eleverne flere ting på kortere tid, end for ganske få år siden", tilføjer hun.

"De har en oplevelse af, at der hviler et blik på dem hele tiden, som sætter dem under pres. Testresultater er eksempelvis offentligt tilgængelige, og der skal afleveres rapporter til kommunen. Byrådet kigger med over skulderen, føler de, og forældrene kan frit vælge skole og skeler måske til de sidste testresultater".

Når teamet bliver en belastning

Om punktet om arbejdsmiljø, siger Lisbeth Kappelgaard:

"Her indikerer mine resultater, at det kunne være relevant at kigge på forventningsafstemning og organiseringsbetingelser. De lærere, jeg har talt med, som har været i faget i årtier, fortæller om et skifte i måden at være i praksis på. De er gået fra at være enepraktiserende til at skulle arbejde i teams".

Når selvledelse spænder ben for stressforebyggelse

"Teams kan være rigtigt godt - der kan opstå givende relationer og inspirerende og udviklende samarbejde. Men det kan også sætte den enkelte lærer under pres. Mange er tilknyttet forskellige teams, og de skal være flere steder på én gang. Lærerne er usikre på, hvordan de mest optimalt forvalter deres tid og energi mellem de forskellige teams".

'Hvem bestemmer egentlig, hvordan jeg skal forvalte min tid i forhold til de forskellige teams, jeg er i', tænker mange lærere? - 'mig eller min skoleleder', fortæller Lisbeth Kappelgaard.

"Det ser ud til, at der er behov for en afklaring af, hvem der har ledelsesansvaret i forhold til team", siger forskeren.

Socialarbejder eller underviser

Og så er der punktet om en styrkelse af lærernes 'professionelle kapital':

"En stor del af mine respondenter beretter om et fag og en profession, der har været under markant forandring de senere årtier", fortæller forskeren.

"En forandring, der betyder, at både eleven og læreren anskues anderledes end tidligere. Klasserummet er blevet demokratiseret. Eleven er ikke bare et barn, der skal lære at læse og regne, det er også et menneske, som skal tage del i beslutningsprocesser og opdrages til at blive en engageret samfundsborger. Dertil kommer, at eleven nu også er blevet en, der skal præstere og gøres klar til arbejdsmarkedet", tilføjer Lisbeth Kappelgaard og fortsætter:

"Det ændrede syn på barnet ændrer også lærerens arbejdsbetingelser. Paletten af ting, som læreren kan stilles til ansvar for, er blevet udvidet".

"Samtidig omfatter demokratisering af klasserummet ikke kun lærer og elev, men også det lokalsamfund, som skolen er en del af. Det betyder eksempelvis, at elevernes forældre - og bedsteforældre - forholder sig indgående til, hvad der sker i klasserummet".

"Læreren er på den måde ikke længere myndighedsperson i klassisk forstand, men skal gå i dialog med elever og samfund. Og når læreren er i øjenhøjde med eleverne og forældrene, så er han eller hun ikke længere kun en underviser, men også en socialarbejder. Nogle lærere bliver så engagerede i en elevs private situation, at balancen mellem rollen som underviser og rollen som socialarbejder tipper over og bliver uhensigtsmæssig. I nogle skoledistrikter er en del af arbejdsopgaven for læreren faktisk at sidde og skrive indberetninger til kommunen".

"Nogle lærere italesætter, at de oplever, at de har mistet pondus i den forandringsproces. At de har behov for at reclaime klasserummet - de har behov for at genvinde autonomi".

"Mine forskningsresultater tyder på et behov for to overvejelser i relation til en stærk professionel kapital", sammenfatter Lisbeth Kappelgaard. "Nemlig: Hvor åben skal den åbne folkeskole være? Altså, hvem skal have indflydelse på hvad og hvordan? Og: Hvad er lærernes kerneopgave - socialarbejde eller undervisning?"

Svært at få invalidepension, alligevel vokser antallet

Noget må gøres, for lærerne bliver mere og mere stressede, fastslår forskeren. Kun hver fjerde af de 485 lærere, der var på invalidepension i 2004, var det således på grund af stress eller andre arbejdsrelaterede psykiske lidelser. I 2016 var det hver anden af de 2.720, der var på invalidepension, som var det på grund af stress.

Når flere lærere får tilkendt invalidepension i dag end før, skyldes det ikke, at det er blevet lettere at få invalidepension, tværtimod - der skal mere til at få invalidepension nu, og alligevel stiger tallet.

"Det skærper alvoren, at det er blevet vanskeligere at få tilkendt varig pension, men at der stadigvæk er høje tal til trods for det", siger Lisbeth Kappelgaard.

"Og det skærper alvoren, at andelen af lærere, der pensioneres på grund af stress og andre psykiske arbejdsrelaterede belastninger, er steget fra at udgøre 25 procent til at udgøre 50 procent".

"Oven i det kommer endda, at man er begyndt at tilkende midlertidige pensioner, og også det har været stærkt stigende de senere år", tilføjer Lisbeth Kappelgaard.

Lærernes arbejdstidskommission udvides med en lærer og en skolechef

I alt er der godt 40.000 lærerstillinger i folkeskolen.

For at få mere praksiserfaring ind i undersøgelseskommissionens arbejde, besluttede KL og LC forleden at udvide bemandingen i kommissionen med endnu en lærer samt en skolechef.