En samlet prøve for fagene historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab. En sådan forsøgsordning blev besluttet i 2014.

Faget HKS

Brian Frænde var lærer-trainee på en skole, hvor man slog undervisningen i de tre fra sammen til ét fag, som blev kaldt HKS, historie/kristendomskndskab/samfundsfag. Han oplevede derfor, hvordan det vidtgående tværfaglige engagement som rammefaktor for religionsundervisningen var med til at påvirke religionslærerens didaktik, fortæller han i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskole.

Bachelorprojektet gjorde det muligt at træde et skridt tilbage og foretage et casestudie af det sidste års undervisningspraksis på skolen, så han kunne afprøve sin hypotese om, at religionsfaget gennem dette tværfaglige samarbejde, bliver trukket i en særligt religionssociologisk retning. "Gennem deltagerobservationer fik jeg hurtigt en fornemmelse af, at religionslærerens fagdidaktiske tilgang blev påvirket af det tværfaglige samarbejde", siger han.

I projektets problemformulering lyder spørgsmålet: "Hvordan kan religionslæreren, indenfor rammerne af et tæt tværfagligt samarbejde med skolens øvrige kulturfag, og den vægtning af fagdidaktiske tilgange som dette fordrer, bidrage med dannelse i retning af kvalificeret selvbestemmelse? "

Metodisk har Brian Frænde angrebet problemstillingen gennem:  

- deltagerobservationer,

-  interview med fagteamets religionslærer.

- interviews med elever i fokusgrupper.

- interview med censor ved samlede prøver,

- dokumentanalyse af årsplan for historie, kristendomskundskab, samfundsfag, HKS-faget,

- dokumentanalyse af et undervisningsforløb om Israel-Palæstina konflikten.

Israel-Palæstina-konflikten

Arbejdet med religion var indholdsmæssigt samlet om et læreroplæg, artiklen Religion definerer konflikten mellem Israel og Palæstina og fire nyhedsartikler om, hvordan konflikten mellem israelere og palæstinensere også skaber konflikter mellem jøder og muslimer i Danmark. Eleverne skulle desuden selv researche om centrale begreber indenfor de to religioner.

"Gennem det indledende læreroplæg om islam og jødedom aktiveres først elevernes forforståelse, gennem en opfriskning af særligt de religiøse aspekter som kom udtryk i dokumentarfilmen Håbet fra introduktionsdagen. Herefter giver religionslæreren oplæg om først islam og derefter jødedommen. Begge oplæg er rettet mod religionernes historie/grundlæggelse og centrale

forestillinger. Gennem oplæggene behandles både ritualer, myter og andre fortællinger, læresætninger, etik og materielle ting som relaterer sig til det som anses for guddommeligt. Oplæggene er struktureret så der rettes fokus på en religion ad gangen. Der drages dog i begge oplæg paralleller, ligesom kristendom, som den tredje abrahamitiske religion, også inddrages til sammenligning. Dermed berører undervisningen også kompetenceområdet kristendom", skriver Brian Færge.

Religionslærerens oplæg var altså fagdidaktisk præget af en historisk-kritisk og komparative tilgang, ligesom der blev benyttet en biografisk tilgang ved at fremhæve centrale karakterer som for eksempel Adam og Eva og Jesus' rolle i både islam og kristendommen, fortæller han.

Eleverne skulle i aktiviteten Begrebs-jagt gruppevis undersøge en række begreber, og de fik at vide, at de kunne benytte sig af for eksempel Religion.dk eller Clio Online som kilder. De begreber og fakta som grupperne skulle undersøge var:

1. Synagoge, moske, muslimer på verdensplan, muslimer i Danmark,

2. Rabbiner, Imam, jødiske spiseregler, muslimske spiseregler,

3. Toraen, koranen, de fem søjler i Islam,

4. Muhammed, Abraham,

5. Jøder på verdensplan, jøder i Israel, jøder i Danmark, jødiske symboler, muslimske symboler (tøj, tegn, mv.).

Til det samlede forløb om Israel-Palæstina-konflikten var der afsat 16 lektioner fordelt over fire uger. Fire lektioner blev benyttet til fælles introduktion, som jf. årsplanen gælder som samfundsfagslektioner, hvorefter hvert fag havde lektioner, som blev struktureret så hver af de tre klasser havde et fagspecifikt værksted om ugen med for eksempel fire lektioner kristendomskundskab. (Se hele beskrivelsen af forløbet side 18 til 24 i projektet).

Det religionssociologiske vægtes højt

I analysen har Brian Frænde særlig vægt på fagets indholdsdimension, og med forløbet om Israel-Palæstina-konflikten viser han, at der er flere fagdidaktiske tilgange i spil, ligesom der blev "italesat en både funktionel- og substantiel forståelse af religionsbegrebet".

Da det ofte vil være tilfældet, harmonerer det med hans forventning til analyseresultatet, siger han. "Mangfoldigheden til trods har jeg også vist, hvordan særligt religion som funktion i samfundet har været fokus i undervisningen, hvilket hører ind under den religions-sociologiske tilgang. Elevens dannelse i retning af kvalificeret selvbestemmelse understøttes gennem både den fænomenologiske- og politisk-etiske tilværelseskompetence, hvoraf sidstnævnte bliver særligt tilgodeset", skriver han.

Det tætte tværfaglige samarbejde har været med til at trække faget i en religionsvidenskabelig retning, hvor den religionssociologiske- og komparative tilgang er blevet vægtet højt, siger Brian Frænde i sin opsamling.

"Undervisningen har særligt bidraget til elevens dannelse i retning af udadrettet selvbestemmelse i form af politisk-etisk tilværelseskompetence. Religionsfaget rummer med begrebet den religiøse dimension i både fagformål og forenklede fælles mål, en mulighed for arbejde med elevens egen dybdeforståelse af tilværelsen, hvilket lærere med et eksistentielt fagsyn vil lægge særligt vægt på. Denne del af faget er blevet mindre behandlet i HKS-regi, hvorfor jeg mener det vil være et område man som religionslærer, der læner sig op ad et eksistentielt fagsyn, bør være særlig opmærksom på hvordan kan implementeres, hvis man ønsker at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med fagene historie og samfundsfag", skriver han.

Det kan for eksempel gøres gennem et arbejde med etiske og moralske problemer i relation til udfordringer i samfundet, mener Brian Frænde. "Det tværfaglige samarbejde som form bidrager i sig selv med et dannelsespotentiale i retning af selvreferentiel tilværelseskompetence, ligesom det kan bidrage med en meningsfuld ramme for læringen, hvilket ifølge Bruner har potentiale til at øge læring".

Som kommende religionslærer og på baggrund af projektets analyse vil han hverken afvise eller anbefale, at religionslæreren går med i et tværfagligt samarbejde med historie- og samfundsfagslærerne.

"Jeg vil til gengæld anbefale, at man - for eksempel med udgangspunkt i de muligheder og udfordringer jeg har belyst fra den aktuelle case - gør det med en skærpet bevidsthed om, hvad det er for et fag, man ønsker at praktisere", siger Brian Frænde.

[Teksten blev ændret den 24.09. da det blev præciseret, at projektet ikke handler om den fælles prøve, men om undervisningen i faget HKS. TT)

Se hele projektet her: